Annonce

Annonce

Reklame for Coops nye fri for PFAS-mærke

"Fri for PFAS"-mærket kommer i første omgang på varemærkerne inden for køkken- og bageartikler: ”Coop”, ”Holms Deli”, ”GreenChef” og ”Micki”. Foto: Coop

Coop indfører "Fri for PFAS"-mærke

Kunderne i Coop kan nu lettere fravælge evighedskemikaliet PFAS, efter at kæden har indført et nyt mærke på produkter med slip-let-belægninger.

Mandag introducerede Coop sit nye 'Fri for PFAS'-mærke, som kunderne nu kan se på produkter med slip-let belægninger som stegepander, bageforme og bradepander. 

Samtidig har Coop udmeldt alle PFAS-holdige stegepander, bageforme og bradepander i eget varemærke, og de vil inden længe være væk butikshylderne. Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

"I Coop er vi bekymrede for PFAS, fordi stofferne kan ende i vores mad og kroppe, og udsættelsen for PFAS er kædet sammen negative sundhedseffekter. Det er grunden til, at vi siden 2015 har arbejdet systematisk med at udfase kemikalierne fra vores varer," siger CSR-direktør i Coop Signe D. Frese og fortsætter:

”Vi er kommet rigtig langt, og det er lykkedes os at udfase PFAS i mange produktgrupper. Med udfasningen af stegepander og andre bageartikler med PFAS fra egne mærker er vi kommet et skridt nærmere målet om et PFAS-frit sortiment i alle butikker," siger Signe D. Frese.

I forvejen har Coop forbudt PFAS i pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, møbler, gulvtæpper og imprægneringsmidler.

"Fri for PFAS"-mærket kommer i første omgang på varemærkerne inden for køkken- og bageartikler: ”Coop”, ”Holms Deli”, ”GreenChef” og ”Micki”.

Det nye mærke skal være med til at bane vejen for et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, hvilket Coop opfordrer til.

Flere artikler fra samme sektion

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet