Annonce

Annonce

Gnavefrugt, fiskefrikadeller og lunt rugbrød på bordet foran skoleelever

Skoleeleverne har taget godt imod Øjns frokostagtige skolemad med fuldkornsrugbrød, pålæg, lune retter og gnavegrønt og frugt. Foto: Rishi/HappyLivingMedia

Forskningsprojekt skal bane vej for ny generation af sunde børn

I forbindelse med forskningsprojektet ’Generation sunde børn’ har medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen og selskabets udviklingschef, Thomas Hess Nielsen, etableret firmaet Øjn ApS, som står bag et effektivt og billigt økologisk skolemadskoncept, som formentlig vil kunne benyttes på de fleste af landets skoler.

I øjeblikket kan eleverne i 1. og 2. klasse på 12 udvalgte folkeskoler rundt om i landet hver dag sætte tænderne i gratis, økologisk skolemad. Det sker som led i forskningsprojektet Generation Sunde Børn, som med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal bidrage til at finde svar, der kan øge den generelle sundhed og trivsel blandt landets børn.

Projektet løber frem til 2026, og forskerne fokuserer både på, hvordan mad, bevægelse, søvn og skærm­vaner påvirker børnenes liv. I den forbindelse er skolemaden et af de områder, som forskerne stillerne skarpt på for at finde nøglerne til nye skolemadskoncepter, der kan rulles ud til hele landet.

Tidligere var der mange, som havde mælkesnitter og lignende med i madpakken, men der er ingen, som snakker om, at de savner dem, og børnene virker mere glade.

— Trine Dalgas, afdelingsleder for indskolingen på Ølgod Skole

Det sker i tæt samarbejde med Øjn ApS, der er et skolemadsfirma, som sidste år blev etableret af to af pionererne bag måltidskasseproducenten Aarstiderne.

»Da Københavns Universitet sidste år henvendte sig og spurgte, om jeg ville være samarbejdspartener og levere skolemad til projektet, følte jeg det nærmest som en borgerpligt,« siger Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne.

Han mener, at det er vigtigt at udnytte en spirende politiske interesse for at sætte skolemaden på skemaet.

»Sindssygt spændende«

Gennem årene er der rundt om i landet gjort flere forskellige forsøg - både i privat og kommunalt regi - på at etablere skolemadskoncepter. De har ofte være centreret om store centralkøkkener eller dyre køkkener ude på skolerne, men både økonomien og manglende forældreopbakning har ofte været en stor udfordring.

»Skolemad er et område, hvor der har manglet politisk vilje, og jeg ser det som en sindssygt spændende mulighed at være med til at udvikle et bæredygtigt skolemadskoncept,« siger Søren Ejlersen.

Det samme gør Thomas Hess Nielsen, som er udviklingschef hos Aarstiderne. De to har delt kontor på Krogerup i 20 år, hvor de har høstet mange erfaringer med skolebørn og mad via konceptet Haver til Maver, og de valgte i 2023 at bruge et par weekender til at formulere et frokostagtigt skolemads­koncept, som efterlever de nordiske kostråd.

Søren Ejlersen (bagerst) og Thomas Hess Nielsen har allerede solgt deres Øjn-koncept til den første skole, som ikke er med i forskningskonceptet, og de håber, at flere følger efter
Søren Ejlersen (bagerst) og Thomas Hess Nielsen har allerede solgt deres Øjn-koncept til den første skole, som ikke er med i forskningskonceptet, og de håber, at flere følger efter. Foto: Rishi/HappyLivingMedia

Øjn arbejder på at skabe et koncept, der både er billigt i etablering og drift, uden at det går ud over kvaliteten. Der bliver lavet ernæringsberegninger på alle måltider, som er 80 pct. plantebaserede, mens alle råvarer undtagen fisk er økologiske.

Søren Ejlersen er overbevist om, at madmod og sunde madvaner vil følge børnene gennem resten af livet, hvis de bliver præsenteret for en sund, lækker mad i skolen.

Fællesskab og inklusion

Hvis man vil ændre madkulturen, peger Søren Ejlersen på, at det er nødvendigt at forvandle frokostpausen til et inspirerende læringsrum:

»Vores mad er ikke bare sund og velsmagende. Den er også en indgang til at forstå ernæring, bæredygtighed og kulturel mangfoldighed.«

Han tillægger det stor værdi, at Øjn-skolemaden er med til at fremme både fællesskab og inklusion, og derfor skal eleverne altid spise maden sammen i faste grupper på fire-fem elever.

Når børnene sidder og skærer i et rødt spidskål og en krum agurk, kommer de automatisk tættere på maden, og det øger chancen for, at de spiser den.

— Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne og Øjn ApS

Der bliver samtidig afsat mere tid til at spise. Det skaber mere ro om frokosten og mulighed for at dele viden med børnene og inddrage dem i aktiviteter, hvor de måske får et skærebræt og en lille kniv.

»Når børnene sidder og skærer i et rødt spidskål og en krum agurk, kommer de automatisk tættere på maden, og det øger chancen for, at de spiser den,« siger Søren Ejlersen.

Børnene virker mere glade

Ølgod Skole i Vestjylland er en af testskolerne, og Trine Dalgas, afdelingsleder for indskolingen, oplyser, at børnene er utroligt glade for deres nye skolemad:

»Især det lune rugbrød med pålæg er i høj kurs, og nogle elever kan spise fire stykker,« siger Trine Dalgas, som tillægger det stor værdi, at spisepausen er forlænget med 20 minutter, så den varer tre kvarter.

»Det fungerer også rigtigt godt, at børnene sidder sammen i faste grupper og spiser. Det giver mulighed for nogle gode snakke om madmod og den mad, vi spiser, og jeg er sikker på, at børnene gerne vil fortsætte med skolemad, når testperioden er slut,« siger Trine Dalgas.

Et koncept uden komfur

Hun oplever, at børnene er blevet mere modige og tør smage på oliven og humus og andre ting, som de måske ikke lige er vant til at spise derhjemme.

»Tidligere var der mange, som havde mælkesnitter og lignende med i madpakken, men der er ingen, som snakker om, at de savner dem, og børnene virker mere glade.«

Da det er dyrt at etablere fuldt udrustede køkkener ude på skolerne, og økonomien er nødt til at hænge sammen, har Øjn Skolemad udviklet et madkoncept uden komfur. Skolerne kan så nøjes med at indrette små effektive anretter-køkkener, som har et par ovne. Derfor kunne det lade sig gøre at indrette køkkener på alle skolerne for den samlet projekt­ramme på kun 1,5 mio. kr.

Skolen luner og anretter maden

Øjn står for menuplanlægningen og al logistikken og leverer frugt og grønt og delvist forarbejdet mad og brød ud til skolerne hver mandag.

På skolen bruger en enkelt medarbejder ca. tre timer på at lune og anrette maden til op til 200 elever. Hver dag serveres friskskåret snackgrønt og frugt. Ca. 100 g af hver, som bliver leveret fra Aarstiderne.

Der er typisk noget fuldkornsrugbrød og en lun ret, som kunne være en rødebedeburger eller en fiskefrikadelle, hvor en stor del af farsen består af revne grøntsager og rodfrugter, og både forældre og børn kan se menuen på Øjns hjemmeside.

Det er også her, at Øjn-medarbejderen ude på skolen bliver instrueret i, hvordan dages frokostret skal håndteres og serveres for eleverne.

»For at det hele kan hænge sammen, trækker vi på forskellige samarbejdspartnere som Food People, der har udviklet en pizza til Øjn,« siger Søren Ejlersen.

Øjn benytter også Det Varme Køkken i Randers, som er ejet af Aarstiderne og leverer mange af de lune frokostretter.

»Hvis jeg var sundhedsminister, ville jeg starte med at indføre skolemad i indskolingen og derefter lade den rulle videre til 4., 5. og 6. klasse og videre til erhvervsuddannelserne og gymnasierne,« siger Søren Ejlersen, som håber, at hele landet om 10 år er fyldt med forskellige virksomheder, som leverer skolemad til de lokale skoler.

Kostprisen for maden fra Øjn er 28 kr. plus moms.

Kort om Generation Sunde Børn

Generation Sunde Børn er et dansk forsknings- og lokalsamfundsprojekt, som har til formål at undersøge, hvordan man kan skabe sunde og trivselsfyldte børneliv.

Kernedelen er et stort interventionsforsøg, der strækker sig over to skoleår, og berører livet for omkring 2.200 børn, der starter i 1. og 2. klasse i august 2023 på 23 udvalgte folkeskoler.

På de 12 indsatsskoler og i de omgivende lokalsamfund vil der være indsatser inden for skolemad, bevægelse, søvn og skærmvaner og laves en række målinger på børnene. På de 11 sammenligningsskoler vil der ikke være indsatser, men der vil blive gennemført de samme målinger til sammenligning af effekter.

Projektet er et samarbejde mellem fire forskningsinstitutioner:

  • Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet
  • Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet
  • Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet
  • Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Frederiksberg og Bispebjerg Hospital

Projektet er støttet med 80 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage