Annonce

Annonce

Højskoleelever øser suppe op ved frokostbuffeten på Vallekilde Højskole.

I en ny undersøgelse svarer 49 pct., at de forventer, at deres kantine bruger frugt og grønt for at levere mere bæredygtig mad, og 20 pct. kunne godt tænke sig, at deres kantine brugte flere grøntsager. Foto: Jakob Brandt

Hver tredje dansker ønsker mindst én ugentlig vegetardag i kantinen

Flere end hver tredje dansker med daglig adgang til en kantine, ønsker mindst én ugentlig vegetardag og vægter økologi højt. 9 ud af 10 forventer, at deres kantine gør en indsats for at levere bæredygtig mad.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har netop lanceret en række vegetariske kostråd, som skal hjælpe personalet i professionelle køkkener til at lave sundere og mere klimavenlige retter.

Og det lader til at være noget, som danskerne efterspørger. I en ny Epinion-undersøgelse fra Arla Pro, som leverer mejeriprodukter til storkøkkener landet over, svarer 87 pct. af de adspurgte, at de forventer, at deres kantine gør en indsats for at levere bæredygtig mad.

37 pct. - eller knap 4 ud af 10 - ønsker mindst én vegetardag om ugen, og næsten lige så mange (36 pct.) finder det vigtigt eller meget vigtigt, at deres kantine serverer økologisk mad.

15 pct. svarer, at deres kantine allerede har en ugentlig vegetardag.

Jesper Vanghøj, marketingansvarlig i Arla Pro, mener, at svarene viser en grøn bølge i de danske køkkener.

”Flere og flere danskere laver grønne retter i hjemmet, så det er helt naturligt, at de også forventer, at kantinerne følger med udviklingen. Det er der heldigvis mange professionelle storkøkkener, der allerede gør,” siger han i en pressemeddelelse fra Arla Pro og roser samtidig de nye klimavenlige kostråd:

Vegetariske kostråd

Fødevareministeriets vegetariske kostråd til landets kantiner lyder blandt andet:

  • Lad grøntsager og frygter udgøre mindst 1/3 af alle måltider
  • Husk mørkegrønne grøntsager
  • Tilbyd bælgfrugter i de fleste måltider
  • Husk æg
  • Brug oftest planteolier
  • Inddrag nødder og frø
  • Vælg primært fuldkorn

”Jeg er sikker på, at de kan inspirere til endnu flere grønne retter ude i landets kantiner.”

Fødevareministeriets råd lyder blandt andet, at grøntsager og frugt skal udgøre mindst en tredjedel af alle måltider, at bælgfrugter skal tilbydes i de fleste måltider, og at æg, planteolier, nødder, frø og fuldkorn gerne skal indgå.

I den nye undersøgelse svarer 49 pct. da også, at de forventer, at deres kantine bruger frugt og grønt for at levere mere bæredygtig mad, og 20 pct. kunne godt tænke sig, at deres kantine brugte endnu mere frugt og grønt end nu. 4 ud af 10 forventer desuden, at køkkenpersonalet genbruger madrester i nye retter.

Undersøgelsen baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-65-årige danskere indsamlet via Epinion i perioden 4. februar – 17. februar 2022. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning.

Data fra pressemeddelelsen fra Arla Pro tager udgangspunkt i ca. 800 adspurgte danskere, som har svaret, at de har adgang til en kantine via arbejde eller studie.

Nøgletal fra undersøgelsen

Kun besvarelser fra respondenter, der har adgang til kantine:

  • 37 procent synes, at kantineordningen på deres arbejdsplads eller studie bør have minimum 1 vegetardag om ugen
  • 87 procent forventer, at kantinen gør en indsats for at levere bæredygtig mad
  • 49 procent forventer, at kantinen bruger frugt og grønt for at levere mere bæredygtig mad
  • 68 procent svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at kantinemaden på arbejdspladsen eller studiet er sund
  • 73 procent svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt for dem, at den mad, der serveres i kantinen, varierer fra dag til dag
  • 36 procent svarer, at det er vigtigt for dem, at der er mulighed for at vælge retter uden kød i kantinen
  • 20 procent kunne godt tænke sig, at kantinen brugte flere grøntsager

Flere artikler fra samme sektion

Københavns Kommune har nået klimamål for fødevareindkøb før tid

På fem år har Københavns Kommune reduceret klimaaftrykket for fødevareindkøb med 25 pct., og størstedelen af maden er økologisk.

Madens Folkemøde forventer op mod 10.000 gæster i løbet weekenden

Et nationalt topmøde om fremtiden for produktionen af dansk frugt og grønt. To helt nye scener med fokus på iværksætteri og sundhed, tilsat 100 spændende sceneindslag. Sådan lyder hovedmenuen ved Madens Folkemøde, som er tilsat masser af økologi.

31-05-2024 3 minutter Events

Rambøll og ISS opnår økologisk guld for Rambølls tre største kantiner i Danmark

Rådgivningsvirksomheden Rambøll og kantineoperatøren ISS har efter en målrettet indsats netop fået certificeret Rambølls tre største kantiner i Danmark med Det Økologiske Spisemærke i guld.

29-05-2024 4 minutter Det Økologiske Spisemærke