Annonce

Annonce

Kunder i grøntafdeling i Lidl butik

Lidl åbnede i denne uge sin butik nr. 150 i Danmark, hvor kunderne frem til udgangen af marts kan købe økologisk og konventionel frugt og grønt med en rabat, der svarer til momsen. Foto: Lidl

Lidl forlænger momsfri kampagne til marts

En stor interesse og et markant øget salg får nu Lidl Danmark til at forlænge deres momsfri-kampagne på frisk frugt og grønt, mens Økologisk Landsforening øjner en ny åbning for differentieret moms på økologiske fødevarer.

En stor interesse og et markant øget salg får nu Lidl Danmark til at forlænge discountkædens momsfri-kampagne til 31. marts. Kampagnen startede 1. februar, hvor Lidl sænkede prisen på alt frisk frugt og grønt med et beløb, der svarer til momsen.

“Vi har haft en markant stigning i salget af frugt og grønt i februar måned. Vi kan konstatere, at kunderne bakker massivt op om initiativet, og det får os nu til at forlænge kampagnen ind i marts måned,” siger Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

Vi har i Økologisk Landsforening beregnet, at staten lige nu har en merindtægt på salg af økologi fra momsen på 700 mio. kr. på tværs af alle varekategorier. Det er naturligvis helt galt, når vi ved, at vi sparer samfundet for omkostninger på miljøet og nedbringer risikoen for antibiotikaresistens.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Lidls kampagne vækker håb i Økologisk Landsforening, hvor Sybille Kyed, gennem flere år har argumenteret for fordelene ved at nedsætte eller helt afskaffe moms på økologiske fødevarer.

"Vi har i Økologisk Landsforening beregnet, at staten lige nu har en merindtægt på salg af økologi fra momsen på 700 mio. kr. på tværs af alle varekategorier. Det er naturligvis helt galt, når vi ved, at vi sparer samfundet for omkostninger på miljøet og nedbringer risikoen for antibiotikaresistens," skriver Sybille Kyed, som er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i foreningen i en markedsklumme.

Lidl høster sidegevinst

For at få rabatten skal man handle via Lilds loyalitetsapp Lidl Plus, og kampagnen har, ud over at lægge et pres på politikerne for at indføre differentieret moms på sunde/klimavenlige fødevarer, givet Lidl en sidegevinst i form af en markant stigning i antallet af kunder, der har downloadet appen, oplyser Lidl.

I forbindelse med en tilsvarende momskampagne i Coop-kæden 365 discount hæfter Sybille Kyed sig ved, at skatteminister Jeppe Bruus (S) har tilkendegivet, at han er positiv over for at bruge differentieret moms som et instrument, der kan bidrage til at dreje forbruget i en grønnere retning.

"Det giver håb om, at vi er et skridt tættere på at få sænket momsen på økologi og dermed forfølge opfordringen fra EU-kommissionen i såvel dens økologiske aktionsplan som dens Green Deal og Biodiversitetsstrategi for 2030," skriver hun.

Fokus på sundhed i Lidl

Lidl testede i januar effekten af at sænke momsen på økolgisk frugt og grønt, og sammen med momskampagnen i februar og marts er det en del af Lidls agenda om at give kædens kunder bedre muligheder for at træffe sundere valg. En agenda Lidl især de seneste år har sat et stigende fokus på. 

“Initiativet er en del af et initiativ, hvor vi i 2024 vil undersøge, hvordan danskerne reagerer, når vi arbejder med vores priser på plantebaserede varer, økologi og frugt og grønt. Vi vil præsentere resultaterne af vores arbejde på en konference med temaet: “Skal dagligvarehandlen blande sig i danskernes sundhed” i slutningen af april måned, på vores nye HQ (hovedkontor i Aarhus, red), siger adm. direktør i Lidl Danmark Jens Stratman.

Set gennem hans optik er der ingen tvivl om, at Lidl har et ansvar for at hjælpe den generelle folkesundhed på vej ved at give mulighed for at træffe endnu sundere valg, når man handler. Derfor vil kæden dele data og erfaringer fra momskampagnen med alle interesserede politikere.

”Skubber det til folkesundheden? Det tror vi på, at det gør,” siger Jens Stratman.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel