Annonce

Annonce

Portræt af Michael Tilsted, som står midt i grøntafdelingen i en af 365 discountbutikkerne.

Kædedirektør Michael Tilsted ser frem til at møde skatteministeren for bl.a. at diskutere mulighederne for at indføre differentieret moms på fødevarer. Foto: 365 discount

Momsfri kampagne løftede salget af frugt og grønt markant hos 365 discount

Momsfri uge på frugt og grønt hos 365 discount viser, at momsnedsættelse kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, hvis politikerne er klar til at dreje på afgiftsskruen.

Økologisk Landsforening har i mange år argumenteret for, at momsfritagelse eller en nedsættelse af momsen på økologiske varer kan fungere som et vigtigt redskab i omstillingen til et mere bæredygtigt fødevareforbrug i Danmark.

Nu viser kampagnen 'Skær Momsen' på frugt og grønt, som 365 discount gennemførte fra den 25. januar til den 1. februar, at det har stor effekt at sænke priserne på grønne fødevarer, hvis man ønsker at dreje forbruget i en sundere retning.

I praksis illuderede Coop-kæden en momsfritagelse ved at sænke prisen på alle varer inden for frugt og grønt med 20 pct. I hele februar måned gennemfører Lidl et lignende tiltag, og salgstallene fra Coops discountkæde viser, at det har en stor effekt at skrue på momsen.

Salget af frugt og grønt målt i volumen voksede i kampagneugen med henholdsvis 43 pct. og 37 pct. i 365 discount. Det er meget høje tal, og kædedirektør Michael Tilsted ser frem til at deltage i et møde, som skatteminister Jeppe Bruus (S) har inviteret til for at diskutere differentieret moms.

Generelt har ’Skær momsen-kampagnen affødt mange reaktioner på, hvorfor frugt og grønt bør være billigere i forhold til danskernes sundhed generelt 365 discount har også fået en række henvendelser fra NGO'er, der har udvist interesse for initiativet og har støttet det i medierne, og Michael Tilsted er spændt på, hvordan ministeren reagerer.

“Det er jo anden gang, vi investerer massivt i sådan et initiativ, og de aktuelle tal slår endnu hårdere ud, end de gjorde i 2022. De danske forbrugere viser mig, og forhåbentlig også politikerne, at der er en vej at gå for folkesundheden. Vi ved, at frugt og grønt er sundere tilvalg, og for os er det også en opfordring til Christiansborg om at sænke momssatsen på disse varer. Om det er permanent, eller om der findes andre løsninger, vil jeg lade være op til politikerne. Jeg synes, vi fra handelen har sendt et klart signal nu,” siger Michael Tilsted.

Jeg vil bare appellere til, at politikerne kommer på banen med nogle løsninger, som vi kan drøfte for at imødekomme forbrugernes ønsker.

— Michael Tilsted, kædedirektør, 365 discount

"Vi ved fra en ny undersøgelse, der er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen, at hele 81 pct. af respondenterne støtter idéen om lavere priser på sunde fødevarer for at fremme et sundere liv. Det er det, vi mærker reaktioner på fra alle sider. Jeg synes, det er meget positivt, at en anden kæde følger trop.”

365discount er tidligere blevet spurgt, hvorfor kæden ikke gør dette initiativ permanent, og svaret er ganske enkelt: "Det er for dyrt."

Der er dog næppe tvivl om, at den grønne omstilling har behov for en hjælpende hånd.

"Nogen siger, at de sparede penge, der lander mellem hænderne på forbrugerne, muligvis bliver brugt på usunde varer. Det vil jeg ikke være dommer over, og jeg vil ikke komme med en løftet pegefinger til forbrugerne. Jeg vil bare appellere til, at politikerne kommer på banen med nogle løsninger, som vi kan drøfte for at imødekomme forbrugernes ønsker, siger Michael Tilsted inden mødet med skatteministeren.

Jeppe Bruus (S) oplyste sidste forår i et svar til Folketinget, at det vil koste staten mellem 2 mia. og 2,5 mia. kr. at halvere afgiften på frugt og grønt. Han pointerede samtidig, at EU-reglerne forhindrer at lave differentieret moms på økologi, da det vil virke konkurrenceforvridende. Men han har senere i et svar til Økologisk Landsforening trukket i land på den sidste melding, da en ændring af momsdirektivet sidste år netop sikrede et juridisk grundlag for at sænke afgifter på varer med højere miljøambitioner.

Flere artikler fra samme sektion

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel