Annonce

Annonce

Langbordsmiddag under Copenhagen Cooking 2022

Københavnske gader, stræder, pladser og torve m.m. bliver fyldt med langbordsmiddage og andre madevents under den ti dage lange madfestival Copenhagen Cooking. Foto: Sophie Due Rasmussen

Madfestivalen Copenhagen Cooking har en ambition om at gøre kartoflen sexet

Der er dækket op til 10 dage madglade dage, når hovedstadens årlige madfestival fra 18.-27. august ifølge arrangørerne får hele byen til at sprudle af gastronomisk kreativitet, økologi og festivalstemning.

Du kan opleve et væld af langbordsmiddage, der snor sig gennem byen, pop-ups, workshops, markeder, smagninger, debatter, battles, kurser og meget mere, når alle madveje fører til København 10 dage i august, skriver arrangøren af Copenhagen Cooking 2023, Food Organisation of Denmark, i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at madfestivalen i år har valgt at give kartoflen et kærligt kram, som skal være med til ’at gøre den ydmyge knold sexet igen.’

”Der bliver flere end 30 begivenheder med kartoflen i centrum under festivalen. Det har den fortjent. Den er fuld af smag, billig, den mætter, strutter af virilitet og er god for både krop og klima – og så vokser den overalt i vores jord”, siger festivalchef Katja Seerup Clausen.

'Fællesspisning og kartoffelkram' med den økologiske restaurant Lola, er et af de mange kartoffelarrangementer. 'Kartoflen - udskældt og elsket. Kom og hyld kartoflen i alle dens afskygninger', er et andet finder sted i Bispebjerg Hospitals sansehave, hvor hospitalets kokke viser, hvordan kartoflen kan indgå i mange retter, mens kartoffelavler Peter Mejnertsen, fra Mejnerts Grønt fortæller om sin økologiske kartoffelavl ved Lammefjorden.

Copenhagen Cooking 2023

  • Den københavnske madfestival blev startet i 2004 af Wonderful Copenhagen. Sekretariatet har siden 2017 ligget i Food Organisation of Denmark (FOOD), der både organiserer og afvikler Copenhagen Cooking 2023.

  • FOOD er en non-profit organisation, der arbejder for at udvikle Danmark som madland.

  • Se programmet for årets madfestival, som strækker sig fra 18.-27. august.

Tidligere regerede kartoflen som rygraden i danskernes basiskøkken, men familiefavoritten er de senere årtier blevet fortrængt af lette måltidsløsninger, men hun håber, at Copenhagen Cookings mange ’kartoffelkram’ kan være med til at få forbrugerne til at genopdage de mange muligheder i kartoflen.

Tætpakket program

Copenhagen Cooking byder dog på meget andet end kærlighed til kartofler, og Katja Seerup Clausen forventer, at madfestivalens ca. 100 events kan tiltrække op mod 100.000 besøgende, som vil være med til at fejre alle de kokke, madmennesker, gastronomiske ildsjæle og spisesteder, der har været med til at gøre København til et eftertragtet rejsemål for gastro-turister fra hele verden.

Hun fremhæver den legendariske Restaurant Kommandantens genforening med Francis Cardenau, Mikkel Maarbjerg, René Warn med flere.  

Madfestivalen byder også på Frederiksberg Høstfest, hvor bl.a. Hahnemanns Køkken og Quartz Mølle er værter for en økologisk menu, Babettes Gæstebud, middag i vinmarken med Byens Fiskebar, Fiskerikajens Skaldyrsfest, Brasserie Prins’ sidste servering og mange andre kulinariske oplevelser venter, lover arrangørerne.

”Vi kan slet ikke vente med at præsenterer både Danmarks gastronomiske fortid, nutid og fremtid. Det, man kender. Det, der rør sig – og det, der ulmer. Sammen med vores værter viser vi madkulturarv, tradition og historie frem i selskab med nye tendenser på tallerkenen og fremsynede bud på at knække koden, så vi i fremtiden spiser mere grønt til gavn for både krop og klode”, siger Katja Seerup Clausen.

Flere artikler fra samme sektion

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet