Brug pil til jordforbedring

Pileflis kan komposteres og anvendes til jordforbedring - evt. i blanding med kløvergræs, og økonomien balancerer. Det er i kort form konklusionen på forsøg og beregninger i Økologisk Landsforenings projekt Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning.

»Beregningerne viser, at tildeling af 10 ton kompost pr. ha balancerer økonomisk, hvis man dyrker pilen selv. Skal man indkøbe flis, koster det penge,« konkluderer økologikonsulent og projektmedarbejder Anton Rasmussen. 

En af måderne, det økologiske landbrug kan bidrage til at nå klimamålene, er at lagre mere kulstof i jorden. Det sker, når jorden tilføres plantemasse. I jorden bliver en del af det organiske stof fra planterne omdannet til stabil humus, som gør jorden mere robust, frugtbar og dyrkningssikker.

Økologisk Landsforening har de seneste år haft fokus på kompost som en kilde til kulstoflagring i jorden. I den forbindelse er der lavet forsøg med kompost af pileflis, fordi pil er rig på kulstof og dyrkes på mange landbrug i større eller mindre omfang.  Men spørgsmålene står i kø: Kan flis overhovedet kompostere? Hvad indeholder komposten? Kan man måle humusdannelsen? Hvordan håndterer man i praksis komposten i marken, og hvad sker der med udbytterne?

Sikker på marginale arealer

Pil kan med fordel etableres på arealer, der ikke er dyrkningssikre for almindelige afgrøder.

»Mange ejendomme råder over lavbundsarealer eller dårligt drænede områder, hvor man kan overveje at dyrke pil til kompostering og jordforbedring af bedriftens øvrige arealer. Pil er dyrkningssikker på sådanne arealer, den er god til at hente næringsstoffer, og høsten ligger typisk på tidspunkter, hvor planteavleren har tid,« argumenterer projektleder Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening.

Projektet viser, at kompostering er mulig, men det høje kulstofindhold i pileflisen er en barriere. Der er mere skub i processen, når flis og kløvergræs blandes, fordi bakterier og svampe da får mere let omsættelig energi og kvælstof, som de skal bruge til at danne protein. 

Det optimale forhold mellem kulstof og kvælstof er 30:1. Høster man pilen, mens den stadig har bladmasse, opfylder den teoretisk set basisbehovet for at få en plante-kompostering til at forløbe med metoden mikrobiel carbonisering, en komposteringsmetode, hvor komposten ikke vendes.

Markforsøg i projektet viser tendens til lidt højere udbytte i vårhvede ved tilførsel af pilekompost, men det højere udbytte er dog ikke statistisk sikkert.

»Pile-kompost er primært jordforbedring og ikke gødning. På længere sigt vil vi dog forvente en indirekte effekt, fordi mere humus øger fastholdelsen af næringsstoffer i jorden,« siger Janne Aalborg Nielsen

I markforsøgene blev fladekompostering, en kompostering der foregår direkte i marken, ved at afgrøden eller efterafgrøden komposteres direkte på markoverfladen, også testet. Fladekomposteringen blev sammenlignet med pløjning, der gav det højeste udbytte.

Et langt sejt træk at bygge humus

For at opbygge 0,1 pct. humus om året i de øverste 25 cm af jorden kræves 1.000 kg C, 250 kg N, 35 kg S og 2,5 kg B pr. ha samt mikronæringsstoffer. 

Analyser af pilekomposten i projektet viser, at 10 ton kompost kun leverer en tiendedel af den nødvendige mængde kvælstof og svovl og endnu mindre bor. 

Tilførsel af større mængder kompost er ikke løsningen, idet P- og K-tilførslen da bliver for høj, hvilket har andre ulemper for plantevæksten. Det er således et langt og sejt men ikke desto mindre vigtigt træk at øge humusindholdet i dyrkningsjorden.

Økologisk Landsforening fortsætter arbejdet med kompost i 2019. Det sker i regi af projektet Optimer anvendelsen af kompost, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Projektet skal bl.a. munde ud i en brugervejledning til landmænd om kompost som jordforbedringsmiddel.

Svært at måle jordforbedring

Københavns Universitet har i projektet arbejdet med at afprøve infrarød spektrofotometri (FTIR) som en analysemetode, der nemt, hurtigt og billigt kan fortælle noget om kvaliteten af kompost ud fra indholdet af huminstoffer/humus:

• Den naturlige komposteringsproces danner huminstoffer, når andre let nedbrydelige stofgrupper omdannes.

• Jo flere langkædede, ikke-vandopløselige huminstoffer, der er i komposten, jo bedre og mere varig effekt vil komposten have på jordens frugtbarhed.

• Resultater af FTIR-analyser er ikke nemme at tolke. Det kræver mere arbejde at komme i mål med brug af metoden.

Nye materialer om kompost

På Økologisk Landsforenings hjemmeside er resultaterne af projektet Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning samlet. Her finder man bl.a. tre vejledninger med gode råd og konkrete anvisninger skrevet af rådgivere i ØkologiRådgivning Danmark:

• Øg jordens frugtbarhed med kompost

• Sådan laver du din egen kompost

• Derfor skal du bruge have-park-kompost

Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning er støttet af følgende: Fonden for økologisk landbrug og Promilleafgiftsfonden for landbrug samt Den europæiske landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne.