Annonce

Annonce

Nærbillede af en høne

Forskere skal nu undersøge, hvilke tiltag der kan reducere forekomsten af brystbensbrud hos høner. Foto: Pixabay

Efter flere afslag har forskere nu fået penge til at undersøge høners knoglebrud nærmere

Der skulle fire ansøgninger til, før forskere og Danske Æg fik tildelt forskningsmidler til at undersøge, hvordan man kan reducere forekomsten af brystbensbrud hos høner.

Det vakte opsigt i både medier og branchen, da et studie fra Københavns Universitet sidste år konkluderede, at ca. 85 pct. af de danske æglæggende høner rammes af brystbensbrud. Årsagen menes at være, fordi de lægger for store æg, mens de endnu er for små, men hvordan det kan løses er mere kompliceret.

Nu er det første skridt mod en mulig løsning imidlertid taget, idet Københavns Universitet og Landbrug & Fødevarers ægsektion Danske Æg efter fire ansøgninger og tre afslag har fået tilsagn om otte mio. kr. til at undersøge, hvordan man kan sænke forekomsten af brud på brystbenet. Det skriver Landbrugsavisen.

"Jeg er simpelthen så glad for, at vi nu kan komme videre med at undersøge de her risikofaktorer. Vi håber på at kunne ende ud med at lave nogle afprøvede og valide anbefalinger til producenterne om, hvad de kan gøre for at minimere den her forekomst (af brud red.)," siger Ida Thøfner, der er adjunkt hos Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og ansvarlig for projektet, til Landbrugsavisen.

Projektet skal se på, hvordan man kan hæve velfærden i hønseproduktionen ved at minimere antallet af brud, uden at det giver dårligere produktionsøkonomi. Man vil bl.a. undersøge effekten af, at lade hønerne blive ældre, før de begynder at lægge æg, ændre i lys-, foder- og andre forhold samt kigge på andre racer.

Det fremgår ikke, hvorfor det fjerde gang lykkedes at få bevilget penge til studiet. Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg siger til Landbrugsavisen, at man har ændret lidt i ansøgningen og spekulerer i, at det kan skyldes en ændret holdning hos Landbrugsstyrelsen, eller at man bare er blevet bedre til at skrive ansøgninger.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug