Annonce

Annonce

Kalvene inspiceres i stalden

God plads, masser af strøelse og så meget mælk, de kan drikke, giver flotte kalve hos Henrik Petersen, Brønderslev. Foto: Karen Munk Nielsen

Frontløbere inspirerer til anderledes ko-kalveliv

En studietur fra Brønderslev til Thünen i Nordtyskland gav 30 landmænd, rådgivere og forskere ny inspiration om dyrevelfærd med hjem.

»I skal lige være opmærksomme på, at når vi går om og ser på kalvene, så kommer køerne løbende og giver sig til at brøle ad jer.«

Henrik Petersen, Brønderslev, forbereder 30 morgenfriske landmænd, rådgivere og forskere på, at det ikke vil gå stille af, når vi som fremmede viser interesse for hans kalve. 

De 50 køer, som ellers går og græsser fredeligt, opdager os og iler som forudsagt brølende hjem for at beskytte deres afkom.

Henrik Petersen har siden 1990’erne praktiseret sen fravænning af sine kalve og er glad for den dyrevelfærd, det giver, og synes også, det både er nemt og praktisk. Køerne kælver i august-september og går sammen med deres kalve om natten og er adskilt fra dem om dagen. Kalvene drikker det, de vil, og resten af mælken ender i Thises nye Ad libitum-mælkekartoner.

150 km sydpå fortæller Anne og Gert Lassen, Ellinglund, en helt anden, men på en måde også lignende historie. 

Siden januar har de eksperimenteret med ko og kalv sammen i længere tid end det ene økologisk obligatoriske døgn. Og nu kan de ikke holde op igen, selv om de er stødt på udfordringer, fortæller Anne Lassen.

»Vi begyndte med nogle få kalve, men når man ser, hvordan de har det sammen, og hvor meget køerne slikker og plejer kalvene, så måtte vi gå all in med alle 350 køer.«

Systemet er bygget op om et korps af ammetanter, der overtager kalvene, når de er to-tre uger gamle. De første uger går kalven sammen med moderen, først i enkeltboks og derefter i en fællesboks.

Gert og Anne Lassen oplever, at det er svært at få køerne til at lægge mælken ned i malkestalden. Det er, som om de holder den tilbage til kalven.

»Men vi indhenter det senere, når kalvene kommer videre til ammetanterne. Vi holder målet for ydelsen,« konstaterer Gert Lassen.

Kalvene går hos ammetanter, til de tre-fire måneder gamle. Lige som hos Henrik Petersen oplever Ellinglund høj tilvækst hos kalvene og ikke mindst er de glade for sundhedsniveauet.

»Før fik næsten alle kalve elektrolytter, fordi de fik diarre. I år har vi haft omkring 10 kalve, der havde behov,  siger Anne Lassen tilfreds.

Studieturen gik også til Thünen Institut i Tyskland, hvor man bl.a. forsker i forskellige måder at fravænne kalvene på.

Anne Lassen fortæller studieturens 30 deltagere, at Ellinglunds ammetante-stald midlertidigt er udvidet med et udendørs motionsareal afgrænset af rundballer pga. mange kælvninger de seneste måneder
Anne Lassen fortæller studieturens 30 deltagere, at Ellinglunds ammetante-stald midlertidigt er udvidet med et udendørs motionsareal afgrænset af rundballer pga. mange kælvninger de seneste måneder. Foto: Frida Kim Luu

Lige som herhjemme er der i Tyskland stigende interesse for at vide mere om ko-kalv relationer og hvordan, man i praksis kan løse de praktiske og velfærdsmæssige udfordringer, der er forbundet med at lade malkekøer passe deres egne kalve. I Thünen går køerne i en åben sengebåsestald, der er forbundet med en nærliggende kalvestald. Kalvene kan via smartgates opsøge køerne i kostalden.

Ud over gårdbesøgene bød studieturen på oplæg fra økologiske mejerier om dyrevelfærd som markør og merværdi og på rige muligheder for samtale og diskussion i bussen på kryds og tværs mellem deltagerne. 

En af disse, Martin Krogsgaard, Støvring, vender hjem med endnu større mod på at ændre kalvepasningen, end han tog afsted med.

»Jeg synes særligt, det tyske system med sengebåse til køerne inspirerer. Jeg kunne godt finde på at gøre noget lignende,« siger den økologiske mælkeproducent, der har godt 300 røde køer i stalden i dag.

»Al plads er brugt op nu, så hvis jeg på nogen måde skal udvide, skal jeg bygge. Det giver mulighed for at tænke nyt,« tilføjer han.

Martin Krogsgaard lægger vægt på, at alle de kalve, han har set på turen, ser stærke og sunde ud.

»Selv den ene, vi så med diarre, så godt ud,« konstaterer han.

Studieturen var arrangeret af Økologisk Landsforenings projekt Guide til dyrevelfærd i samarbejde med forskningsprojekterne GrazyDaiSy og Mother-bonded calf-rearing som ledes af Mette Vaarst fra Aarhus Universitet. 

Adfærdsforskerne var derfor også godt repræsenteret på turen, hvor blandt andet Ph.d.-studerende Maja Bertelsen holdt oplæg om aktuel forskning og kunne fortælle, at der nu bliver sat et forsøg i gang på den økologiske malkekvægsbedrift Østerlykke i Rødding, der skal vise, hvilken forskel det gør for adfærd, dyrevelfærd og produktion, om kalvene går sammen med koen hele døgnet eller kun halvdelen.

Flere artikler fra samme sektion

Når næste generation tager over

KRONIK: På gården Ellinglund ved Silkeborg driver Anne og Gert Glob Lassen en økologisk mælkeproduktion. Ægteparret trives med udfordringerne med at skabe optimale vilkår for mark og køer.

06-12-2019 4 minutter Kronik

Vil du se mine padde-faciliteter?

FAGLIGT TALT: I takt med at fokus på naturen på den enkelte bedrift er stigende, kan man sagtens forestille sig, at det bliver populært med score-replikker som ovenstående.

06-12-2019 3 minutter Fagligt taltKronik

Stor interesse for pløjefri økologi på kongres

En session om reduceret jordbearbejdning under økologiske forhold trak 200 tilhørere til.

06-12-2019 3 minutter Udbytte og jordbearbejdning