Annonce

Annonce

Annonce

Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer

Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, anbefaler mælkeproducenter, der overvejer at afprøve en senere adskillelse, at have ko og kalvs naturlige adfærd for øje, når de indretter systemet. Foto: ØkologiRådgivning Danmark

Ko og kalv sammen kræver god plads

Rådgiver: God plads, skånsomme skift og viden om ko og kalvs naturlige adfærd er vigtige ingredienser, når man forlænger ko og kalvs tid sammen.

Økologiske mælkeproducenter er begyndt at eksperimentere med at tage kalvene senere fra koen end det døgn, som økologi-reglerne foreskriver. Det er ikke helt enkelt. Dels er stalde og bokse ikke nødvendigvis dimensioneret og indrettet på, at køer og kalve skal følges ad. 

Det kræver god plads, og logistikken i stalden skal kunne fungere. Dels er det svært at give klare anbefalinger om, hvordan og hvornår ko og kalv kan adskilles med mindst mulig stress. 

Disse spørgsmål arbejder forskere med at svare på i disse år, og imens eksperimenterer landmænd rundt om i landet med forskellige modeller og indhenter værdifulde erfaringer.

Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, anbefaler mælkeproducenter, der overvejer at afprøve en senere adskillelse, at have ko og kalvs naturlige adfærd for øje, når de indretter systemet.

»Kalven kan sagtens lægge sig af vejen og vente på sin mor – det er helt naturligt for den. Koen derimod kan opleve stressreaktioner, hvis hun ikke kan opsøge sin kalv, når hun vil. Det skal man have i tankerne, når man beslutter, om de skal gå sammen døgnet rundt eller kun lukkes sammen for eksempel om natten,« påpeger Birgitte Høyer.

Naturlig mælkefodring

En stor fordel ved ko-kalv samværet er, at kalven drikker naturligt, dvs. mange gange i døgnet og med et langsomt mælkeflow. Det er sundt, fordi sutteadfærden frigiver enzymer i spyttet, som medvirker til nedbrydningen af mælken.

»Ved en senere adskillelse skal man have fokus på, at der sker så få forandringer som muligt. Det kan godt være, at kalvene kan drikke af spand, men de er ikke vant til det, og det er ikke sundt for dem at sluge store mængder mælk hurtigt. Suttespande eller mælkebar vil gøre overgangen lempeligere. Kalvene skal nødigt få et knæk på et tidspunkt, hvor de ellers er i god tilvækst,« pointerer Birgitte Høyer.

Selv om det umiddelbart lyder som en arbejdslettelse at lade koen passe kalven, skal man ifølge Birgitte Høyer ikke regne med at spare en masse tid. Den skal i stedet bruges på overvågning.

»Og det er en anden måde at overvåge på, end når man fodrer kalve to gange om dagen i en boks. Nu skal man iagttage kalvene selv og ikke, hvor meget de drikker og om de levner noget i truget.«

Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

Omfattende studie viser, hvor hårdt klimaændringer har ramt udbytterne

De seneste års usædvanlige vejr har betydet en reduktion i flere vigtige afgrøder verden over. Antallet af mennesker, der sulter, er stigende efter flere års fald.

17-07-2019 4 minutter KlimaForskning

Blandingsafgrøder giver højere udbytter

Et igangværende projekt skal optimere afgrødeblandinger for at forbedre udbyttestabiliteten, reducere skadedyrs- og sygdomsangreb samt øge robustheden i landbrugssystemer.

16-07-2019 9 minutter Planteavl

Der er brug for nye vårbygsorter

Jagten på sunde kornsorter, der både kan levere gode udbytter og dække af for ukrudtet, stopper aldrig.

16-07-2019 3 minutter Planteavl