Annonce

Annonce

Geder går på et overdrev

Geder har ryddet grundigt op i krattet og på overdrevet ved Nr. Vilstrup.. Foto: Irene brandt

Husk dyrevelfærden i naturplejen

Hvad skal man kigge efter, når man vurderer, om dyrene, som plejer natur, har det godt? Spørgsmålet blev besvaret på en temadag om dyrevelfærd i Naturplejen, som Vejle Kommunes afdeling for Natur og Friluftsliv var vært for i begyndelsen af april.

Der var køer, heste, geder og får på programmet, da en række naturmedarbejdere fra kommunerne var på temadag i Vejles opland for at studere dyrevelfærden hos de dyr, der står for plejen af den værdifulde natur i kommunen.

»Jeg vil gerne takke jer for, at I har taget dette emne op og nu også ser på velfærden hos de dyr, der passer naturen,« udbrød Inger Lund Overgaard fra Dyrenes Beskyttelse spontant, da temadagen var ved at være ved vejs ende.

Hele dagen havde hun venligt, men bestemt argumenteret for, at det absolut ikke er acceptabelt at skære hjørner af, når det er dyrenes trivsel, der er på spil.

I alt blev tre naturarealer af vidt forskellig karakter besigtiget.

En lille flok Herefordkøer, som afgræsser en eng langs Vejle Å, var første stop på turen.

Dyrene har gået på kløvergræs med adgang til en mobil stald hele vinteren. De skal kælve i sensommeren og var ikke blevet behandlet for parasitter inden de blev sat på græs på engen.

»Det er alfa og omega for kreaturer, at de har et tørt sted, hvor de kan ligge i mindst ti timer i døgnet. Har de ikke det, vil mudder på kreaturernes sider afsløre, at de er nødt til at ligge, hvor det er fugtigt,« sagde Inger Lund Overgaard. Hun efterlyste forsøg, hvor der bliver sat aktivitetsmålere på kreaturer, der afgræsser natur, så man kan få dokumenteret, hvor de egentlig søger hen, når vejret er koldt, vådt og blæsende.

Ifølge reglerne skal dyr, der holdes på græs, have adgang til læ og ly; men det er en løbende diskussion blandt dyreholdere og interessenter om, hvorvidt dyrene egentlig bruger læskure, hvis de er opstillet.

Fra venstre: Dyrlæge Randi Worm, Bo Levesen, Vejle Kommune, Inger Lund Overgaard, Dyrenes Beskyttelse, Stine Nüchel Tuxen, Verdens Skove
Fra venstre: Dyrlæge Randi Worm, Bo Levesen, Vejle Kommune, Inger Lund Overgaard, Dyrenes Beskyttelse, Stine Nüchel Tuxen, Verdens Skove. Foto: Irene Brandt

Væn dyrene til at spise

Engene var græsset ret tæt ned - på nær lysesivene, som køerne tilsyneladende ikke havde interesse for at æde.

»Dyrene skal vænnes til at spise de arter, man gerne vil have dem til at æde på naturarealerne. Det kan man gøre ved at blande planten i foderet inden de lukkes ud på arealet. Vi har gode erfaringer med både gyvel og rynket rose,« sagde dyrlæge Randi Worm.

Hun anbefalede også, at man tilskudsfodrer dyrene med græspiller eller græsensilage, hvis man vil have dem til at spise grove, celluloseholdige planter som for eksempel gyvel og lysesiv, da træstoffet er nødvendigt for dyrene til at fordøje det høje indhold af protein fra græsset.

»1. december skal kreaturer, der skal gå ude hele vinteren, score karakteren fire ved en huldvurdering. Når vi når til 1. marts, vil de fleste køer ikke kunne opnå denne karakter; men de må ikke være under tre, for så har de sultet. Når de sulter, kan de ikke holde varmen, og de lider,« forklarede Randi Worm.

Inger Lund Overgaard supplerede:

»Man kan også vurdere, om dyret er snavset. Er der mudder på siderne, mangler de et tørt leje; er de snavsede omkring halen, har de diarre. Derudover er det også vigtigt at vurdere dyrenes vomfylde. Kig på vommen på venstre side af dyret. Er der en trekantet fordybning foran vommen er det tegn på, at dyret ikke får nok at æde. Kig også efter, om de tygger drøv, hvis de ikke gør det, så meget som du ville forvente, er det tegn på leverikter.«

Skaldede pletter i pelsen er et andet synligt tegn på parasitangreb.

»Leverikter svækker dyrenes immunforsvar, og de vil derfor være mere modtagelige for angreb fra lus,« sagde Randi Worm.

I modsætning til hvad en del dyreholdere mener, er et angreb af leverikter smertefuldt for dyrene. Specielt en af kreaturerne blev af Randi Worm og Inger Lund Overgaard vurderet til at være hårdt angrebet af ikter, og da koen bevægede sig var det tydeligt, at hun havde smerter.

»Snak med din dyrlæge. Der findes mange midler mod parasitter; men det er vigtigt at vælge det rigtige tidspunkt og det rigtige middel for behandlingen. Især når det er dyr, der skal lave naturpleje, hvor rester af medicinen i dyrenes gødning kan gøre stor skade, sagde Randi Worm.

Én hest pr. tre ha

Næste stop var Tirsbæk Bakker, som er udstykket til parcelhusgrunde. Entreprenøren, som har udstykket grundene, har opkøbt et naturareal på 10 ha, som er indhegnet og nu passes af Verdens Skove, som har konik-heste til at gå på arealet.

»Vi har valgt denne race, fordi det er en hårdfør race med en lang levetid, som ikke er særligt interesseret i kontakt med mennesker,« forklarede Stine Nüchel Tuxen fra Verdens Skove.

Hvis hestene skal have høj velfærd, skal de kunne bevæge sig kontinuerligt af hensyn til deres blodcirkulation. Og udgangspunktet er: én hest pr. tre ha.

»Mentalt har de også brug for at kunne løbe frit på åbne arealer, og så har de et stort socialt behov, som tilgodeses, når de som her lever i en flok, hvor de også kan organisere sig i en hierarkisk familiestruktur. Og så skal de selvfølgelig have adgang til tilstrækkeligt foder,« sagde Stine Nüchel Tuxen.

Hun har observeret, at hestene selv regulerer deres føde, og at de er i stand til at kompensere, hvis de for eksempel har fået hovedpine af at spise glansbladet hæg, så finder de pil, som de spiser. Når hovedpinen er væk, kan de så igen spise glansbladet hæg, der er en invasiv art, der spreder sig kraftigt, hvis den ikke holdes nede.

Læ og ly

Inger Lund Overgaard var ikke i tvivl om, at det stærkt kuperede terræn gav rigeligt med muligheder for læ til hestene.

»Men hvad med ly? Hvor går de hen, hvis det regner meget?« spurgte hun.

»Vi har konik-heste gående et andet sted, hvor der er læskur; men de bruger det overhovedet ikke.

Hvis vi ender med at sætte et læskur op her, er det kun fordi det er et krav i lovgivningen,« sagde Stine Nüchel Tuxen.

Randi Worm anbefalede, at dyreholderne registrerer, hvor hestene søger hen, når vejret er virkeligt dårligt.

»Vi har brug for viden om, hvordan dyrene egentlig opfører sig, hvis reglerne skal ændres,« sagde hun.

»Min erfaring er, at de er ret ligeglade med vejret, nogle gange søger de sammen i en tæt kreds, når vejret er dårligt, andre gange går de oppe på den mest forblæste bakketop og græsser, selvom vejret er virkeligt slemt,« sagde Stine Nüchel Tuxen.

Geder æder alt - næsten

Sidste stop på turen var i Nr. Vilstrup syd for Vejle, hvor en lille flok geder afgræsser et krat og et overdrev.

»For nogle år siden fik vi lavet den helt store rydning af arealet; men vi begik den klassiske fejl ikke at få lavet en plan for, hvordan arealet efterfølgende skulle passes,« fortalte Bo Levesen, der er biolog ved Vejle Kommune, og én af værterne på temadagen.

Resultatet blev, at arealet til sidst igen var groet til og ejeren af jorden igen tog kontakt til kommunen.

»Nu har vi sat geder til at rydde op i krattet, og det er de fremragende til, for de æder alt,« sagde Bo Levesen, og de nedbidte gyvel og det hullede krat vidnede om gedernes effektivitet.

»De gider dog ikke at spise planter, de skal bøje sig efter. Derfor er de gode på overdrev, fordi de ikke spiser urterne. Når blomstringen er ved at være afsluttet, kommer der et par køer forbi og afgræsser arealet,« fortalte Bo Levesen,

Når det handler om geder, er der ingen diskussion: De skal have et skur, hvor de kan søge læ og ly, da deres pels ikke er vandafvisende.

»De er også sårbare over for orm, da de generelt har et dårligt immunforsvar. Dyretrykket skal derfor være lavt. Hold øje med deres pels. Er den ujævn, er det ofte tegn på, at de enten er hårdt angrebet af lus eller orm,« sagde Randi Worm.

Forsømte får

Det geografiske udgangspunkt for temadagen var Haraldskær Avlsgård i Vejle Å-dalen ved Skibet. Ved gården har kommunen en flok får gående, som i sin tid blev anskaffet, så de kunne sættes ind på arealer, der var angrebet af bjørneklo, som får er gode til at holde nede.

»Vi er jo ikke fåre-eksperter, og de her 80 moderdyr koster os 100.000 kroner om året - primært til foder,« sagde Bo Levesen.

Randi Worm er til gengæld ekspert i får, og hun kunne hurtigt ved at kigge på pelsen og slimhinden i dyrenes øjne konstatere, at dyrene er angrebet af leverikter.

»De skal på stald og i behandling, og så må I holde dem inde, til de er raske og medicinen er ude af kroppen,« sagde Randi Worm. Hun fortsatte:

»Får er faktiske eminente afgræssere af sletmarker, som giver 15-20 pct. bedre udbytter, hvis fårene græsser dem af sidst på sæsonen.«

Flere artikler fra samme sektion

Ægproducent: Mulig gevinst at hente ved at få bedriften vurderet

Hvis det er nogle år siden, man sidst fik vurderet sin bedrift, kan der være en økonomisk gevinst ved at få det gjort nu, lyder det fra en økologisk ægproducent.

21-08-2019 2 minutter ØkonomiÆg og fjerkræ

Ny proteinfabrik satser på økologi

BiomassProtein bygger fabrik, der skal trække protein ud af økologisk græs. I første omgang for at lave foderprotein, men målet er på længere sigt fødevareindustrien.

19-08-2019 3 minutter FoderNye løsninger

De økologiske svinepriser er under pres

Et voksende udbud af økologisk svinekød presser prisen til et kritisk lavt niveau.

19-08-2019 2 minutter SvineproduktionEksport