»Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug«

Det var en kombination af utilfredshed med egne jordforhold og en vision om at efterleve principperne for det regenerative landbrug, der fik Karsten Kjærgaard til at tilføre mikroorganismer til sin jord en dag for fire år siden.

Karsten Kjærgaard driver det økologiske landbrug Livø Avlsgaard på den lille ø i Limfjorden, der ejes af Naturstyrelsen. Han begyndte i 2019 at bruge en mikrobiel biostimulant i de allerøverste jordlag, mens han samtidig undgår at pløje, så bakterier og svampe kan arbejde i de dybe lag.

Produktet består af mælkesyrebakterier og en række fermenterede urter, men har ikke givet det resultat, han håbede på, da hans udbytter i stedet er svundet ind med 30 pct. siden 2019.

»I de fire år jeg har arbejdet med biostimulanten og regenerativt jordbrug, må jeg konstatere, at mine udbytter er faldet med 30 pct. Så jeg er sikker på, at der er en eller flere ting, jeg ikke gør korrekt endnu,« siger Karsten Kjærgaard.

Afgrøderne fejler intet

Udbyttefaldet kan i lige så høj grad være resultatet af, at han som helhed bearbejder sin jord anderledes og ikke længere pløjer i de dybere jordlag for at skåne det mikrobielle liv, forklarer Karsten Kjærgaard.

I samme åndedrag fastslår han, at hans afgrøder stadig er af høj kvalitet.

»Alt det, jeg gør, handler om at få kvalitetsafgrøder og højere udbytte. Selvom jeg har set et udbyttefald, vil jeg dog sige, at jeg med den måde, jeg dyrker jorden på, ikke er i tvivl om, at mit korn indeholder de næringsstoffer, korn skal indeholde,« siger Karsten Kjærgaard.

Han forklarer, at han bruger biostimulanten i forbindelse med fladekompostering i de første fire centimeter af jorden, og at han i praksis tildeler den gennem den sprøjtebom, han kører ud med.

Jorden virkede lidt død

Han blev draget mod principperne om det regenerative landbrug i 2019, fordi han ikke synes, at hans jord var, som den skulle være.

»Jeg begyndte, fordi jeg havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde tæret på jordens ressourcer, og at jordstrukturen ikke var som den skulle være. Så jeg ville gerne genopbygge frugtbarheden. Det er tankevækkende, hvor lidt vi mennesker taler om jorden i forhold til, at det er vores eneste mulighed for at overleve,« siger han.

Han forklarer, at han tilegnede sig viden om, hvor svampe og bakterier befinder sig i jordlagene, hvilket fik ham til at se på jorden »med nye øjne«. Jordens næringsindhold var rigtigt nok ikke helt i top, kunne han konstatere efter nogle prøver, der viste lave værdier. Derudover lavede han selv en kulstofanalyse i 2019, men set i bakspejlet, ville han ønske, at den var blevet udført af professionelle.

»Jeg lavede selv en kulstofanalyse for fire år siden, så spørgsmålet er, hvor valid den er. Jeg tror, man skal have nogle forskere til at måle det. Det burde man nok gøre hvert andet år, men det har jeg ikke været på forkant med at forstå, for jeg har ikke fået lavet en analyse siden,« siger Karsten Kjærgaard og tilføjer:

»Jeg arbejder selvfølgelig på at skabe bedre resultater, men jeg bliver selvfølgelig ikke ved i al evighed. Udbyttet skal ikke meget længere ned, før jeg begynder at overveje, hvordan jeg skal justere retningen.«

Har testet tålmodigheden

Selvom han håber at se et højere udbytte i fremtiden, så slår han fast, at idéen om at bidrage til jordens mikrobielle liv ved at tilføre mikroorganismer ikke kan anfægtes, selvom han indtil videre har fået testet sin tålmodighed:

»Idéen om det regenerative landbrug mener jeg, der er meget få, som kan sætte spørgsmålstegn ved, fordi målet er at øge jordens frugtbarhed. Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug, men er jo tydeligvis ikke i mål.«