Annonce

Annonce

Jordens kulstof har afgørende betydning for jordens funktioner, og ændringer i jordens kulstof er også betydende og atmosfærens kulstofbalance. Foto: Irene Brandt-Møller

Landmænd ved for lidt om kulstoflagring

KULSTOFBINDING: På trods af, at kulstoflagring i jorden ud over at gavne klimaet også potentielt forbedrer jordkvaliteten og øger udbytterne, er det kun meget få landmænd, der kender kulstofindholdet i deres jord.

“Kender du til indholdet af kulstof i jorden på din bedrift?”

Sådan lød ét af spørgsmålene, som projektet Circasa har stillet til et repræsentativt udsnit af alle danske landmænd. Undersøgelsen blev i onsdags præsenteret af professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet på Plantekongressen 2020.

Ni pct. af landmændene havde svaret ‘ja’, men resten - 91 pct. - havde svaret ‘nej’.

“Vi har undersøgt danske landmænds viden om kulstoflagring i jorden, fordi kulstoflagring potentielt kan kompensere for udledningen af klimabelastende gasser fra landbruget - eller for så vidt også fra andre sektorer,” sagde Jørgen E. Olesen.

Undersøgelsen er en del af det internationale projekt, Circasa, som Aarhus Universitet deltager i. Det overordnede mål med projektet er at lave en global forskningsstrategi for kulstoflagring i jorden.

Jørgen E. Olesen præsenterede flere resultater fra undersøgelsen.

“Når vi ser på, hvem det så er, der faktisk kender deres jords kulstofindhold, så viser det sig, at det først og fremmest er de store landbrug med over 1000 ha jord - hvor 35 pct. af landmændene i denne gruppe - der har overblik over deres jords kulstofindhold,” sagde Jørgen E. Olesen.

Landmændene var også blevet bedt om at vurdere kulstofindholdet på deres bedrift sammenlignet med kulstofindholdet i regionen som helhed.

Kun 39 pct. svarede i overensstemmelse med, hvad der nødvendigvis må være sandt, når de ikke har målt deres jords kulstofindhold, at de ikke ved det. Ganske få (fire pct.) mente, deres jords kulstofindhold var lavere end regionens i almindelighed; 31 pct. mente, at indholdet i deres jord var lig indholdet i resten af regionen; mens 27 pct. mente, at deres jords indhold af kulstof var højere end i naboernes jord.

“Hvis man ikke har målt det, kender man det heller ikke. Så jeg nøjes med at konstatere, at det jo er ret menneskeligt at være offer for selvovervurdering,” konstaterede Jørgen E. Olesen.

FAKTA:

Om undersøgelsen

  • Online survey omkring potentialer og barrierer for øget kulstoflagring i dansk landbrug
  • Sendt ud i perioden september til december 2018
  • Distribueret til + 9000 landmænd i Danmark
  • Inkluderet i analysen 1807 svar. Ca. 5 pct. af alle danske landmænd
  • Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til danske landbrugsbedrifter
  • Spørgeskemaundersøgelsen ser på en række temaer omkring landmænds håndtering af jordens indhold af kulstof og deres opfattelser heraf:
    • Dyrkningspraksis og effektivitet
    • Barrierer og løsninger
    • Vidensbehov
    • 14 baggrunds-spørgsmål og 10 spørgsmål omkring ovenstående temaer
    • Både lukkede og åbne svarmuligheder.

Baseret på fornemmelser

Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen formål ikke var at få kendskab til kulstofindholdet i den danske landbrugsjord. I stedet er det undersøgelsens formål at afdække den viden, de danske landmænd har om kulstoflagring i jorden. Og ovennævnte resultat afslører, at landmændene i høj grad baserer deres opfattelse af deres jords kulstofindhold mere på fornemmelser end på viden, hvilket også blev bekræftet af svarene til to andre spørgsmål: Er kulstofindholdet på din jord faldende eller stigende? Og Er kulstofindholdet i jorden på din bedrift kritisk lavt?

Syv pct. mener, det er faldende - 40 pct. mener, det er stigende.

Fire pct. mener, det er kritisk lavt - mens 53 pct. ikke mener, dette er tilfældet.

Kender (nogle) virkemidler

Men meget tyder på, at landmændenes fornemmelser ikke er helt grebet ud af luften.

Landmændene blev bedt om at tilkendegive deres vurdering af en række dyrkningspraksissers og arealanvendelsestiltags generelle evne til at lagre kulstof i jorden. Alle de virkemidler, landmændene skulle vurdere, har en kulstofbindende evne, og de fleste vurderede, at for eksempel græs i sædskiftet enten er meget effektivt eller effektivt. Tilførsel af husdyrgødning, permanente græsarealer, efterafgrøder og halmnedmuldning fik også alle en høj score. Til gengæld blev for eksempel udtagning af tørvejord og tilførsel af biochar kun vurderet til at have en eller anden form for effekt af ganske få landmænd.

“Det interessante ved undersøgelsen er, at selvom landmændene tilsyneladende ikke ved så meget om, hvordan de i praksis kan øge kulstofbindingen i deres jord, så viser undersøgelsen, at deres egen dyrkningspraksis og arealanvendelse langt hen ad vejen stemmer nøje overens med, hvad de vurderer, der kan have en effekt som kulstofbindende praksis,” sagde Jørgen E. Olesen.

Penge og viden

Landmændene var også blevet bedt om at identificere de vigtigste barrierer for implementering af dyrkningspraksisser med øget kulstoflagring i jorden.

Svarene viser, at landmændene efterlyser betaling for af lagre kulstof, at de savner viden og at de er usikre på, om en ændring af dyrkningspraksis kan koste dem udbytter.

I nogle tilfælde vurderer landmændene, at der ikke er nok viden, og at den viden, der er, ikke deles med landmændene - det gælder for eksempel viden om afgrødevalg og overvågning. I andre tilfælde vurderer landmændene, at der er tilstrækkelig viden, den bliver bare ikke formidlet til landmændene - for eksempel om maskiner og økonomiske omkostninger og fordele for landmændene. Endelig efterlyser landmændene, at der bliver forsket i andre dyrkningsprincipper, som de angiveligt ikke mener, der findes viden om.

Viden er afgørende

Jørgen E. Olesen konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at landmænds viden, erfaringer og holdninger til kulstoflagring er afgørende for kulstoflagring som virkemiddel til at kompensere udledninger af drivhusgasser.

“De vigtigste løsninger er at styrke vejledningen og rådgivningen; men der er også et behov for at kunne måle om ændret drift øger kulstofindholdet,” sagde Jørgen E. Olesen.

Han understregede, at kulstoflagring som minimum kan bidrage til en bedre jordkvalitet, og at kulstofbinding muligvis samtidig kan forbedre udbytter på jorden.

Flere artikler fra samme sektion

Solskinsbonde lagrer kulstof i stor stil

Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der binder flere klimagasser, end kreaturerne udleder.

28-02-2020 5 minutter Kødproduktion,   Miljø

Der skal flere økologiske læggekartofler i jorden

Landbrugsstyrelsen strammer op om økologiske læggekartofler. Det skal være sværere at få dispensation til at bruge ikke-økologiske læggekartofler fra 2021

27-02-2020 3 minutter Økologiregler,   kartofler

Plantebaseret firma søger danske producenter af grøntsager

Salget af økologiske måltidskasser hos Simple Feast er nu blevet så stort, at selskabet kan høste flere fordele ved at handle direkte med danske og svenske producenter af grøntsager.

21-02-2020 4 minutter Plantebaserede fødevarer