Annonce

Annonce

Recirkulering af næringsstoffer giver mening i den økologiske produktion. Illustration: Seges

Madaffald er en god kilde til næringsstoffer

Madaffald har stort set samme gødningsværdi som husdyrgødning, hvilket gør det meget interessant at anvende i økologisk landbrug. Det forudsætter en prioritering af økologer som aftagere.

Af Ekstern skribent
02. september 2020, 21:15
Læsetid: 4 minutter

Af Malthe Karstensen, ØkologiRådgivning Danmark


Det er ikke kun de økologiske landmænd, der ser potentiel værdi i madaffald som gødning. Derfor skal man i den økologiske sektor både efterspørge produktet og gå i dialog med biogasanlæg, kommuner og forsyningsselskaber for at sikre, at madaffaldet er tilgængeligt for økologer. 

Sådan lyder budskabet fra konsulent og projektleder Anton Rasmussen i Økologisk Landsforening.

Medmindre kommunerne selv håndterer madaffaldet, afsættes det til videre forarbejdning via kommunale udbud. Kommunerne stiller de krav, de mener, er relevante eller politisk ønskelige i deres udbud. Københavns Kommune kræver for eksempel, at madaffaldet skal kunne afsættes til økologer. Det betyder, at biogasanlæggene ikke kan bruge madaffaldet i linjer, hvor de øvrige inputs ikke er godkendt til økologi.

»Vi skal sikre, at økologien tænkes med i alle led i kæden fra sortering og indsamling ved forbrugeren til forarbejdning og under afgasning. Ellers risikerer vi, at vi mister næringsstofferne for økologien undervejs,« siger Anton Rasmussen.

Efter madaffaldet er indsamlet, forarbejdes det til en pumpbar masse, der afgasses i biogasanlæg, typisk sammen med husdyrgødning. Gassen skaber el og varme, og restproduktet er gødning.

Tabellen viser, at tungmetalindholdet i madaffald, også kaldet KOD (kildesorteret organisk dagrenovation), er betydeligt lavere end i svinegylle
Tabellen viser, at tungmetalindholdet i madaffald, også kaldet KOD (kildesorteret organisk dagrenovation), er betydeligt lavere end i svinegylle. Kilde: Seges

Særligt økologiske landmænd i Østdanmark, der ofte har begrænsede mængder gødning til rådighed, kan få glæde af madaffaldet.

»Cirkulær økonomi, herunder lokal recirkulering af næringsstofferne fra madaffald, bør være en integreret del af den økologiske afgrødeproduktion,« siger Anton Rasmussen. Han tilføjer, at recirkulering netop handler om at reetablere næringsstofstrømmen fra by til land, så de næringsstoffer, der bortføres med afgrøden, så vidt muligt tilbageføres. Forudsat at den recirkulerede gødning har en tilstrækkelig høj kvalitet.

I 2019 blev der gennemført landsforsøg fem steder i landet, hvor man gødede vårbyg med afgasset mad-affald, både rent og blandet med kvæggylle, samt med svinegylle som reference.

Forsøgene viste, at madaffaldet har samme kvælstofrespons i vårbyggen som husdyrgødning. Med andre ord er gødningsværdien på højde med husdyrgødning.

»Næringsstofindholdet i de forskellige madaffaldsprodukter kan forventes at ligge i samme spænd som i husdyrgødning,« fortæller Casper Laursen, specialkonsulent i Seges. Samtidig er håndteringsforholdene ens med normal biogasgylle.

Plastindhold bekymrer

Selvom de økologiske landmænd nogle steder i landet i høj grad mangler næringsstofferne, så er det ikke for enhver pris, at de vil anvende madaffald. Casper Laursen oplever nemlig, at økologerne er meget bekymrede over plastik i gødningen.

Den suverænt største kilde til mikroplast på landbrugsjord er partikler fra bildæk. Forskellen er, at gødskning med madaffald er et aktivt valg, og her er det måske umuligt helt at undgå plastik. Frasorteringen foregår blandt andet med sold, men de allermindste plaststykker vil alligevel smutte igennem.

I landsforsøgene blev der for et af produkterne med 100 pct. madaffald målt et plastindhold på 0,01 pct. af tørstoffet. Ved tildeling af 80 kg ammoniumkvælstof pr. ha svarer det til, at det på én hektar fylder 2,86 kvm., hvis man bredte det ud. Det er langt under det tilladte loft, og i Danmark vil madaffaldet altid være opblandet med gylle, men det er stadig en anledning til bekymring hos landmændene.

»Vi skal have fokus på en teknologisk udvikling, der sikrer, at plastindholdet reduceres. Vi skal selvfølgelig som økologer have høje krav til, at vores gødningsprodukter er rene og fri for miljøfremmede stoffer. Selvom adgangen til næringsstoffer fra mad-affald og andet recirkuleret affald er vigtig for udviklingen, så må det selvfølgelig ikke ske på bekostning af troværdigheden,« siger Anton Rasmussen.

Flere artikler fra samme sektion

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

15-09-2020 2 minutter Miljø,   Forskning

Mange slags afgrøder giver mere liv i marken

En mosaik af forskellige afgrøder gavner insektlivet i marken og styrker dermed både bestøvning og nyttedyrenes bekæmpelse af skadedyr, konkluderer forskere.

14-09-2020 3 minutter Biodiversitet,   Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening

Blomster bekæmper skadedyr

Blomsterstriber øger den biologiske bekæmpelse af skadedyr i marken med 16 pct. og giver bedre bestøvning af afgrøderne, konkluderer nyt studie.

14-09-2020 3 minutter Natur,   Forskning,   Økologisk Landsforening