Mange gode effekter af ko-kalv samvær

Af Birgitte Kjemtrup Høyer, kvægrådgiver med speciale i kalve hos ØkologiRådgivning Danmark

Rent fysiologisk er det vigtige for kalven, at den får råmælken. Og råmælken er mere end bare den første udmalkning. Efter at kalven har fået sin første portion råmælk, lukker tarmen sig, så immunogloboliner ikke længere kan passere tarmvæggen. Men koen producerer fortsat råmælk, og den har en gavnlig virkning lokalt i tarmen og hjælper fortsat kalvens immunforsvar til at modstå sygdomme og infektioner.

Efter råmælksperioden er der - rent fysiologisk - ikke noget i vejen for, at kalven kan komme over til en ammetante, dog skal denne ikke have andre kalve, der er væsentligt ældre end den nye. En ammetante kan, alt efter hendes ydelse, passe mellem to og fire kalve, og det fungerer bedst, hvis hun får alle sine plejekalve samtidig.

Når kalven har mulighed for det, patter den op til ti gange i døgnet den første måned og drikker i ca. 5-10 minutter ad gangen. I alt bruger kalven således ca. en time dagligt på at patte. Hvor meget den enkelte kalv præcist drikker, vides ikke med sikkerhed, dog er bedste bud i skrivende stund mellem 10 og 15 liter om dagen afhængig af kalv, race og alder. 

At patte er godt for kalvens fordøjelse. Der dannes mere spyt med enzymer, som hjælper fordøjelsen af mælken godt på vej allerede i mundhulen, end ved mælkefodring i skål. 

Den store mængde mælk, kalven drikker, er ikke en hindring for at optage fast foder. De første 14 dage vil indtaget ikke være højt, men har kalven mulighed for at følge med koen til foderbordet, og kan den nå foderet, vil den kopiere koen og begynde at æde her. 

Et kalveskjul med en velsmagende kalvestarter er også en god idé. Kalvens vom har brug for propionsyre, som kommer fra omsætning af stivelse, til at få en god og ordentlig udvikling af vompapiller. Med den rette indretning af stalden eller boksen, lærer kalven at æde fast foder fra begyndelsen og udvikler samtidig vommen. 

I mælkefodringsperioden, hvor kalven har adgang til at patte, når den selv vil, hører vi om daglige tilvækster på mellem 1,2 og 1,7 kg. Grundlaget for store kvier med inseminering ved 13-14 mdr. er således klart til stede, ligesom man må forvente en højere ydelse i første laktation hos kvier, der har gået sammen med en ko i deres første levemåneder. Ligeledes er der forsøg, som viser, at kalvene bliver klogere af kontakten, og har lettere ved at omstille sig i ukendte og nye situationer.

For koens vedkommende ved vi ikke så meget endnu men dog, at der frigives store mængder oxytocin i koens blod, når kalven patter, og også større mængder end vi ser ved maskinmalkning. Oxytocin er et hormon, der virker afslappende og frembringer velvære og følelsen af glæde.

Kronikken er led i Økologisk Landsforenings projekt 'Økologisk ansvar for ko og kalv sammen'. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden, og dets hovedformål er at formidle viden og erfaringer fra landmænd til landmænd.