Annonce

Annonce

Resistent ukrudt i kornmark

Flere konventionelle landmænd oplever at have fået store bestande af f.eks. italiensk rajgræs og agerrævehale, som pesticider ikke længere har den store effekt på. Foto: Malthe Karstensen

Resistent ukrudt breder sig hurtigere end frygtet i det konventionelle landbrug

Ukrudt, der ikke kan sprøjtes væk, er et tiltagende problem for det konventionelle landbrug. Flere og flere arter udvikler resistens mod de pesticider, der anvendes.

Flere ukrudtsarter har udviklet resistens mod de pesticider, som anvendes i det konventionelle landbrug. Resistensudviklingen breder sig hurtigere end frygtet.

Det skriver Landbrugsavisen.

”Vi er slet ikke lykkedes med at begrænse udbredelsen af pesticidresistent ukrudt i kornafgrøderne. Tværtimod ser vi, at det her i foråret og sommeren har nået et endnu højere niveau end tidligere. Det går hurtigere, end vi havde frygtet,” siger Finn Olsen, teamchef for planteavl i Sønderjysk Landboforening, til Landbrugsavisen.

Når de konventionelle landmænd sprøjter med pesticider mod ukrudt, vil man så godt som aldrig opnå fuld effekt på samtlige ukrudtsplanter. Dermed risikerer man, at det er de overlevende og dermed mest modstandsdygtige planter, der opformeres i marken. Flere landmænd har på den måde oplevet at have fået store bestande af bl.a. italiensk rajgræs og agerrævehale, der ikke længere kan sprøjtes væk.

Nu har problemet med resistensudvikling bredt sig fra græsarter til også at blive tydelig i tokimbladede arter såsom kamille og fuglegræs ifølge Finn Olsen.

Han advarer de konventionelle landmænd mod at sætte deres lid til nye pesticidaktivstoffer, da der kan gå flere år, før nye midler kan opnå godkendelse. Rådene er i stedet bl.a. at være opmærksom på sædskifte, såtidspunkt, plantetal og sortsvalg, der også er nogle af de dyrkningstiltag, som økologer har praktiseret i årevis for at være i stand til at styre ukrudtstrykket uden kemi.

Det er desuden ikke kun i Danmark, at resistent ukrudt er et tiltagende problem. Skrækeksemplet er England, hvor nogle pesticider er helt virkningsløse over for de mest udbredte græsarter, og på amerikansk har man længe anvendt begrebet ’superweed’ om det herbicidtolerante ukrudt.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø