Annonce

Annonce

Annonce

Hereford-besætningen på Eskelyst

Hereford-besætningen på Eskelyst græsser ude hele året. Foto: Irene Brandt-Møller

Solskinsbonde lagrer kulstof i stor stil

Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der binder flere klimagasser, end kreaturerne udleder.

»Vores kødproduktion er baseret på et robust system, hvor vores indtjening ikke påvirkes af priserne på hverken foder eller udsæd. Vi kan klare os med et meget lille input samt en traktor og en kreaturvogn.« Michael Kjerkegaards landbrug, hvor han producerer kød fra Hereford, får og grise, ligner ikke den gængse opfattelse af en dansk landbrugsejendom, for trods det store dyrehold er der ingen faste stalde på ejendommen, og alle dyrene lever på markerne hele året med adgang til ly og læ i vinterhalvåret.

»Jeg har valgt denne form, fordi det giver mig et godt udkomme, og fordi det er sundt for dyrene at blive flyttet rundt mellem de forskellige græsgange,« fortæller han og tilføjer:

»Og så synes jeg, at der ikke er noget, der er dejligere end at give køerne et nyt græsningsareal hver dag. De brøler, når jeg kommer forbi for at flytte hegnet, og jeg behøver ikke at jage med dem for at få dem ind på det nye stykke. De flytter sig hellere end gerne, og straks de er inde på det nye areal, sænker de klippebordet og går i gang med at græsse,« fortæller Michael Kjerkegaard.

Michael Kjerkegaard er én af pionererne inden for holistisk planlagt afgræsning i Danmark, og klimaregnskaber for hans bedrift dokumenterer, at han - på trods af en stor kødproduktion - har en negativ CO2 udledning pr. kg. produceret kød
Michael Kjerkegaard er én af pionererne inden for holistisk planlagt afgræsning i Danmark, og klimaregnskaber for hans bedrift dokumenterer, at han - på trods af en stor kødproduktion - har en negativ CO2 udledning pr. kg. produceret kød. Foto: Irene Brandt-Møller

Hvert år sender han 100 kreaturer til slagteriet. De har aldrig fået andet at spise end mælk og urte-kløver-græs, og mens de æder sig store og stærke på græsgangene, binder de samme græsgange så meget kulstof, at det mere end opvejer de klimagasser, kreaturerne producerer, når de fordøjer foderet i vommen.

Planlagt afgræsning

Under overskriften: Planlæg afgræsningen - så du får styr på det, du gør, og opnår det, du vil, fortæller Michael Kjerkegaard på Youtube om, hvordan han styrer afgræsningen til sin store kreaturflok.

Kreaturbesætningen er delt i to: Koen med ammekalven laver naturpleje med fokus på arter og biodiversitet; mens slagtedyrene går på agerjord med fokus på tilvækst og græsproduktion.

På en anden video på Youtube fortæller Michael Kjerkegaard om agerjorden, som var hård og udpint efter uafbrudt konventionel planteavl med kunstgødning, da han for en halv snes år siden overtog jorden. Michael Kjerkegaard lagde jorden ud til græsning og har ikke omlagt den siden, og i dag er der mindst 10 cm muldlag over den gamle udpinte jord og for hvert år vokser laget.

I videoen fortæller han, hvordan han - og andre ’solskinsbønder’ alene ved hjælp af sollys og vand via fotosyntesen producerer 60 ton muldjord pr. ha pr. år.

Eskelyst

  • Hereford: 100 årskøer
  • Får: 150 moderdyr
  • Grise: 30 søer
  • Afgræsser ca. 300 ha: heraf 150 ha vedvarende græs fordelt på fire lokaliteter, som afgræsses holistisk, og 150 ha naturarealer fordelt på 11 lokaliteter, som afgræsses i overensstemmelse med arealernes individuelle plejeplaner.
  • 2/3 af græs- og naturarealerne er forpagtet.

Hemmeligheden bag succesen er holistisk planlagt afgræsning, hvor græsningsmarken er inddelt i mange mindre parceller med vandforsyning til hver parcel, så dyrene hver dag kan komme på en frisk græsgang. Fordi dyrene flyttes dagligt, udsættes arealet ikke for tilbagegræsning. Planterne er modne, og dyrene går tæt sammen, og i de lange pauser mellem, at parcellerne afgræsses, regenerer græsset. Når døgnet er omme, har dyrene ædt 60 pct. af græsset og urterne på parcellen, 30 pct. er nedtrådt og 10 pct. står tilbage.

Denne afgræsning giver høje udbytter, god tilvækst på dyrene og stor kulstoflagring i jorden under marken, hvor mikrolivet og planterne uforstyrret år efter år bytter rodexudater og næringsstoffer.

Prøver sig frem

Michael Kjerkegaard er meget optaget af samarbejdet mellem planterne og mikroorganismerne.

»Men jeg har konstateret, at der er alt for lidt tilgængelig viden om betydningen af mikrolivet i jorden. På Youtube har jeg fundet en del udenlandske præsentationer fra konferencer og vidensdeling fra landmænd, der, ligesom jeg, prøver sig frem,« fortæller Michael Kjerkegaard.

Sidste år udvidede han sit areal, og de nye græsgange blev tilsået med en blanding af urter og græs, som er udviklet til holistisk afgræssede marker.

»Det handler om at skabe en robust blanding ved at blande kløver, urter og græsser med forskellige egenskaber og præferencer, så vi - uanset om det er en våd eller en tør sommer - altid har planter på marken,« fortæller han.

Sidste år var Michael Kjerkegaard med til at stifte foreningen HOPLA, HOlistisk PLanlagt Afgræsning. Foreningens formål er at fremme holistisk planlagt afgræsning i Danmark.

Levende hegn skal dele de store græsningsarealer op. Når markerne ikke skal omlægges, er hegnene ikke i vejen, og samtidig er de levende hegn med til at binde kulstof og skabe levesteder for insekter, fugle og vilde planter
Levende hegn skal dele de store græsningsarealer op. Når markerne ikke skal omlægges, er hegnene ikke i vejen, og samtidig er de levende hegn med til at binde kulstof og skabe levesteder for insekter, fugle og vilde planter. Illustration: Michael Kjerkegaard

I løbet af det kommende år fortsætter Michael Kjerkegaard med at udvikle sin ejendom. Vi skal i gang med at plante 4 km læhegn med i alt 8000 planter. Det lægger tilsammen beslag på to ha af min jord; men jeg har græs nok, og til gengæld får jeg den ejendom, jeg gerne vil have,« siger Michael Kjerkegaard.

Med de kommende læhegn forbedres ejendommens samlede klimaregnskab yderligere. Og som Michael Kjerkegaard selv udtrykte det, græs er der nok af. Endda så meget, at det wrap’ede hø fra sidste sommer, som skulle have været supplerende vinterfoder, sandsynligvis får lov at ligge til næste vinter.

»Vinterens har indtil nu været så mild, at vi ikke har behøvet at tilskudsfordre. Til gengæld har de 170 kreaturer, som vi skal skaffe græs til, brug for 1 ha pr. dag, så parcellerne er noget større her om vinteren,« fortæller Michael Kjerkegaard.

Vedvarende græs lagrer kulstof

Sidste år udgav FN en rapport: Putting Carbon back where it belongs - the potential of carbon sequestration in the soil, som slog fast, at afgræsningsmetoder som holistisk afgræsning i modsætning til en kontinuerlig græsningsplan, hvor nettovirkningen af kulstofreduktion kan opvejes af N2O- og CH4-emissioner fra dyrene og deres ekskrementer, har potentiale til at opveje drivhusgasemissioner gennem kulstofbinding i jorden. Hvor meget kulstof, der indlejres i jorden ved permanente græsarealer, er der en del usikkerhed omkring. Et amerikansk forsøg indikerede, at det drejer sig om 3,6 ton kulstof pr. ha pr. år; men forsøget er ikke videnskabeligt sikker, derfor har Carsten Marcussen fra ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, der har lavet klimahandlingsplanen hos Michael Kjerkegaard, estimeret, at kulstofbindingen på de holistisk afgræssede marker er 1,2 ton pr. ha pr. år. Klimahandlingsplanen viser også, at klimabelastningen pr. kg. oksekød fra Eskelyst i 2018 var -3,69 kg. CO2.

Her kan du se Michael Kjerkegaards videoer:

Kulstofindlejring

Holistisk afgræsning

Flere artikler fra samme sektion

Kalø præsenterer ti nye produktionsledere efter fire års tørke

Produktionslederuddannelsen på Kalø Økologisk Landbrugsskole har fået en ny indpakning, og for første gang i fire år har der været tilmeldinger nok til at gennemføre et hold.

03-04-2020 4 minutter Uddannelse

Landmænd går sammen i grupper for at styrke dyrevelfærden

To dyrevelfærdsprojekter i Økologisk Landsforening giver deltagerne mulighed for at dele succeser og fiaskoer med hinanden.

02-04-2020 5 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Dansk Økojord har købt sin syvende gård

Efter nyt opkøb disponerer Danmarks Økologiske Jordbrugsfond over mere end 430 ha fordelt på syv landbrug, og flere opkøb er på vej

02-04-2020 3 minutter Omlægning,   Svineproduktion