Annonce

Annonce

.

Viceformand i L&F valgt som formand for europæisk økologiforum

Lone Andersen, der er økologisk landmand og viceformand for Landbrug & Fødevarer, skal fortsat stå i spidsen for det organ, der rådgiver EU-Kommissionen om økologi i Europa.

For tredje gang er Lone Andersen, økologisk landmand og viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F), valgt som formand for CDG Organic. 

Det oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

CDG Organic er EU-Kommissionens civile dialoggruppe for økologi, og den rådgiver Kommissionen om økologiudviklingen i Europa. Derfor er det ifølge L&F "af væsentlig betydning" at have en dansker siddende som formand, fordi økologireglerne, der vedtages i EU, har stor betydning for dansk økologi.

"Jeg er glad for igen at blive valgt som formand. I maj blev der efter fire år endelig vedtaget en ny EU-økologiforordning. I halen på den er der stadigvæk en del drøftelser om blandt andet regler for økologisk fjerkræ. Her er det vigtigt, at vi er inde og give vores vurderinger, så vi kan sikre økologerne de bedst mulige rammevilkår," siger Lone Andersen, som tilføjer, at en af hendes mærkesager bliver at få klimatiltag og bæredygtighed på dagsordenen.

CDG Organic består af repræsentanter fra de væsentligste europæiske organisationer med økologiinteresser.

Lone Andersen blev viceformand i L&F i 2013 og dermed den første kvinde i organisationens formandskab. Med sin mand Erik driver hun et økologisk landbrug med 115 malkekøer i Lyhne ved Tarm.

Flere artikler fra samme sektion

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider