Enhedslisten vil omlægge 1/5 af landbrugsjorden for klimaets skyld

Enhedslisten har netop lanceret sit klimaudspil, der bl.a. skal vise vejen mod et mere klimavenligt landbrug. Landbruget udleder i dag omtrent 10,5 mio. ton CO₂-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.), hvoraf dyreholdet står for ca. 60 pct.

Frem mod 2030 skal en CO₂-afgift og udtagning af landbrugsjorde sænke drivhusgasudledningen fra erhvervet med 4,6 mio. ton, og udspillet skal nedbringe Danmarks samlede CO₂-udslip med 21,6 mio. ton CO₂ frem mod 2030.

Ifølge Enhedslisten vil det gøre det muligt for Danmark at være CO₂-neutral allerede i 2040 - ti år før regeringens målsætning.

"Det handler om, at vi alle giver hinanden et håndtryk på at tage det individuelle ansvar, der skal til. Til gengæld skal politikerne love, at der bliver foretaget de strukturelle ændringer, der skal til for at leve mere grønt," siger partiets politiske ordfører Pernille Skipper til Ritzau.

Udspillet indeholder et ønske om at udtage og omlægge 508.000 ha landbrugsjord, svarende til 21 pct. af det samlede danske landbrugsareal, frem mod 2030. 300.000 af disse ha skal omlægges til natur eller skov, 100.000 ha skal omlægges til flerårige energiafgrøder som pil og poppel, mens de resterende 108.000 ha er jord med et særligt højt kulstofindhold. Jordejerne vil alle blive kompenseret for den tabte indtægt fra jorden.

Husdyrproduktionen skal reduceres

Derudover er det ifølge Enhedslisten nødvendigt, at den danske husdyrproduktion reduceres, hvilket en CO₂-afgift skal hjælpe med: Hver landbrugsbedrift skal betale 700 kr. pr. udledt ton CO₂ fra 2027. Det betyder afgifter på både husdyr, afgrødedyrkning og kunstgødning, hvoraf sidstnævnte ikke benyttes i økologien, og Enhedslisten fastholder sin målsætning om at omlægge dansk landbrug til økologi.

Provenuet fra CO₂-afgiften skal føres tilbage til landmanden med formålet at gøre produktionen mere bæredygtig; jo mere man har mindsket udledningen, desto større kompensation får man. I takt med at der kommer færre penge ind fra afgiften, bliver kompensation således også sænket.

Enhedslisten anerkender imidlertid, at afgiften kan føre til tab af arbejdspladser i landbrugsklyngen, selvom provenuet geninvesteres i landbruget. Disse personer vil dog få hjælp, idet partiet ønsker at oprette en pulje på 100 mio. kr., som skal gå til at omskole og videreuddanne dem, der skal finde et andet job. Partiet vurderer også, at de grønne investeringer, som landmændene potentielt vil foretage, vil skabe job i andre sektorer.

Enhedslisten ønsker desuden, at hver landmand tilbydes et årligt klimatjek, der kortlægger bedriftens nuværende udledninger og hjælper med at lave en klimahandlingsplan for, hvordan udledningerne kan reduceres.

Positive økologer

Hos Økologisk Landsforening er der grundlæggende opbakning til udspillet.

"Enhedslistens klimaudspil har noget af det, som vi har savnet fra de andre klimaudspil, vi hidtil har set på landbrugsområdet. Det har et ambitionsniveau, som klimaudfordringen kalder på, og det får mange klimaløsninger i spil," siger Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster.

Han glæder sig ikke mindst over forslaget om klimahandlingsplaner på de enkelte bedrifter - noget som foreningen allerede har iværksat på eget initiativ.

"Vi har virkelig gode erfaringer i økologien med de klimahandlingsplaner, som Enhedslisten ønsker udbredt til hele landbruget. Vores landmænd får et godt overblik over klimabelastningen og muligheder for handling på gården, og det er meget vigtigt, at landmanden får frihed til selv at vælge mellem de mange gode klimaløsninger i landbruget," siger han.

Per Kølster er dog usikker på, om CO₂-afgiften vil virke efter hensigten og skabe den nødvendige motivation til forandring. Han hæfter sig imidlertid ved det positive i, at afgiftsprovenuet skal tilbageføres, og at landmændene får en årrække til at omstille sig, så de evt. undgår afgiften, og man samtidig kan sikre sig, at udlandet indfører lignende tiltag, så Danmark ikke ender med at stå alene med ansvaret og udgifterne.

Overvejer alternativ model

Tøver udlandet med lignende produktionsafgifter, vil Enhedslisten overveje en forbrugsafgift, hvorfra CO₂-afgiften kan fratrækkes.

"Det skal værne landbrugsprodukter, der betaler klimaafgift i produktionsleddet, mod unfair konkurrence, og det skal være med til at lægge pres på andre lande, så de også laver håndfast politik på området," skriver partiet i sit udspil.

Forbrugsafgiften vil gøre fødevarerne i butikkerne dyrere, og derfor skal provenuet fra den sendes tilbage til folk med lav- og mellemindkomster gennem en forøgelse af den grønne check.

Per Kølster mener, at en anden løsning kunne være en model, som lægger et loft over drivhusgasudledningen - enten pr. ha eller pr. kg mad - og løbende justeres nedad. Når man de enkelte delmål, slipper man for at betale afgifter.

"Landmanden skal belønnes for sine klimahandlinger, før en mangelfuld indsats fremkalder en afgift. Jeg tror, at det er mere motiverende," siger han.