Annonce

Annonce

En gruppe bønder sidder i en rundkreds og lytter til en oplægsholder i Bhutan

Med konceptet Family Farmer Learning Group, der baserer sig på, at landmændene i et lokalområde løbende mødes for at udveksle erfaringer, har Jesper Saxgren som repræsentant for Ulandsudvalget forsøgt at formidle og skabe en organisationsstruktur, der forankrer træningen i landmændenes egne bedrifter. Foto: Jesper Saxgren

Øko-konsulent stod med helt særlige udfordringer i bjergrigt land

Jesper Saxgren har arbejdet for at udbrede økologi i Bhutan - et land, der på flere områder skiller sig markant ud i forhold til andre ulande.

I modsætning til sit tidligere rådgivningsarbejde i bl.a. Afrika har Jesper Saxgren haft lidt ekstra medvind i sit arbejde for at støtte udbredelsen af økologi i Bhutan.

Her har regeringen nemlig en målsætning om, at landet skal være 100 pct. økologisk, og den politiske opbakning hjælper hans arbejde. Hans tidligere erfaringer stammer fra arbejde i både Afrika, Asien og Sydamerika.

"I mange andre lande er det en kamp at skulle udbrede økologien. Der er en kæmpe forskel i, at vi her kan mødes med landbrugsministeren og snakke om at udvikle idéer," siger Jesper Saxgren, der er selvstændig udviklingskonsulent og medlem af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening.

Det betyder imidlertid ikke, at arbejdet er uden sine udfordringer. I et studie fra sidste år udregnede forskere på baggrund af udbyttedata, at en 100 pct. økologisk omlægning ville betyde faldende udbytter og lavere indtjening i forhold til landets nuværende konventionelle landbrug. Det skyldes, at den form for økologi, der dyrkes efter i Bhutan, er meget primitiv, i forhold til den økologi der er kendt i Vesten og defineret ud fra principper hos den internationale økologiske organisation Ifoam. Ved hjælp af moderne økologiske metoder kan fattige landmænd således hæve deres udbytter betragteligt.

"Bhutans problem er, at de ikke dyrker nok. Vores projekt har skullet afhjælpe lidt af det. Ud over at lave en forbedret økologisk dyrkning, handlede det også om at øge udbytterne," forklarer Jesper Saxgren.

Selvom regeringen støtter den økologiske produktion, mangler der en effektiv struktur for den træning og støtte, der tilbydes, og det ender for ofte med, at læringen slet ikke implementeres ude blandt bønderne. Med konceptet Family Farmer Learning Group, der baserer sig på, at landmændene i et lokalområde løbende mødes for at udveksle erfaringer, har Jesper Saxgren som repræsentant for Ulandsudvalget forsøgt at formidle og skabe en organisationsstruktur, der forankrer træningen i landmændenes egne bedrifter.

Af konkrete resultater nævner han, at alle landmandsfamilier, der har medvirket i projektet – ca. 300 – har formået at øge produktionen, da de ud over deres traditionelle afgrøder også er begyndt at dyrke køkkenhaver, hvor de både forsyner sig selv og kan sælge overskydende fødevarer.

"Vores hovedfokus har været at prøve at skabe en forståelse af, at landbruget indgår i en større økologisk sammenhæng. At skabe forståelse for, at det afgørende i økologisk jordbrug er at skabe en levende jord. Vi skal ikke fodre planterne, men fodre mikroorganismerne i jorden, så de kan fodre planterne. De har også lært at praktisere permanent jorddække, at de skal bearbejde jorden så lidt som muligt, dyrke flere afgrøder samtidig og forsøge at implementere skovlandbrug med frugtbuske og frugttræer," siger han.

Bhutan byder dog også på andre og mere utraditionelle udfordringer. Landet er nemlig bjergrigt, og ifølge tal fra Verdensbanken er det kun ca. 13 pct. af arealet, som er landbrug, mens over 70 pct. er skov. Bedrifterne er små og ligger spredt på bjergsiderne.

"Der er ikke landsbystrukturer som i Afrika, og landbrugene ligger fuldstændig integrerede i skovdækkede bjergområder. Man kan ikke bare have stordrift – bedrifterne er små lodder, som passer ind i den eksisterende geografi," forklarer han.

Det medfører samtidig en væsentlig konflikt med de vilde dyr, og i en rapport med data fra 2016 sagde 70 pct. af landmændene, at de havde mistet afgrøder til vilde dyr, mens 12 pct. havde mistet husdyr.

Regeringen har tilkendegivet, at den ønsker at støtte opsætningen af elhegn, og de steder, der har fået sat elektriske hegn op, har gode erfaringer med dem, men det er en dyr løsning, som langt fra alle har mulighed for.

Nogle landmænd skiftes i stedet til at holde vagt, men Jesper Saxgren mener, at det også er nødvendigt at se på, hvordan man forvalter skovene. I flere tilfælde søger dyrene formentlig ud til de små landbrug, fordi de mangler fødemuligheder i skoven, vurderer han. 

Nogen endelig løsning på problemet står han og økologien dog ikke med.

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer