Professor om pesticidfund: Hvordan kunne det komme så vidt?

Nye sager om fund af pesticidrester i vores drikkevand har siden 2017 sat borgernes og politikernes ønske om pesticidfrit drikkevand under hårdt pres. Det skriver magasinet Økologisk i sin efterårsudgave, der udkommer mandag d. 14. oktober.

De nye fund siden 2017 er navnlig af pesticidstofferne Desphenyl-chloridazon og N,N-Dimethylsulfamid har vist, at ingen har et fuldt overblik over, hvilke pesticidrester der kan være i vores drikkevand. De to stoffer var slet ikke på Miljøstyrelsens obligatoriske liste over pesticidstoffer, som vandværkerne skal analysere for, da de blev fundet ved et tilfælde på forurenede grunde.

"Det bekymrer mig dybt, og det er en af mine vigtigste opgaver som ny miljøminister, at vi sikrer en bedre beskyttelse af vores drikkevand," siger miljøminister Lea Wermelin (S) og kalder fundene af Desphenyl-chloridazon og N,N-Dimethylsulfamid for "helt uacceptabelt".

"De stoffer burde have været med i overvågningen. Jeg mener, at man historisk set har haft for få stoffer med. Derfor har vi også arbejdet for i Socialdemokratiet, at vi skulle kontrollere for flere stoffer, og nu går nu i første omgang fra 40 til 400 stoffer. Og så er jeg glad for, at det første lovforslag, jeg har fremsat, handler om at stoppe sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder," tilføjer hun.

Økologi er særligt godt i sårbare områder

Lea Wermelin mener, at økologisk landbrug er ”en vigtig del af løsningen på udfordringerne, som vi i dag ser på grundvandsområdet”.

"Vi kan komme langt med en skrap godkendelsesordning (af pesticider, red.), men den bedste løsning er forebyggelse. Hvis man ikke sprøjter eller sprøjter mindre, mindskes risikoen for sprøjtemiddelrester i grundvandet. Derfor er økologisk landbrug også særligt godt i sårbare områder, hvor risikoen for nedsivning til grundvandet er større."

Lige præcis godkendelsesordningen af de syntetiske pesticider og den efterfølgende kontrol med midlerne i forhold til vores drikkevand har været kritiseret – faktisk så meget, at Rigsrevisionen lige nu er ved at granske ministeriets forvaltning på området.

Hans-Jørgen Albrechtsen, professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø, betegner de seneste tre år som ”en frustrerende og bekymrende udvikling for det rene drikkevand”:

"Hvordan pokker kunne det komme så vidt?" spørger han.

DTU-professoren er navnlig kritisk over for Miljøstyrelsens praksis, hvor godkendte pesticider, der viser sig at udgøre en risiko, bliver forbudte. Og så sker der ofte ikke mere.

"Når man har erkendt en fejl og trukket dem tilbage, så kan jeg ikke forstå, at man ikke sætter bare et lille monitoreringsprogram op. Indsatsen har ikke været tilstrækkelig. Det er altså komplekst, når så store mængder pesticider anvendes på så store arealer," siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Den kritik forholder miljøminister Lea Wermelin sig til:

"Det er sund fornuft at tage udgangspunkt i sprøjtemidler, som er blevet forbudt. Derfor vil der fremover være særligt fokus på stoffer, der tidligere er blevet forbudt og som udgør en stor risiko for nedsivning til grundvandet. Men det kan ikke stå alene. Det er ikke kun fortidens synder, vi finder i grundvandet, og derfor skal overvågningen være bredere end det," siger hun.

Miljøstyrelsen meldte 22. august ud, at der nu skal screenes for langt flere pesticider i det danske grundvand end tidligere, og at leverandøren til de kemiske analyser er fundet efter EU-udbud. Der er tale om en massescreening med mulighed for screening af cirka 350 nye pesticidstoffer, der ikke tidligere er målt for.

Adspurgt om Lea Wermelin kan give en garanti for, at de pesticider, der bruges i landbruget i dag, ikke dukker op i drikkevandet i fremtiden, svarer hun:

"Jeg kan ikke give garantier. Tværtimod vil vi screene for mange flere stoffer end før, og jeg er bekymret for, at det betyder, at vi vil se endnu flere fund. Som en del af kortlægningen af grundvandsområdet vil jeg derfor også undersøge, om godkendelsesordningen skal skærpes," siger miljøministeren.