Annonce

Annonce

Partinavne skrevet i forskellige farver

Venstre er størst både blandt konventionelle landmænd og økologer - men økologerne er i højere grad spredt ud på flere partier, særligt på venstrefløjen. Foto: Colourbox

Økologer stemmer mere rødt end deres konventionelle kolleger

Venstre nyder stor opbakning fra konventionelle landmænd, mens økologerne er mere tilbøjelige til at stemme på Socialdemokratiet.

Venstre ville være landets klart største parti, hvis det stod til de konventionelle landmænd. Hele 69 pct. af dem vil nemlig sætte deres kryds ved Lars Løkke Rasmussen og co. Til sammenligning vil blot 23 pct. af økologerne stemme på Venstre, hvilket alligevel betyder, at partiet også er størst blandt økologer. Det viser en meningsmåling foretaget af Aspecto for Landbrugsavisen.

Det næststørste parti blandt økologerne er Socialdemokratiet, som får opbakning fra 15 pct. af dem. Herefter følger Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, mens det for de konventionelle landmænds vedkommende er Liberal Alliance og Kristendemokraterne, som nyder størst opbakning efter Venstre.

Alternativet, der ligesom Enhedslisten ønsker en 100 procents omlægning til økologi, skal ikke forvente nogen opbakning fra rent konventionelle landmænd; her vil kun økologer eller konventionelle landmænd med økologisk produktion nemlig sætte deres kryds.

Se hele undersøgelsen her.

Flere artikler fra samme sektion

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik

Medlem af Svarer-udvalget havde gerne undersøgt, hvad en afgift betyder for økologien

Økologisk Landsforening har kritiseret Svarer-udvalgets klimaafgiftsmodeller for at lægge op til en yderligere intensivering af landbruget og ikke tilgodese andre faktorer end klimaet. Udvalgsmedlem Peter Birch Sørensen ærgrer sig over, at man ikke så nærmere på konsekvenserne for økologien.

26-04-2024 2 minutter Klima,   Politik