Annonce

Annonce

Korn på gulvet i en hal

Fire mænd har erkendt sig skyldige i at sælge konventionelle varer som økologiske. En femte mand afventer sin dom. Foto: Colourbox

Svindel med økologi giver bagmand 10 års fængsel

Fire mænd i den største svindelsag med økologi i USA har modtaget deres straf. En femte mand afventer sin dom.

Fire amerikanske landmænd har netop fået deres dom, efter at de har tilstået at have solgt konventionelt dyrkede sojabønner, majs og korn som økologiske. 

Manden, der skulle være hovedarkitekten bag svindelnummeret, blev idømt 122 måneders fængsel, mens de tre andre landmænd fik mellem tre og 24 måneders fængsel. Det skriver nyhedsbureauet AP.

"Tusindvis af kunder har betalt for produkter, som de ikke fik, og betalt som produkter, de ikke ønskede. Dette har medført en uoverskuelig skade på den tillid, som det amerikanske folk har til økologiske produkter," sagde dommeren, C.J. Williams, i forbindelse med domsafsigelsen, ifølge AP.

Sagen strækker sig fra mellem 2010 til 2017, hvor landmændene samlet set omsatte for 142 mio. dollars, svarende til godt 950 mio. kr.

Eftersom en del af de høstede afgrøder blev solgt som foder til økologisk kvæg og høns, har disse dyr heller ikke opfyldt de økologiske krav, selvom de er blevet solgt sådan.

Alle fire dømte erkendte sig skyldige og har samarbejdet med myndighederne i den to år lange efterforskning, som endnu ikke er helt afsluttet. En femte landmand, som også har erkendt sig skyldig, afventer stadig sin dom.

Opdatering den 28. august

Bagmanden, der blev idømt 10 års fængsel, er efterfølgende fundet død i sin bil hjemme i garagen. På baggrund af en obduktion konkluderer politiet, at der var tale om selvmord.

Flere artikler fra samme sektion

FN-rapport nedtonede kødets klimabelastning - nu kritiserer forskere rapporten for at misbruge deres studie

FN's fødevareorgan, FAO, har gennem årene nedjusteret kødets klimaaftryk. Senest har FAO inddraget et studie, der angiveligt skulle vise en beskeden effekt ved at spise mere plantebaseret. Forfatterne bag studiet kritiserer nu rapporten for flere grove fejl.

07-05-2024 9 minutter Udland,   Klima

Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

03-05-2024 4 minutter Klumme,   Politik

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider