Annonce

Annonce

Økologiske grise ses på en en mark - i baggrunden går svineproducenten.

Efter et enkelt års pause på grund af corona og nedlukninger i Danmark inviterer økologerne nu igen borgerne på gårdbesøg, hvor de kan blive klogere på livet som økologisk gris. Arkivfoto: Friland

Besøg de økologiske søer og smågrise på søndags-Sofari

I år åbner 12 økologiske landmænd deres gårde i forbindelse med forbrugereventet Sofari, hvor gæsterne har mulighed for at komme helt tæt på de økologiske grise.

Mange forbrugere kender primært grisen fra bakkerne med koteletter og hakket kød i supermarkedets køledisk. Men i næste måned er der mulighed for at komme helt tæt på de økologiske grise og opleve, hvordan de lever, inden de ender på middagsbordet.

Sofari er dagen, hvor typisk mange børnefamilier vælger at besøge en økologisk griseproducent for at opleve dyrenes liv under åben himmel og blive klogere på, hvorfor det økologiske kød er nødt til at koste lidt mere end kødet fra deres konventionelle artsfæller.

Sofari foregår i år 5. september på 12 økologiske gårde fordelt over hele Danmark, og aktiviteterne spænder vidt fra gård til gård. På flere bedrifter er det muligt at smage noget af det lokale kød, mens andre inviterer til en køretur i marken. Aktiviteterne på de enkelte gårde fremgår af Sofaris hjemmeside, oplyser Filand.

Sofari 2021

  • De 12 Sofari-værtsgårde holder åbent søndag 5. september fra kl. 10-15
  • Find en gård i nærheden af dig
  • Sofari arrangeres af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Friland A/S, Organic Pork, Tican, Økologisk Landsforening og foreningen FØKS, Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød
  • Sofari støttes af Fonden for Økologisk Landbrug

Syv af de 12 landmænd er leverandører til Danish Crown datterselskabet Friland. Marketingansvarlig Maria Bast håber, at danskerne benytter sig af muligheden for at se de økologiske grise på nærmeste hold og opleve den høje dyrevelfærd, som kendetegner den økologiske produktion.

»Vi er glade for, at vores landmænd inviterer danskerne ind, og det er en unik mulighed for at få syn for, hvordan de økologiske grise trives på, og at grisene har det godt,« siger hun i selskabets omtale af Sofari.

I modsætning til sidste år har Sofari-gæsterne i år igen mulighed for at gå rundt på de økologiske gårde og opleve grisene på faremarkerne. Bortset fra et enkelt ’drive-in-arrangement’, hvor gæsterne skulle blive i bilerne, var Sofari aflyst i 2020.

For at minimere risikoen for at gæsterne spreder sygdommen Afrikansk Svinepest, som huserer flere steder i Europa, har arrangørerne lavet en liste med forholdsregler, som bl.a. omfatter, at gæsterne skal have opholdt sig i Danmark de seneste to døgn før besøget, og at de ikke må have været i kontakt med andre grise det seneste døgn inden Sofari.

Flere artikler fra samme sektion

Tre køkkener er nomineret til Kantineprisen

Tre kantiner kæmper om Kantineprisen, som går til det køkken, der kan levere på både smag, bæredygtighed og økologi.

07-05-2024 2 minutter Professionelle køkkener

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager