Annonce

Annonce

Hver gang, der bliver solgt 100 flasker eller dåser med pant kommer 93 retur. Det er verdens højeste returprocent. Materialerne presses til baller, der sendes til genanvendelse, så de kan blive til nyt flasker og dåser. Foto: Dansk Retursystem

Danskerne satte ny pantrekord i juli

I gennemsnit fik det danske pantsystem sidste år 5,6 mio. flasker og dåser retur hver dag, men i juli i år pantede danskerne sig til en ny rekord.

RECIRKULERING: I år kan det danske pantsystem fejre 20 års jubilæum med en ny milepæl. For første gang kom der i juli måned over 200 mio. flasker og dåser retur gennem det danske pantsystem på en enkelt måned. Det svarer til, at hver eneste dansker hver dag i juli har pantet mere end én flaske eller dåse.

”I gennemsnit kom der sidste år 5,6 mio. flasker og dåser retur hver dag, så at det i juli har været oppe på 6,5 mio. er helt ekstraordinært”, siger Dansk Retursystems adm. direktør Lars Krejberg Petersen i en pressemeddelelse.

Netop som sommerferien blev skudt i gang i slutningen af juni lancerede Dansk Retursystem sammen med bryggerierne og drikkevareproducenterne en kampagne, der takkede danskerne for at pante – trods det besvær, der kan være forbundet med det.

”Danskerne er rigtig gode til at pante og vil det gerne. Vi har verdens højeste returprocent på 93, så hver gang, der bliver solgt 100 flasker eller dåser med pant, kommer 93 retur, der kan blive genanvendt til nye. Det sparer klima og miljø for udledning af CO2 og udvinding af råstoffer til nye flasker og dåser, og det er i sig selv værd at skåle for”, siger Lars Krejberg Petersen.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage