Annonce

Annonce

Bjerggaarden på Barsø

I alle landets Lidl-butikker finder du frisk, økologisk mælk fra Bjerggarden, hvor Søren Svennesen og hans kone driver landbrug som den 11. generation på øen Barsø. Foto: Lidl

Flere køer end mennesker: Mælk og ost fra Danmarks største økologiske ø kan fås i Lidl

Med knap tre kvadratkilometer er Barsø den største økologiske ø i Danmark. Øen huser flere køer end mennesker, og de producerer øko-mælk til alle landets Lidl-butikker.

Ude i Lillebælt, nordøst for Aabenraa, ligger den idylliske ø Barsø, som med sine knap tre kvadratkilometer er Danmarks største økologiske ø. Her driver landmand Søren Svennesen og hans kone Helle en økologisk mælkeproduktion på Bjerggaarden, som hver dag leverer frisk øko-mælk og ost til alle Lidls 138 butikker.

Det skriver Lidl i en pressemeddelelse.

”Jeg er barnefødt på Barsø, og vi er nu den 11. generation af landmænd på øen. Jeg mødt min kone på landbrugsskolen, og vi gav det en chance med landbruget sammen. Vi overtog mine forældres gård og købte efterfølgende Bjerggaarden. Vi driver nu landbrug på hele øen og ejer halvdelen,” fortæller Søren Svennesen.

Der bor 12 mennesker på øen, og selvom den er et yndet turistmål om sommeren, så er det de 186 Holstein-køer, som er mest talstærke. Køerne har havblik på alle marker.

Søren Svennesen og hans kone driver det økologiske landbrug Bjerggaarden på Barsø i Lillebælt
Søren Svennesen og hans kone driver det økologiske landbrug Bjerggaarden på Barsø i Lillebælt. Foto: Lidl

”Vores køer har hele øen som deres græsningsareal, så de altid kan afsøge nye græsgange og nyde havudsigten fra forskellige vinkler,” siger Søren Svennesen.

Danmarks største økologiske ø leverer til Lidl

I 2016 blev Søren og Helle Svennesens landbrug omlagt til økologi, og de leverer i dag deres mælk til Naturmælk. Mælken fra Bjerggaarden bliver hentet af tankbilen og sejlet over til fastlandet, inden den indvejes hos Naturmælk ved Tinglev.

Den bliver solgt i alle Lidl-butikkerne i Danmark, og Bjerggaarden er en af de 15 leverandører i produktserien ’En bid af Danmark’, som skal gøre det nemmere for kunderne at vælge lokale, danske kvalitetsprodukter.

”Det er en utrolig historie om landbruget på Barsø, hvor Bjerggaarden leverer fantastiske lokale, danske råvarer. Vi kan i Lidl være stolte over at have deres produkter i vores butikker rundt om i landet. Foruden det økologiske aspekt, så har de tre stjerner i Bedre Dyrevelfærd,” fortæller Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet

Nyt ejerskab skal stoppe slingrekurs, så Coop kan fokusere mere på kerneværdierne

Efter præsentationen af endnu et katastroferegnskab og med energiselskabet OK som ny medejer, har Coop lagt sig fast på en ny kædestruktur, som skal være med til at gøre Danmarks største salgskanal for økologiske fødevarer til en god forretning.

30-04-2024 6 minutter Detailhandel

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel