Annonce

OK21_okonu_1600x300.jpg

Annonce

Daka-fra-august-compressed.jpg

Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg
Elever kigger på grise der æder foder

Gennem årene har Hestbjerg Økologi haft mange skolebesøg, og onsdag danner det vestjyske landbrug rammen om et stormøde, som skal sætte flere gårdbesøg på skoleskemaet. Foto: Hestbjerg Økologi

Gården er en unik læringsarena

Der er behov for et tættere samarbejde mellem skole og landbrug, så fremtidens forbrugere får en større forståelse for, hvordan landbruget arbejder med bæredygtighed, klima og dyrevelfærd.

"Landbrug er en fantastisk læringsarena," siger Marianne Fløe Hestbjerg, som driver Hestbjerg Økologi ved Holstebro, sammen med Bertel Hestbjerg.

Onsdag er de værter, når deres landbrug danner rammen om et stormøde, som efter en længere periode med corona-restriktioner skal være med til at sætte skub i antallet af skolebesøg på de lokale landbrug, men værterne håber, at flere elever over hele landet trækker i gummistøvlerne og besøger en lokal landmand som led i undervisningen.

"I takt med at landets skoler begynder at undervise mere i bæredygtighed og miljø, er det vigtigt, at landmændene er med til at lære forbrugerne, hvor fødevarerne kommer fra og hvordan de bliver produceret," siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Hestbjerg Økologi har positive erfaringer med at få folk ud på gården, men hun mener stadig, at der er lidt for langt mellem besøgene af skoleklasser, og det vil hun gerne være med til at lave om på.

Når der sker en integration mellem det, eleverne har lært på klassen, og den viden vi har i landbruget, så oplever jeg ofte, at eleverne får en aha-oplevelse. En oplevelse af, at det de har lært på klassen faktisk kan bruges til noget i det virkelige liv.

— Marianne Fløe Hestbjerg, Hestbjerg Økologi

På et typisk år registrerer Landbrug & Fødevares skoletjeneste på landsplan over 25.000 registrerede gårdbesøg, men der er plads til mange flere skoleelever ude på gårdene, og Marianne Fløe Hestbjerg ser et stort potentiale i at benytte landbrugene som alternative læringsrum.

"Det er vigtigt, at vi som landmænd er med til at formidle, hvordan vi producerer fødevare i Danmark, og vi kan bidrage til denne formidling ved bl.a. ved at byde skoleklasser velkomne på gårdbesøg," siger hun inden mødet.

Det er arrangeret af Holstebro Struer Landbo Forening, som glæder sig over, at flere lærere deltager for at give feedback om, hvad skolerne og eleverne får med hjem fra et gårdbesøg.

Dagens tema er skovlandbrug og bæredygtighed

Til mødet hos Hestbjerg Økologi bliver deltagerne vist rundt, som var det et ’rigtigt’ gårdbesøg. Dagens emne er skovlandbrug og bæredygtighed.

"Der er meget forsknings som viser, at når elever kommer ud og bruger sanserne og møder landmanden, så forstår de meget bedre, hvorfor vi for eksempel planter træer på vores marker, og hvorfor de vokser så hurtigt," siger Marianne Fløe Hestbjerg om gårdens produktion af Poppelgrise til Coop.

Hun mener, at der i mange skoler er alt for meget stillesiddende undervisning, hvor hoved bliver koblet fra kroppen. Hvis en klasser skal lære om CO2-binding, er det bare nemmere for eleverne at forstå det komplekse stof, når de står i gummistøvler ude på marken.

"Min erfaring er, at de bedste gårdbesøg er de besøg, hvor lærer og landmand har lavet en god forventningsafstemning inden besøget, så eleverne er sporet ind på bestemte temaer for det enkelte gårdbesøg," siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Når eleverne springer på cyklerne eller bliver kørt ud til en gård, så møder de en helt ny læringsarena, hvor landmanden med til at udfordre undervisningen i det traditionelle klasselokale.

Men besøget må meget gerne indgå som en del af et undervisningsforløb om f.eks. dyrevelfærd, klima eller økologi, så eleverne er forberedte på, hvad de skal ud at opleve og hvad de skal lære om, påpeger Marianne Fløe Hestbjerg.

"Når der sker en integration mellem det, eleverne har lært på klassen, og den viden vi har i landbruget, så oplever jeg ofte, at eleverne får en aha-oplevelse. En oplevelse af, at det de har lært på klassen faktisk kan bruges til noget i det virkelige liv," siger hun.  

Flere artikler fra samme sektion

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

28-09-2021 3 minutter Klima

Vismand sår tvivl om tænketanks dystre forudsigelse af økologers økonomi

Landbruget - særligt økologerne - bliver hårdt ramt, hvis regeringens landbrugsudspil gennemføres, vurderer tænketanken Axcelfuture. Vismand Lars Gårn Hansen er dog ikke overbevist om, at beregningen bliver virkelighed.

28-09-2021 7 minutter Økonomi,   Klima,   Politik

Eksperter vil finde ud af, hvad køerne laver, når de er på skovtur

På gården Ellinglund ved Silkeborg har ammetanter og kalve adgang til indhegnede skovarealer. Center for Frilandsdyr undersøger, hvordan dyrene bruger skoven. Det sker med GPS, kameraer og adfærdsstudier i marken.

27-09-2021 5 minutter Kvæg