Annonce

Annonce

Kerry Dodd er ved at lave hindbærmarmelade af spildprodukter

Kerry Dodd havde oprindeligt ikke megen forstand på at lave mad, så hun måtte spørge sin mand til råds, og det er der nu kommet ni smagsvarianter ud af, som hun sælger under navnet 'Hembridge Organics'. Foto: Jake McPherson/SWNS

Hun kvittede jobbet for at lave øko-marmelade af spildprodukter

52-årige Kerry Dodd har netop vundet en pris for sin hjemmelavede økologiske marmelade, der er lavet af overskudsprodukter.

I engelske Kerry Dodds køkken går overmodne og skæve frugt og grønt ikke til spilde. Hun har gjort det til en dyd at producere hjemmelavet marmelade ud af den frugt og grønt, som supermarkederne ikke vil have. 

Det har netop indbragt hende en pris fra den britiske økologiorganisation Soil Association, der for nylig afholdt sin prisuddeling Boom Awards. Her gik prisen til hendes hindbærmarmelade lavet af hindbær, som var for mørke til, at supermarkederne ville aftage dem.

"Jeg var til prisuddelingen i London og tænkte 'hvad laver jeg her med alle de store spillere?'," siger 52-årige Kerry Dodd til lokalmediet Burnham & Highbridge Weekly News.

Hun er egentlig uddannet inden for retail og marketing, men for tre år siden fik hun nok af det, hun betegner som "rotteræset". Hun sagde derfor sit job op og begyndte i stedet at lave marmelade og chutney i sit køkken - alt sammen fra frugt og grønt, som ellers ville blive kasseret. Det hele er certificeret økologisk af Soil Association.

"Avlerne var nødt til at kassere helt frisk mad, og mange af dem producerede de samme afgrøder, så der kom for meget af det. Jeg købte de overskydende produkter, så avlerne fik en ekstra indtægt, og jeg fik kvalitetsprodukter," forklarer hun.

Kerry Dodd havde oprindeligt ikke megen forstand på at lave mad, så hun måtte spørge sin mand til råds, og det er der nu kommet ni smagsvarianter ud af, som hun sælger under navnet 'Hembridge Organics'.

I 2018 vandt Hembridge Organics både sølv og bronze ved World Marmalade Awards. Kerry Dodd kan dog ikke leve helt af indtægten for sine produkter, så hun kører varer på deltid for en lokal økologisk virksomhed.

Flere artikler fra samme sektion

Eks-bankdirektør: Penge er et redskab til at få noget til at ske

Selv om Lars Pehrson aldrig fik en bankuddannelse, var han landets længst siddende bankdirektør, da han i 2020 forlod direktørstolen i Merkur Andelskasse, og han brænder stadig for økologien og mener, at vi alle har mulighed for at bidrage til den grønne omstilling.

06-05-2024 9 minutter Ildsjæle,   finansiering

Sæsonen er skudt i gang: Nu breder dansk øko-grønt sig på butikshylderne

Nu ligger der for første gang i år økologiske danske radisser, spinat og pak choi i butikkerne. Hos de danske økologiske grøntsagsproducenter er sæsonen netop skudt i gang.

02-05-2024 4 minutter Forbrug,   Grøntsager

Økologisk Landsforening uddeler atter gratis blomsterfrø landet over

Den 5. maj kan man hente en gratis pose blomsterfrø i Føtex og Bilka landet over. Økologisk Landsforening uddeler i alt 38.000 poser for at give bierne mere mad og sætte fokus på de truede arter.

30-04-2024 5 minutter Biodiversitet