Annonce

Annonce

Grøntafdeling i Netto

Trods udsigten til at forbrugerne bliver mere prisbevidste i kølvandet på coronakrisen, er lave priser ikke den eneste genvej til forbrugernes indkøbskurv. Arkivfoto: Jakob Brandt

Der er udsigt til større fokus på prisen efter coronakrisen

Frem for at blæse til priskrig med tilhørende prispres på de økologiske fødevareproducenter kan dagligvarekæderne vælge at gå en anden vej, mener Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening.

Mange har den seneste tid haft travlt med at gætte på, hvilke spor coronakrisen sætter på det fremtidige forbrugsmønster. Alle er enige om, at intet bliver helt som før.

Senest har Dansk Handelsblad lavet en analyse, som peger på, at der formentlig bliver et øget prisfokus i den fremtidige dagligvarehandel med fødevarer.

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, advarer dog mod ensidigt at fokusere på lave priser. Han mener, at dagligvarekæderne med fordel kan gå en anden vej ved at tage fat i forbrugernes store ønske om at handle mere ansvarligt og bæredygtigt.

Præcis hvordan og hvor længe, corona-effekten vil påvirke forbruget, er det vanskeligt at forudse, men Dansk Handelsblads analyse tager dels udgangspunkt erfaringerne fra finanskrisen, dels i de seneste udmeldinger fra både discountkæder og Coop, som alle proklamerer, at de er klar til at styrke deres fokus på discount.

Markedschef Henrik Hindborg advarer mod, at dagligvarekæderne sætter krise-autopiloten til i kølvandet på coronakrisen, som formentlig har skabt et øget prisfokus hos en del forbrugere
Markedschef Henrik Hindborg advarer mod, at dagligvarekæderne sætter krise-autopiloten til i kølvandet på coronakrisen, som formentlig har skabt et øget prisfokus hos en del forbrugere

'Sidst, verden var ramt af økonomisk afmatning under finanskrisen, var discountbutikkerne ene om at præstere fremgang på det danske dagligvaremarked med årlige vækstrater på 4-8 pct. frem til krisens afslutning i 2014,' skriver Dansk Handelsblad.

I samme periode steg antallet af discountbutikker med 27 pct. herhjemme til godt 1600, og ifølge nyhedsmediet tyder meget på, at coronakrisen vil give ny medvind til discountkoncepterne.

Detailhandlen er hurtig på aftrækkeren og der er en reel fare for at de sætter den på krise-autopilot. Men det er der faktisk slet ingen grund til.

— Henrik Hindborg, Økologisk Landsforening

Ifølge Henrik Hindborg er økologien allerede godt repræsenteret i discountkæderne, men efter hans vurdering er discountvejen ikke den eneste farbare vej til at opfylde ønskerne hos de danske forbrugere.

"Detailhandlen er hurtig på aftrækkeren og der er en reel fare for at de sætter den på krise-autopilot. Men det er der faktisk slet ingen grund til," siger Henrik Hindborg.

Frem for at blæse til priskrig og prispres er der en anden vej at gå, mener markedschefen, som opfordrer dagligvarekæderne til at udnytte, at der er et revitaliseret ønske om at tage fælles ansvar for at skabe en bedre verden.

"Den handler om at tage fat i fællesskabet, at tage fat i det meget store ønske der er om at handle mere ansvarligt og bæredygtigt. Frem for at køre efter forældede værdisæt om mere, mere, mere og billigere, billigere og billigere. Alle kender gamet, alle ved, hvad der skal ske, og alle kender deres pladser, og planerne kan eksekveres lynhurtigt."

Henrik Hindborg erkender, at der er behov for, at økologien også er til stede på discounthylderne i form af billige basisvarer, men han håber samtidig, at dagligvarekæderne har mod på at bryde vanetænkningen og støtte op om de danske avlere og producenter ved at lægge endnu mere værdi ind i fødevarerne.

Det handler om at lade den nye bæredygtighedsagenda brede sig ud over hele fødevareforbruget. Det kan ifølge Henrik Hindborg ske ved at tænke i nye løsninger, forkorte forsyningsvejene og arbejde for at skabe en mere klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion.

"Jeg håber, detailhandlen har mod til det," siger markedschefen, som mener, at meget er nået, hvis dagligvarekæderne begynder at satse mere på danske, økologiske varer. Det er den vej, som forbrugerne ønsker at gå.

Ifølge FødevareWatch har både Landbrug & Fødevarer (L&F) og Coop lavet spørgeundersøgelser, der viser, at godt fire ud af ti danske forbrugere forventer at købe flere danske produkter efter coronakrisen. Vurderingen hos både Coop og L&F lyder, at der er tale om en solid tendens, som vil fortsætte - også når den aktuelle coronakrise er drevet over.

"Vores vurdering er, at en stor del af forbrugerne er villige til at betale lidt mere for danske varer. I mange kategorier har vi danske varer, som matcher de udenlandske på prisen, men på nogle områder er de danske lidt dyrere. Krisen ser ud til at skabe øget bevidsthed om et mere bæredygtigt forbrug af lokale varer," siger Jens Visholm, koncerndirektør i Coop Danmark, til FødevareWatch.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage