Annonce

Annonce

Høstarbejde

Valsemøllens beslutning om at satse på lokale råvarer og økologi er godt nyt for de danske økologer. Foto: Colourbox

Valsemøllen: ”Halvdelen af vores varer kan være økologiske i 2025”

Valsemøllen udvider med ti store siloer i Køge, der skal fremrykke virksomhedens økologiske vækstplaner.

Sidste år lancerede Valsemøllen danske råvarer i de økologiske brødblandinger, og nu har selskabet igangsat et stort silobyggeri, som skal sætte turbo på en økologisk rejse, der begyndte for ti år siden og skal ende med at fylde halvdelen af forretningen.

I januar 2022 skal ti nye siloer stå færdige på Valsemøllens matrikel i Køge, hvor de bliver den fysiske manifestation af selskabets voksende økologiske ambitioner. Siloerne skal gøre det muligt for Valsemøllen at opbevare flere typer økologisk korn fra danske økologer til selskabets melprodukter, kerner, brødblandinger og kagekoncepter.

Det fremgår af en artikel i FødevareWatch, hvor Niels Brinch-Nielsen, direktør i Valsemøllen som forventer at bæredygtighed og økologi vil udvikle sig til endnu vigtigere parametre for fremtidige handel med korn:

"Vi arbejder på at få mere dansk økologi ind i vores forretning, da det bæredygtighedsmæssigt giver mere mening, så vi undgår de lange transporter. Vi vil dermed stort set kun købe dansk," siger Niels Brinch-Nielsen, direktør i Valsemøllen, til netmediet, og han pointerer i den forbindelse, at det er planen at halvdelen af selskabets produktion skal være økologisk allerede i 2025.

Det svarer til knap en fordobling af Valsemøllens nuværende indkøb af økologisk korn.

I 2019 omsatte Valsemøllen for 628 mio. kr. Regnskabstallene for 2020 er endnu ikke offentliggjort. I dag maler virksomheden mel på møller i Esbjerg, Svendborg og Køge, som tilsammen producerer 160.000 ton mel og kerner årligt.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage