Annonce

Annonce

Grise på en mark

Det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management. Arkivfoto: Morten Telling

Avl giver markant lavere dødelighed hos pattegrise

Et nyt avlsprojekt har vist, at dødeligheden hos pattegrise kan nedbringes markant, når soen får færre unger. Dødeligheden blandt de undersøgte kuld er langt under det typiske niveau.

Et igangværende avlsprojekt viser, at ny genetik kan sænke dødeligheden hos økologiske pattegrise markant og samtidig gøre produktionen mere klima- og miljøvenlig.

De økologiske griseproducenter har i årevis døjet med forhøjet dødelighed hos pattegrisene, men samtidig har de også været afhængige af grise avlet til konventionel produktion. Et nyt avlsprojekt har vist, at dødeligheden kan nedbringes markant, når soen får færre unger.

Det skriver Simme Eriksen, Center for Frilandsdyr, samt Trine Villumsen og Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet i fagbladet Økologi - Inspiration til jordbruget.

I projektet ’An efficient program for producing robust organic replacement gilts’ har man de seneste fem år forsket i avl og genotyper hos økologiske grise.

I den forbindelse har forskere fra Aarhus Universitet analyseret data fra flere end 4.000 kuld af Topigs Norsvin og udviklet modeller, som kan rangere søer og sopolte genetisk ud fra egenskaber som kuldstørrelse, fødselsvægt, dødelighed og vækst efter fravænning i økologiske besætninger.

Højere fødselsvægt

Konklusionen er, at det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management: Dødeligheden for pattegrise var ca. 18 pct. blandt de undersøgte kuld, hvilket er langt under det typiske niveau.

Derudover sammenlignede man DanAvl-kuld (LY) med Topigs Norsvin (TN70). Pattegrisedødeligheden hos TN70 var lavere, og søerne fødte færre grise, som til gengæld havde en højere fødselsvægt. TN70-søerne har i gennemsnit en patte mere end LY-søerne, hvilket giver mindre konkurrence ved yveret og højere tilvækst.

Det lavere antal fødte grise mindsker samtidig behovet for ammesøer, og den højere tilvækst og lavere dødelighed vil give et mindre næringsstofoverskud, hvilket resulterer i et mindre foderbehov og dermed et mindre klimaaftryk samt lavere foderudgifter.

Forfatterne påpeger dog, at dødeligheden hos ældre søer stadig kan være en udfordring.

Flere artikler fra samme sektion

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet