Annonce

Annonce

Nyspiret havre

Globale markedsanalytikere udråber havre som ny trend på kornmarkedet de kommende år. Anvendelserne er mange i fødevareindustrien. Foto: Jesper Fog-Petersen

Havre er en ny stærk trend

Havre er en klimavenlig, glutenfri kornafgrøde, og med nye afskalningsteknikker og et voksende marked for plantedrikke bør havre være økologernes darling, uanset om man dyrker til foder eller konsum.

Havre har altid været en robust og dyrkningssikker afgrøde, der passer godt til økologiske dyrkningsforhold, men interessen for den til foder har været begrænset, og havregryn var stort set eneste anvendelse på konsummarkedet. 

Sådan er det ikke længere. 

De senere år har havre været genstand for bredere interesse takket være teknologi til afskalning og et voksende marked for plantebaseret kost og drikkevarer.

»Havre efterspørges i stigende grad som ingrediens i fødevareproduktionen og til helse- og kosmetikprodukter. De globale markedsanalytikere kalder havre en stærk trend på kornmarkedet i dette årti,« fortæller konsulent Jesper Fog-Petersen, Økologisk Landsforening.

Anne Eriksen og Jesper Fog-Petersen har i projektet ’Mere kvalitetshavre’ forfattet en ny dyrkningsvejledning for økologisk kvalitetshavre. Dyrkningsvejledningen kan ses på okologi.dk/landbrug/projekter
Anne Eriksen og Jesper Fog-Petersen har i projektet ’Mere kvalitetshavre’ forfattet en ny dyrkningsvejledning for økologisk kvalitetshavre. Dyrkningsvejledningen kan ses på okologi.dk/landbrug/projekter. Arkivfoto

Denne udvikling giver et godt grundlag for et større dansk areal med havre, mener han.

»2020 ser lige nu ud til at blive et godt år til havredyrkning. Havre skal sås tidligt og tåler ikke udtørring om foråret. Begge dele ser ud til at kunne opfyldes i år – medmindre vi helt drukner i regn,« siger Jesper Fog-Petersen, der også har noteret sig, at foderstofforretningerne i efteråret efterspurgte større mængder af havre.

Den klimavenlige kornart

Havre har et lavt klimaaftryk. Der findes flere forskellige analyser og beregninger af klimaaftryk af havregryn og drikkeprodukter, og selv om resultaterne varierer, ligger havre generelt lavt i klimabelastning. Havregryns klimabelastning er en smule lavere end både rugbrød, franskbrød og kartofler målt i CO2-e pr. megajoule.

»Havredrik er det klimavenlige valg inden for plantedrikke sammenlignet med alternativer som ris- og sojadrik, både fordi havre kan dyrkes herhjemme, og fordi det kan give et højt udbytte med et lavt input. Havre udleder heller ikke store mængder drivhusgasser som for eksempel ris, der udleder metan under dyrkningen,« forklarer Anne Eriksen, der er planterådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.

Anne Eriksen og Jesper Fog-Petersen har sammen forfattet en ny dyrkningsvejledning for økologisk kvalitetshavre.

Vil man producere kvalitetshavre, er tidlig såning og tidlig høst vigtige faktorer. Tidlig såning forebygger angreb af fritfluer og er afgørende for både udbytte og rumvægt. Med hensyn til høst er det bedre for kvaliteten at høste ved 22 procent vand og tørre kornet end at komme for sent. Skårlægning er en anden genvej til tidligere høst.

Konsumhavre handles på individuelle kontrakter, men typisk stilles der ekstra krav til vandprocent og rumvægt.

Havres styrker og svagheder

Havre er robust og har dyrkningsmæssigt en række stærke sider i et godt sædskifte. Nogle af disse kan dog vendes til ulemper, når forholdene ikke er optimale.

Havres styrker

  • Dyrkningssikker på alle jordtyper med tilstrækkelig vandforsyning
  • Accepterer sur jord
  • God til at vokse færdig på eftervirkningen af kløvergræs pga. sen kvælstofoptagelse
  • Sanerende for goldfodsyge
  • Konkurrencestærk over for ukrudt, hvis man vælger sorter med lang strålængde
  • Tåler undersået efterafgrøde/udlæg med kraftig vækst, fx rødkløver

Havres svagheder

  • Tåler ikke tørke først i vækstperioden
  • Rammes let af manganmangel ved højt reaktionstalI dårligt sædskifte opformeres havrenematoder, som stort set alle sorter er følsomme overfor
  • Kraftig konkurrence over for udlæg
  • Store mængder staldgødning øger risiko for grønskud og sen modning
  • Spildsom ved sen høst
  • Sen såning mindsker udbytte og rumvægt og øger risiko for angreb af fritfluer.

Afskalning er de senere år blevet en tilgængelig teknologi for mange i takt med, at mobile anlæg tilbyder denne forarbejdning. Afskalningen forbedrer foderværdien, og skallerne kan anvendes som strøelse, erstatte halm i en goldfoderration eller afbrændes i pillefyr. Afskalning fjerner ca. 20 pct. af havrens træstof og øger foderværdien, så den matcher hvede og rug i energi. I tilgift får man et væsentligt højere indhold af fedt og protein med en god aminosyre-sammensætning.

Enmavede husdyr som svin og fjerkræ har særlig gavn af den bedre aminosyresammensætning i afskallet havre, men også økologiske malkekøer kan betale for afskalning. Da fedtindholdet i mange økologiske foderplaner er en begrænsende faktor, giver afskallet havre tillige grundlag for højere produktion eller besparelse på andre fodermidler. 

Flere artikler fra samme sektion

Støttepartier vil have stoppet, at statslige midler går til at fremme kødforbruget

Der skal ikke længere bruges offentlige midler på at markedsføre animalske fødevarer gennem landbrugets fonde, hvis det står til regeringens støttepartier.

19-01-2022 2 minutter Politik,   Forbrug

Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Et nyt studie har beregnet, at den 6. masseudryddelse sandsynligvis er påbegyndt og er forårsaget af mennesket. Forskerne påviser også, hvordan skeptikere i årevis har forsøgt at skabe tvivl om, hvorvidt der overhovedet ér en biodiversitetskrise.

19-01-2022 5 minutter Biodiversitet,   Forskning

Rasmus Prehn afviser obligatorisk klimamærke

Regeringen undersøger mulighederne for et frivilligt klimamærke på fødevarer, men udelukker, at det kan blive obligatorisk.

19-01-2022 2 minutter Forbrug,   Politik,   Klima