Annonce

Annonce

Grafik der illustrerer en grøn klode og genbrug

Globalt set har Jordens befolkning opbrugt de ressourcer, vi i år har til rådighed, i begyndelsen af august, men forskellene er store landene imellem. Grafik: Pixabay

Hvis kloden skal overleve på lang sigt, skal der spares på ressourcer og genbruges så meget som muligt

KRONIK: Klima har stor politisk opmærksomhed, men biodiversitet er også en ressource, som landbruget bør påvirke i positiv retning – såvel i naturområder på gården som på dyrkningsfladen. Og der er en del, landmanden kan gøre for at bidrage positivt.

Af: Majken Husted, Frank Willem Oudshoorn og Casper Laursen, hhv. konsulent, chefforsker og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Vi hører ofte, at jordens ressourcer ikke kan matche vores forbrug. Det økologiske fodspor, som bruges til at vurdere netop det, opgøres som det biologisk produktive land- og havareal, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, befolkningen bruger, og samtidig absorbere dens affald.

Fødevareforbrugets belastning opgøres altså via det areal til lands og til vands, der skal til for at producere den samlede fødevaremængde, mens f.eks. klimabelastningen opgøres som det landareal med vegetation samt havareal, der skal til for at opsuge og neutralisere udledningen af CO2. Det økologiske fodspor måles derfor i enheden ’globale hektar’.

The Global Footprint Network opgør hvert år, hvordan det står til, og vi har mildest talt travlt med at forbedre os.

Globalt set har Jordens befolkning opbrugt de ressourcer, vi i år har til rådighed, i begyndelsen af august, men forskellene er store landene imellem. I alt overskrider Danmark balancepunktet med mere end 60 pct., mens et land som Holland overskrider med 500 pct.

Det står klart, at hvis kloden skal overleve på lang sigt, skal der spares på ressourcer og genbruges så meget som muligt, f.eks. via recirkulering af rest- og affaldsprodukter.

Landbrug, og specielt økologisk landbrug, har gode muligheder til at bidrage til denne dagsorden, men som så meget andet bør eventuelle tiltag betragtes ud fra et helhedsperspektiv: Hvis der, for at spare på ressourcer, tildeles for lidt gødning eller bruges for lidt energi, går det ud over udbyttet og dermed fødevareforsyning, indtægt og klimaaftryk.

Hvis der spares på køb af foder produceret uden for bedriften, skal det ikke give forringelse af dyrenes vækst og produktionsevne. Hvis vi derimod udnytter jordens ressourcer mere effektivt, kan vi mindske vores aftryk, uden at det koster udbytter, vækst hos dyrene og indtægt.

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi på at mindske ressourceforbruget og øge recirkulering i økologien. Der arbejdes bl.a. på at øge anvendelsen af restprodukter fra øl og juiceproduktionen som foder til søer samt på at udnytte indsamlet madaffald og andre affaldsprodukter fra byerne til grøn gasproduktion og gødning til produktion af nye lækre, økologiske fødevarer.

De vigtigste ressourcer i økologisk fødevareproduktion er solenergi og jorden som dyrkningsmedie.

I bæredygtighedsværktøjet RISE, som vurderer alle bæredygtighedsindikatorer for at se trade-offs i positiv eller negativ retning, kvantificeres bl.a. forbrug af ressourcerne på den enkelte bedrift, og forbruget evalueres ved at sammenligne med Danmarks- eller det globale forbrug. RISE skaber således et holistisk overblik over bæredygtigheden på bedriften, så der kan arbejdes i retning af bl.a. forbedret ressourceeffektivitet.

Her bør der sættes ind i kampen for øget ressourceeffektivitet: Energiforbruget på bedriften bør mindskes, og energien bør komme fra vedvarende energikilder. Det er oplagt at starte med de lavthængende frugter, såsom at skifte til LED-lys og købe grøn strøm, men der kan også gøres tiltag for at mindske energiforbruget andre steder, f.eks. i marken hvor færre kørsler, robotteknologi og mere overfladisk jordbearbejdning er med til at mindske dieselforbruget.

Klima har stor politisk opmærksomhed, men biodiversitet er også en ressource, som landbruget bør påvirke i positiv retning – såvel i naturområder på gården som på dyrkningsfladen. Skovlandbrug er måske en af måderne, hvorpå biodiversitet på dyrkningsfladen kan påvirkes positivt.

Ferskvand er også en ressource, som på globalt plan er på et kritisk lavt niveau, og overforbrug i landbruget bør reguleres. Det kan f.eks. ske ved genbrug, vandbesparende drikkevandsnipler, og nøje planlagt markvanding. Rent drikkevand til mennesker er en kostbar ressource, som vi skal værne om.

Når der beregnes klimaaftryk på producerede fødevarer, indgår materialer og bygninger ofte ikke i opgørelserne.

Bygninger og maskiner kræver også energi og materialer til fremstilling, som forbruger ressourcer. Det kan være stål, beton eller mineraler, som i klimaberegninger beregnes over afskrivningstiden.

Derfor fylder disse ressourceforbrug og påvirkninger relativt lidt, når der regnes pr. kg produceret produkt.

Det betyder dog noget, om der bruges beton eller træ, om maskinerne kan holde længere, og om der kan genbruges.

Hvis man erstatter en gammel staldbygning med en ny, kan der også være klima- og miljømæssige fordele, som skal tages i betragtning. F.eks. kan opsamling og håndtering af husdyrgødning være mere effektiv, så ammoniakfordampning mindskes, og der dermed opnås en højere gødningsværdi, samt at forurening af luft reduceres.

De vigtigste ressourcer i økologisk fødevareproduktion er solenergi og jorden som dyrkningsmedie. Ved at pleje og forbedre jordens frugtbarhed, og dermed jordens og planternes evne til selv at generere de fornødne ressourcer (kulhydrater, proteiner, fedt mv.), behøver landbruget ikke så mange ressourcer udefra, men kan til gengæld dele gavmildt ud.

Det er dét landbrug, vi som økologer skal arbejde hen imod.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ