Annonce

Annonce

En landmand står med en tablet på marken

Et nyt it-system i Landbrugsstyrelsen er slet ikke færdigudviklet. Foto: Colourbox

It-fejl giver problemer for økologer

Et nyt ansøgningssystem i Landbrugsstyrelsen åbnede tidligere på måneden, men det er slet ikke klar til brug.

Et nyt ansøgningssystem, som økologer gør brug af, er ramt af problemer. 

Det nye system, der er for ansøgere om nye tilsagn til pleje af natur- og græsarealer og økologisk arealtilskud, åbnede den 11. juni, men en del af det er slet ikke færdigprogrammeret. Det fortæller Niels Peter Nørring, områdedirektør for bæredygtighed, miljø & EU hos Landbrug & Fødevarer (L&F), ifølge landbrugsavisen.dk.

Det betyder, at nye økologer ikke kan søge om omlægningstillæg. En stor del af ansøgerne med eksisterende tilsagn kan heller ikke søge om fornyelser eller ændringer.

L&F har derfor kontaktet Landbrugsstyrelsen og gjort den opmærksom på, at det er uacceptabelt, at systemet ikke kører fejlfrit.

"Vi har påpeget, at vores medlemmer og konsulenter står i en uholdbar situation. En situation, der kun bliver forstærket af, at en stor del af ansøgningsperioden er samtidig med den almindelige sommerferieperiode. Hverken vores medlemmer eller konsulenterne har mulighed for at planlægge deres arbejde, når alle dele af ansøgningssystemet ikke virker. Der er derfor behov for, at systemet kommer op at køre fejlfrit, og at der bliver givet klar besked om, hvornår systemet kommer til at virke stabilt," siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion.

Flere artikler fra samme sektion

30 års data viser, hvordan klimaet har ændret sig i Midtjylland

De seneste 30 år har budt på højere temperaturer og øgede mængder nedbør i Midtjylland, viser data fra en vejrstation ved Foulum. Det stiller krav til landbrugets omstillingsevne, siger forsker.

08-05-2024 3 minutter Klima,   Forskning

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima