Annonce

Annonce

Dennis Weigelt Pedersen undersøger noget i et mikroskop

Forskningen i jordens mikroliv foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Foto: Irene Brandt-Møller

Markens mikroliv ligner ikke mikrolivet under laboratoriets lup

Resultaterne fra aktuelle forsknings­forsøg med jordens mikroorganismer kan endnu ikke overføres til landmandens mere komplekse markforhold.

Der er stadig for stor forskel på, hvordan mikroorganismer opfører sig i et lukket laboratorium og på en rigtig mark. I fremtiden skal man blive bedre til at forholde sig til virkelighedens forskelligartede økosystemer, lyder det i en artikel fra Aarhus Universitet.

»Det vil naturligvis give udfordringer, når man vælger at opskalere sin forskning fra laboratorieforsøg til feltforsøg. Der er stor forskel på de to forskellige forsøgskonstruktioner, og det kan føre til inkonsekvente og endog modsatrettede resultater. Derfor er det vigtigt at bygge bro mellem laboratorie-, felt- og modelbaserede undersøgelser af mikrobielle økosystemers funktioner,« siger Ji Chen, der er forsker hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Problemet er, at forskningen på området foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Jorden, der bruges i laboratorieforsøg, er ofte også blevet gravet op og flyttet og måske også behandlet på en måde, så det ændrer det mikrobielle liv og næringsstofkredsløbet, der ellers ville være i en landmands jord.

»Man kan faktisk sige, at laboratorieforsøgene er begrænsede, fordi de ignorerer den brede vifte af miljøpåvirkninger, som man ville møde, hvis man foretog samme forsøg i marken. Derfor er der risiko for modsigelser mellem laboratorie- og feltundersøgelser, hvilket i sidste ende kan vildlede vores udvikling af modeller og fremskrivninger,« siger Ji Chen.

Fokus på jordens mikroorganismer spiller en vigtig rolle i fremtidens landbrug, fordi de har afgørende betydning for blandt andet afgrøders næringsstofoptag. Når videnskaben ikke helt er i mål med at lave forsøg i mere autentiske og ukontrollerede økosystemer, skaber det et problem, fordi resultaterne skal være inspiration for ny lovgivning og landbrugspolitik.

»I sidste ende kan disse uoverensstemmelser påvirke udviklingen af politikker og regulering baseret på videnskabelige beviser. Det er en udfordring, vi står over for som miljøforskere, fordi vores resultater netop kan bruges til at informere politikerne om klimasmarte og ressourceeffektive økosystemer,« siger Ji Chen.

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg