Nu er vi klar med mere mad til bierne

Endelig er det tid til at tænke på bierne og blomsterne igen, for vi har netop åbnet tilmeldingen til årets projekt 'Mad til bierne'. Sidste år var 200 gode, økologiske landmænd og 50.000 økologibevidste forbrugere med i projektet, og i år har vi valgt at gøre det endnu vildere. 

76.000 forbrugere inviteres med i projektet, hvor de hver sår en frøpose med blomster til 2-3 m^{2, og vi søger hele 250 økologiske landmænd, som vil være med til hver at lave en blomsterstribe på 1.000 m2.}

Formålet med blomsterstriber er at give føde i form af pollen og nektar til vilde bier, sommerfugle og svirrefluer. Vilde bestøvere er under stort pres i det moderne landbrugslandskab, og manglen på føde er en af de væsentligste årsager til, at vi de seneste årtier har oplevet kraftige tilbagegange for mange arter. Hvor levende hegn og skel tidligere bød på en variation af blomstrende urter, er mange nu nedlagt, eller stærkt påvirkede af næringsstoffer og pesticider. 

Markerne er fri for alt andet end den afgrøde, landmanden dyrker, og med mindre det er en afgrøde i fuldt flor, er der ikke meget bimad at komme efter. Før og efter blomstring er det en ørken. 

Den anerkendte humlebiforsker Dave Goulson forklarer, at hvor menneske skal løbe i cirka en time for at forbrænde energien fra en Marsbar, så ville en humlebi til sammenligning skulle flyve i 30 sekunder, hvis vi forestillede os, at mand og humlebi var af samme størrelse. Med sådan en forbrænding er der ikke tid at spilde på vejen fra blomst til blomst, og er der for langt, så klarer humlebien den ikke.

Landbrug & Fødevarer (L&F) har i år lanceret deres 10 bivenlige anbefalinger til landbruget. Iblandt anbefalingerne er blomsterstriber, som med én sølle humlebi ud af 10 er absolut bundskraber: Humlebierne symboliserer, hvor gavnligt L&F vurderer, at tiltaget er. 

Den samvittighedsfulde landmand vil naturligvis studse over opfordringen til at lave blomsterstriber, hvis det virkelig har så ringe en effekt, men her er det vigtigt at lade blikket vandre over de øvrige anbefalinger. Det er min påstand, at langt de fleste økologiske landmænd anser dem for at være basal, god landmandsskik.

F. eks. lyder et af rådene: "Sørg for, at der ikke sker spild og afdrift til naturområder og småbiotoper, når du gødsker og sprøjter". Er det et bivenligt tiltag? Når L&F sammenligner blomsterstriben med rådet om ikke at hælde pesticider ud over naturen, kan jeg godt forstå, at sidstnævnte vurderes som mest vigtig. Det er bare ikke en relevant sammenligning. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig et scenarie, hvor en landmand skal vælge imellem de to.

Blomsterstriberne er altså ikke det naturtiltag, som kommer til at redde alle bierne alene, men for den gode landmand, som allerede tænker på naturen, bevarer de gamle træer, værner om grøftekanten og laver stenbunker i solen, er blomsterstriber et rigtig godt supplerende tiltag, som giver mere mad til bierne.

Blomsterblandingen består i år af 12 forskellige blomstrende arter i et vidt farvespænd fra hvid og gul over orange og rød til lilla og blå. Arterne er sammensat, så der er blomster, og dermed nektar og pollen til bestøverne fra maj til september. Arterne er:

• Morgenfrue
  

• Alm. hør
  

• Boghvede
  

• Blodkløver
  

• Esparsette
  

• Humlesneglebælg
  

• Hvidkløver
  

• Markstenkløver
  

• Honningurt
  

• Solsikke
  

• Bibernelle
  

• Hjulkrone
  

Hvad hvis man vil hjælpe, men ikke har omdriftsjord? Blomsterblandingen fra 'Mad til bierne' skal placeres på et økologisk omdriftsareal og er udviklet specifikt til det formål. Det betyder bl.a., at vi har forsøgt at undgå arter, som kan tiltrække sjældne dyr, f. eks. sjældne biarter, og friste dem til at bygge bo i striben. Det ønsker vi ikke på omdriftsarealer, hvor bien sandsynligvis vil komme til at lade livet, når der jordbearbejdes. 

Har man arealer til rådighed, som ligger i flere år eller permanent, har man faktisk mulighed for at gøre noget, som er af endnu større værdi for naturen. 

Ofte er det bedste faktisk også det nemmeste; nemlig at gøre ingenting. I mange tilfælde vil en naturlig frøpulje spire frem og give føde til de vilde bestøvere. Det er ofte blomster, som ikke ser ud af ret meget, men som er af stor værdi. Er området meget påvirket af næringsstoffer kan det dog være svært for de små blomster at tage kampen op mod græsser og andre næringselskende planter. I sådanne tilfælde kan man hjælpe naturen på vej ved at fjerne næringsstoffer gennem høslæt og fjernelse af plantemateriale.