Sådan kan en produktion med plantegødning se ud

Klimaaftrykket fra plantebaserede fødevarer dyrket med plantebaseret gødning forventes at være væsentligt lavere end med husdyrgødning, fordi man undgår metanudledningen fra husdyrene.

Og ifølge Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er det muligt at sammensætte realistiske sædskifter og forsyne afgrøderne med tilstrækkelig næring udelukkende med egenproduceret eller indkøbt plantegødning. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.

Sven Hermansen har med udgangspunkt i eksempler fra praksis opstillet tre modeller for, hvordan en afkoblet, plantebaseret produktion kan se ud. Grundlæggende handler det om at skrue op for sædskifterne og erstatte animalsk gødning med hhv. grøngødning, komposteret have-/parkaffald og organisk handelsgødning.

Et no-input system

I et no-input system forsynes afgrøderne udelukkende med næringsstoffer fra jordens pulje, grøngødning samt kvælstof fikseret via bælgplanter.

Sven Hermansen foreslår i denne situation et seksmarksskifte med kløvergræs, korn og bælgsæd, efterafgrøder, hvor det er muligt, og hvor vintersæden gødes med ensileret eller frisk grøngødning.

”Uden helårsgrøngødning på en del af arealet kan det ikke hænge sammen. På nogle jorde kan man godt tære på jordpuljen i et stykke tid, men det vil ikke være muligt at opretholde udbytterne på længere sigt, og der er risiko for at udpine jorden,” siger Sven Hermansen.

Det kompostbaserede system

Når gødningen skal være plantebaseret, er have-/parkaffald og lignende produkter en oplagt kilde til næringsstoffer. Enkelte økologiske planteavlere har en sådan gødningsstrategi, som kan illustrere muligheder og udfordringer ved store mængder have-/park-affald. Innovationscenter for Økologisk Landbrug afprøver aktuelt have-/parkaffald beriget med kløvergræsensilage og tang i et forsøg på at sænke kompostens C/N-forhold og opnå en højere førsteårs virkning af komposten.

”Udgangspunktet er samme sædskifte som i no-input, men resultatet bliver mere robust i kraft af kulstofopbygning og gode næringsstofbalancer for P og K. Vil man basere planteavlen på kompost, viser erfaringerne, at virkningen kommer, når man tilfører kompost flere gange over en årrække,” siger Sven Hermansen.

Systemer baseret på handelsgødning

Der er på markedet forskellige gødninger produceret uden husdyrgødning i nogen dele af processen, og som kan kombineres til et optimalt forhold mellem N, P og K.

”Med handelsgødninger vil man i vid udstrækning kunne opfylde afgrødernes behov, og man vil kunne dyrke mere krævende specialafgrøder som fx græsfrø,” siger Sven Hermansen, der som eksempel har regnet næringsstofbalancer for et sædskifte med frøgræs, bælgsæd, og tre år med korn, bl.a. brødhvede.

Næringsstofforsyningen kommer her fra en kombination af kompost og vinasse. Gødningsplanen er tæt på grænsen på 170 kg total-N pr. hektar.

”Samtidig er vinterhvede og frøgræs på kanten af at få den anbefalede tilførsel. Det kan man kompensere for ved at dyrke en mindre krævende afgrøde, fx vinterrug, som konsumafgrøde,” siger han.