Annonce

Annonce

Jesper Søllingvraa Jensen og Klaus Søgård

Jesper Søllingvraa Jensen (t.v.) og Klaus Søgård har genopfundet dyrkning af tomater, agurker og peberfrugter i Markhavens drivhuse. Foto: Irene Brandt-Møller

Tomatavler: I fremtiden spiser vi ikke tomater hele året

Markhaven dyrker økologiske tomater, agurker og peberfrugter efter biodynamiske principper og med stor fokus på tidsaktuelle emner som klima og bæredygtighed.

I løbet af de ni måneder fra slutningen af januar til slutningen af oktober, hvor Markhavens fire drivhuse er fyldt med tomat og agurkeplanter, bruges der - især i begyndelsen og slutningen af sæsonen - en del naturgas til opvarmning af drivhusene. 

Og det er ikke særligt bæredygtigt, mener Klaus Søgård, der ejer Markhaven sammen med ægtefællen, Jytte Bach.

»Vi ønsker derfor at omlægge vores produktion, så vi kan producere med mindre input,« fortæller Klaus Søgård. 

Opskriften handler om at producere mindre af dét, Markhaven faktisk lever af at lave: tomater og agurker.

Langt størstedelen af produktionen fra Markhaven afsættes gennem Coops butikker, og derfor har Markhaven været i dialog med butikskæden med henblik på at få Coops velsignelse til, at produktionen omlægges.

De biodynamiske præparater

I det biodynamiske landbrug tilsætter man seks kompostpræparater, som er med til at stimulere komposteringen og dermed styre processen i ønsket retning. Det er plantepræparater af egebark, røllike, mælkebøtte, kamille, brændenælde og baldrian. Præparaterne virker regulerende, de dæmper varmedannelsen, mindsker tabet af N og C, og de understøtter huminstofdannelsen.

»Coop har en positiv tilgang til vores ønsker. I første omgang starter vi i ét drivhus, hvor vi dyrker salat, som ikke kræver så megen varme som tomater og agurker i forårs- og efterårsmånederne. Sæsonen, hvor vi kan producere de mere varmekrævende afgrøder, bliver dermed kortere; men tilsvarende falder energiforbruget markant. Og jeg kan sagtens forestille mig en fremtid, hvor vi ikke spiser agurker og tomater året rundt,« siger Klaus Søgård.

Han vil meget gerne gå forrest, når det handler om at producere fødevarer bæredygtigt, og Markhavens produktion er allerede kendetegnet ved en række tiltag, som peger i denne retning: Vandingsvandet i drivhusene er opsamlet på væksthusenes tage i regnvejr.

Hvert år, når drivhusene tømmes for planter, lægges ca. 100 ton hjemmelavet kompost pr. ha i drivhusene, så de er klar til at blive tilplantet i slutningen af januar.

Udover komposten tilføres kun lucernepiller seks gange i løbet af sæsonen. Lucernepiller skal bl.a. kompensere for, at planterne bruger alt det sukker, de producerer, så der ikke gives noget tilbage til mikrolivet i jorden fra planterne.

Markhaven

  • Laver hvert år 300 ton kompost, som fordeles i drivhusene med ca. 10 kg pr. m2

  • De fire drivhuse dækker et areal på 3,1 ha

  • Markhaven producerer fire slags tomater og agurker til Coop

  • Produktionen foregår fra marts til udgangen af oktober i fire opvarmede drivhuse, der tilsammen dækker et areal på 3.1 ha

  • Komposten i Markhaven består af 70-80 pct. dybstrøelse, 10-15 pct. løvtræsflis og 10-15 pct. rødkløverensilage eller afklip fra grødeskæring

Jesper Søllingvraa Jensen er på 9. sæson driftsleder på Markhaven.

»Jeg er meget modtagelig over for fysiske beviser, og når jeg ser, hvordan arbejdet med kompost og jordfrugtbarhed med udgangspunkt i de biodynamiske principper giver virkeligt gode resultater her i vores drivhuse - ja, så tror jeg på, hvad jeg ser,« siger han.

Han fremhæver, at komposten giver en robust jord til planterne at vokse i, hvilket betyder, at vandingen i Markhavens drivhuse er meget enklere at tilgå end i traditionelle drivhusproduktioner, hvor der er en hårfin balance mellem, hvornår planterne enten har fået for meget eller for lidt vand, og hvor ubalancer kan lægge drivhuse øde.

»Jordens evne til at holde på vandet er rigtig god, og vi producerer frugter med gode formkræfter, og har derfor næsten ingen deforme frugter, som ikke kan sælges. Samtidig har vores afgrøder, takket være dyrkningen efter regenerative principper, lang holdbarhed i butikkerne, hvilket også er med til at øge bæredygtigheden, fordi det giver et meget lille spild,« siger Jesper Søllingvraa Jensen.

På de småfrugtede tomater er Markhaven allerede i stand til at konkurrere med de konventionelle tomatproducenter i Danmark, og Klaus Søgård lægger ikke skjul på, at han håber, at de erfaringer, Markhaven høster i sin produktion, kan inspirere gartneriets konventionelle kollegaer til at gå i Markhavens fodspor, så landbrugsproduktionen i Danmark en dag kan være 100 pct. økologisk.

Flere artikler fra samme sektion

Artsrige græsblandinger har flere fordele på de økologiske kvægbedrifter - men hvilke er bedst?

Græsmarksblandinger med en stor diversitet og et balanceret indhold af græs, urter og bælgplanter kan have mange positive effekter, bl.a. kan de sikre stabile udbytter. Nyt projekt vil finde frem til de bedste blandinger.

01-05-2024 3 minutter Kvæg,   Afgræsning,   Biodiversitet

Nyt projekt vil udbrede den bedste praksis for landmandens økonomi

I et nyt projekt vil Innovationscenter for Økologisk Landbrug stille skarpt på landmandens økonomi og afdække, hvilke tiltag på bedrifterne der fører til de bedste resultater på bundlinjen.

01-05-2024 3 minutter Økonomi,   Nyt fra Icoel

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug