Tvedemose tænker i bæredygtighed på alle niveauer

Indkøberne i detailhandlen er normalt ret kræsne i forhold til, hvilke størrelser og kvaliteter de efterspørger, når de handler med landets primærproducenter. Det faktum er dog blot en af flere årsager til, at Tvedemose, som er landets største producent af champignon, har ændret strategi og nu satser på at lave flere forarbejdede varer på basis af frasorterede råvarer.

En anden er, at selskabet har haft gode erfaringer med at forarbejde champignon og udnytte frasorterede svampe til skiveskårne produkter, som i dag udgør op mod 30 pct. af omsætningen. For at sprede risikoen og blive i stand til at producere flere varer, investerede Tvedemose i 2018 i tre fjerkrægårde på Lolland. To af gårdene har hver ca. 11.000 æglæggende høns, mens den sidste huser et hønnikeopdræt med en årlig kapacitet på 80.000 hønniker. De lollandske gårde sikrer et godt tilskud af kyllingemøg til Tvedemoses store produktion af kompost, som blandet med halm bliver brugt til svampenærings-substrat. Med de tre gårde fulgte også et mosteri og en frugtplantage med ca. 27 ha frugtfrugttræer med forskellige sorter af æbler, pærer og kirsebær.

Ægteparret Jens Christian og Kirsten Hansen overtog Tvedemose 1987, og de ser flere potentielle synergieffekter mellem de forskellige produktionsgrene, som på længere sigt vil gøre Tvedemose til en bedre forretning.

»Vi har investeret i en stor tørremaskine, som både kan tørre svampe, æbler, rodfrugter og grøntsager, og vi har for få uger siden lanceret de første produkter på cateringmarkedet,« siger Jens Christian Hansen.

Men med en årlig produktion på godt to mio. kg økologiske svampe, vil svampeproduktionen fortsat være hovedmotoren i familiekoncernens forretning, som siden 1963 har haft hovedbase på gården Tvedemose i Bårse mellem Næstved og Præstø.

Hård konkurrence fra udlandet

Beslutningen om at dreje virksomheden i en mere bæredygtig retning opstod i kølvandet på finanskrisen, hvor Tvedemose kom under pres. Forud var gået en årrække, hvor billige konventionelle champignon var strømmet over grænsen fra Polen og havde udkonkurreret hovedparten af de danske svampeproducenter.

For 30 år siden var der over 30 svampegartnerier i Danmark. I dag er der kun to tilbage. Jyske St. Restrup Champignon og Tvedemose, som er landets største. Men for at undgå, at Tvedemose skulle lide samme skæbne som kollegerne, indså ejerfamilien for tre-fire år siden, at det var nødvendigt at gå helt nye veje, og de besluttede at satse 100 pct. på økologi og høj kvalitet, da de aldrig ville kunne matche priserne på de udenlandske svampe. Som led i en ny strategi blev bæredygtighed og selvforsyning nogle af de vigtigste pejlemærker.

»I stedet for at satse på at producere flest muligt svampe billigst muligt, valgte vi at gå den anden vej. Vi vil lave de bedste svampe på markedet, og vi vil hellere producere lidt mindre og få en bedre pris for varerne,« siger Jens Christian Hansen.

Et af redskaberne til at nå målet er cirkulær økonomi, hvor alle familiekoncernens selskaber arbejder tæt sammen for at sikre en optimal udnyttelse af de økologiske svampe, æg og frugter, som bliver produceret på familiens gårde.Forædling via to nye selskaber For ejerne af Danmarks største svampeproduktion er det naturligt at inddrage næste generation i de beslutninger, som skal forvandle Tvedemose fra primærproducent til et selskab med øget fokus på bæredygtighed og forarbejdning af egne råvarer.

Derfor oprettede Tvedemose i 2018 to nye selskaber, Madgården Tvedemose ApS og Tvedemose Food ApS, hvor et kommende generationsskifte er tænkt ind, idet familiens tre børn er medejere. Det første selskab forsøger i samarbejde med Københavns Universitet at udvikle en babykiks, som er baseret på 80-90 pct. af Tvedemoses egne råvarer, mens det andet selskab danner rammen om udvikling af nye tørrede produkter.

Familiens yngste søn, 24-årige Frederik Hansen, er samtidig ved at blive kørt i stilling til at tage over efter sine forældre, og han har gennem flere år deltaget i de faste møder i Tvedemoses gårdråd, hvor den overordnede strategi bliver diskuteret.

»Jeg kan se, at selskabet udvikler sig i en retning, som jeg kan se mig selv i, og hvor jeg kan få mine kompetencer i spil. Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel og være med til at skabe merværdi i selskabet,« siger Frederik Hansen, som ud over at læse til maskinmester i København har fået overdraget det overordnede ansvar for de tre nyerhvervede gårde på Lolland.

I forhold til den bæredygtige agenda betragter han det som en af Tvedemoses fornemmeste opgaver at recirkulere så meget som muligt mellem hønsegårdene, Tvedemose og de økologiske landmænd, som levere halm til svampekomposten, så de kan få nogle næringsstoffer retur. Som sin far øjner han et stort potentiale i at udvikle svampefars og tørret svampegranulat eller pulver, da champignon er rig på umami og kan benyttes som proteinkilde og smagsforstærker på det voksende marked for plantebaseret kost.

Men i øjeblikket er hans fokus rettet mod udviklingen og effektiviseringen af de nye gårde, som viste sig at være lidt mere nedslidte, end familien havde forventet. Af samme grund har det været nødvendigt at investere en del penge i både bygninger og nyplantninger i frugtplantagen, hvor det er planen hvert år at udskifte en del af de ældste træer med nye.

»Men det kræver, at vi genererer nogle penge, siger Frederik Hansen, som ikke lægger skjul på, at familien bag de bæredygtige briller har et professionelt og meget forretningsmæssigt syn på tingene.

»Vi gør ikke noget for vores blå øjnes skyld eller bare for at kunne fortælle en god historie om bæredygtighed. Når vi går ind i noget, skal vi kunne se en forretning i det,« siger Frederik Hansen, inden han skal på rundtur i frugtplantagen sammen med den faste konsulent, økologichef Hans Bach-Lauritsen fra Østdansk Landboforening.

Som led i projektet Grønt Generationsskifte har han været med til at rådgive Tvedemose på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.