Økologisk Landsforening foreslår en afgiftsmodel, der vil ændre EU's landbrugsstøtteordninger, så de fremover belønner de landmænd, der dyrker bæredygtigt.

EU's landbrugsstøtte skal gøre de mest belastende produkter dyrest

KLUMME: Grøn omstilling skal kunne betale sig. Derfor foreslår Økologisk Landsforening nu en CO2-afgiftsmodel via landbrugsstøtten, som belønner landmænd, der dyrker bæredygtigt

Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening  

Økologisk Landsforening foreslår en CO2-afgift og Marknaturafgift via indretningen af EU's landbrugsstøttesystem. Det er foreningens forslag til, hvordan de mest belastende varer bliver de dyreste, så der kommer økonomi i at producere bæredygtigt.

Før sommerferien kom der er politisk flertal for at indføre klimaafgifter. Klimaafgifter blev set som den mest samfundsøkonomiske måde at understøtte den grønne omstilling. Efter sommerferien melder Mette Frederiksen ud, at det ikke kommer på tale at indføre klimaafgifter. Hun vil alene satse på ny teknologi. Ja, man må tro, man har hørt forkert.

Vi når ikke i mål ved alene at satse på ny teknologi, og tilskud til ny teknologi er en dyr vej frem.

Uanset at afgifter lyder af pisk, så må vi bare erkende, at afgifter er den billigste vej til at vores brug af fælles ressourcer, natur, klima, vandet, luft og antibiotika afspejles i prisen, når vi producerer, og det er også en vej til at skabe incitamenter til at udvikle og tage ny teknologi i anvendelse.

Vi har med EU's landbrugsreform lige om hjørnet en historisk mulighed for at ændre EU's landbrugsstøtteordninger, så de finansierer grøn omstilling.

Statsministerens markante udtalelse sekunderet af klimaminister Dan Jørgensen er forventeligt grundlag for opslag efter opslag på de sociale medier med alarmerede reaktioner, fordi regeringen løber fra sit løfte, og det ansvar, vælgerne har tiltroet den. Ugen efter Mette Fredriksen trak i land på den grønne skattereform, udkom FN med sin rapport om klodens tilstand målt på biodiversitet og opfyldelse af de såkaldte Aichi-mål. Ingen af dem er opfyldt.

Er der nogen der bryder ud i overraskelse? Nej, desværre ikke. Det var som forventet.

Men så meget desto mere kan vi tillade os at være frustrerede og oprørte. For vi kunne have leveret bedre.

Vi har haft chancen for at komme i mål med mindst to af de 20 såkaldte Aichi-mål. Aichi-mål nr. 3 handler om at eliminere eller omdanne støtteordninger, der er skadelige for biologisk mangfoldighed, og erstatte dem med positive incitamenter. Aichi-mål nr. 7 siger, at arealer med landbrug, akvakultur og skovbrug forvaltes bæredygtigt, så biologisk mangfoldighed understøttes.

Landbruget fylder i dag op mod 2/3 af det danske landareal, og landbruget udpeges som en væsentlig årsag til tilbagegang i naturen.

I et land som Danmark kan vi i den grad nikke genkendende til, at den vilde natur har trange vilkår, ja, den findes vel knap nok. Det kan vi godt forsøge at rette op på, selvom det bliver svært. Den kræver plads. Plads, som vi skal være med til at finde, og som vi kan finde ved at klimatilpasse landbruget netop ved at indføre prismekanismer, der understøtter, at dansk landbrug bliver verdensmester som leverandør til den plantebaserede kost og udnytter husdyrenes værdi i økosystemet. 

Vi kan også nikke genkendende til, at det åbne land bliver mere og mere tømt for liv. Det må ikke blive overskygget af, at det er meget mere eksotisk og kendis-egnet at skabe opmærksomhed om behovet for mere vild natur.

Landbruget fylder i dag op mod 2/3 af det danske landareal, og landbruget udpeges som en væsentlig årsag til tilbagegang i naturen, ikke kun den vilde natur, men også den natur og biodiversitet, der knytter sig til det dyrkede land. Tilbagegangen i bestanden af agerlandets fugle er opgjort til 50-80 pct. over de seneste 40 år.

Der skal derfor lyde en stor respekt for, at de folkevalgte i Økologisk Landsforening efter en proces i månederne lige op til sommerferien var med til at udforme en model for den fremtidige landbrugsstøtte, der kobler adgang til støtte med krav til klima og natur. 

Det er en model, der indeholder et CO 2-loft, som man skal holde sig under, og et mindstekrav til marknatur som forudsætning for at få afgang til den fulde basisstøtte. Lever man ikke op til kravene, kommer der et støttetræk. Leverer man bedre, udløser det betaling fra de nye eco-schemes, der på dansk er omdøbt til øko-ordninger.

Økologisk Landsforening står her med et Kinderæg – og vi har med EU's landbrugsreform lige om hjørnet en historisk mulighed for at ændre EU's landbrugsstøtteordninger, så de finansierer grøn omstilling.

De folkevalgte i Økologisk Landsforening viser ansvar. De har øje for det, som regeringen ikke ser, men forhåbentlig møder vi ansvarlige politikere. Mange af mine dage lige nu går med at dele ud af det Kinderæg, som folkevalgte i Økologisk Landsforening har været med til at koge.

Flere artikler fra samme sektion

Hyppig udmugning og teltoverdækning skal sænke landbrugets forurening

Et ekspertudvalg er kommet med en række forslag til, hvordan dansk landbrug kan sænke sin ammoniak-forurening.

19-10-2020 3 minutter Miljø,   Politik

Anima lancerer offensiv kampagne mod Rema 1000

Rema 1000 undrer sig over Animas angreb på kædens salg af såkaldte turbokyllinger.

19-10-2020 4 minutter

Økologs rødkløver godkendt til medicinsk brug

Den fynske økolog og urteproducent Michael Mohr Jensen har fået rødkløver-produktet Regoros godkendt som fødevare til særligt medicinsk formål.

15-10-2020 1 minutter Produktudvikling,   Eksport,   Virksomheder