Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

"Med den nuværende struktur har vi en bestyrelse med 13 medlemmer og ni fagudvalg plus 40-50 ansatte til sammen med direktionen at arbejde for udvikling af økologien. Hvorfor skal vi ikke få aktiveret alle disse konstruktive ressourcer, der allerede findes og i den grad brænder for at føre økologien frem?" spørger Niels Ebbe. Foto: Jakob Brandt

ØL - 40 år med manér?

DEBAT: Det er muligt, det er en god ide med et repræsentantskab, men jeg mangler fuldstændig forståelse for, at disse gennemgribende ændringer med vold og magt skal gennemføres nu. ØL-formand svarer på kritikken.

Af: Niels Ebbe, stifter af Solhjulet

Før generalforsamlingen rejser jeg hermed igen to store bekymringer for vores forening:

  1. Det er fuldstændig uforsvarligt at tage et så gennemgribende forslag om strukturændringer op til godkendelse nu, hvor medlemmerne ikke kan mødes fysisk.

  2. Forslaget har en masse ømme punkter. Det er fremsat som et forslag om mere demokrati, men er i virkeligheden koncentration af magten.

I en coronatid, hvor det fysiske fremmøde er umuligt, hvilket udfordrer forummet for de gode diskussioner, er det svært at sikre gode forandringer af demokratiske strukturer.

Det er muligt, det er en god ide med et repræsentantskab, men jeg mangler fuldstændig forståelse for, at disse gennemgribende ændringer med vold og magt skal gennemføres nu, hvor det ikke er muligt at afholde en normal generalforsamling.

Alle de forhåbninger, der er formuleret med ønsket om at gøre foreningen effektiv, bindes op på et repræsentantskab, der skal styre, sætte retning, korrigere og sparre.

Så vidt jeg kan se, er de ressourcer, der er sat af til dette, tre årlige møder (plus generalforsamlingen). Det virker altså ikke særlig realistisk, at det skulle give en effektiv organisation.

Per Kølster (formand i Økologisk Landsforening, red.) skriver, at alle udvalg er hørt om den nye struktur, men igen hører alle ikke, hvad de andre grupper har ment, og det er da så ganske sikkert heller ingen garanti for, at vi menige medlemmer overhovedet har været involveret i processen.

Hvad er det, der tabes ved at vente? Med den nuværende struktur har vi en bestyrelse med 13 medlemmer og ni fagudvalg plus 40-50 ansatte til sammen med direktionen at arbejde for udvikling af økologien. Hvorfor skal vi ikke få aktiveret alle disse konstruktive ressourcer, der allerede findes og i den grad brænder for at føre økologien frem?

Spørgsmål til bestyrelsen

For 3. gang spørger jeg nu:

  1. Er de tre dialogmøder optaget og tilgængelige? Så det er muligt ufiltreret at høre, hvad andre medlemmer mener? Det burde være en selvfølge!

  2. Hvorfor skal vi have én formand for det hele? Når repræsentantskabet skal styre, korrigere og sætte retning, er det vel vigtigt, at det har sin egen formand?

  3. Hvorfor skal den demokratiske proces vendes rundt, så bestyrelsen kan udpege to ekstra bestyrelsesmedlemmer (efter repræsentantskabets godkendelse)? Det er en fuldstændig bagvendt proces, der koncentrerer ledelsen alt for meget. På den måde kan den folkevalgte formand for det hele stort set blive enevældig.

  4. Hvorfor ser I ikke de ansatte som medspillere, der har noget at byde ind med?

  5. Hvem er egentlig vores direktion? På hjemmesiden står Helle Borup Friberg fuldstændig alene, og det er vist ikke ganske virkeligheden?!

Jeg har hørt, at det ikke er en enig bestyrelse, der fremlægger dette forslag. Er det ikke helt uhørt at ville gennemføre så store ændringer uden enighed?

Vores formand taler om, at momentum er nu! Det bør gribes – uden tøven. Nu de nye rammer er ved at være kommet på plads, formoder jeg.

Det vil være fuldstændig uforsvarligt at binde al energi i strukturændringer i mindst det næste år, i en situation der skriger på foreningens handling.

Per Kølster, formand for ØL, svarer herunder:

Niels Ebbes (NE) indlæg er et blandt mange, som er kritiske overfor ikke bare forslaget, men i særdeleshed at bestyrelsen beder vores medlemmer bruge skærmen, når vi ikke kan mødes fysisk.

Hvis det var "fuldstændig uforsvarligt at tage et så gennemgribende forslag om strukturændringer op til godkendelse nu, hvor medlemmerne ikke kan mødes fysisk”, som NE skriver, så ville vi naturligvis ikke gøre det. Jeg kan gentage, hvad der nu er sagt og skrevet mange gange, nemlig at endnu flere kan komme til orde digitalt forudsat konkret og præcise indlæg. Og at dette fungerer i utallige andre sammenhænge som et opløftende eller nødvendigt kompromis, når vi nu ikke ønsker at fastlåse udviklingen mere, end den allerede er på grund af coronaen. Noget er godt, noget er skidt. Allerede nu har utallige taget ordet både her i de skriftlige former og på vores dialogmøder. Og der bliver argumenteret og lyttet.

Når NE så skriver herefter, ”at forslaget har en masse ømme punkter. Det er fremsat som et forslag om mere demokrati, men er i virkeligheden koncentration af magten”, så må vi lige skille tingene ad. Lad mig tage magtspørgsmålet først. Der er svaret grundigt på ømme punkter i svaret til Preben Drastrup m.fl.

Om magten koncentreres eller det modsatte er for en umiddelbar betragtning en subjektiv vurdering. Det kan udelukkes, at der er en intention om at koncentrere magten i det arbejde, der ligger til grund for den endelige forslag. Hertil er den nuværende bestyrelse lige så demokratisk sindet som kritikerne. Men det, bestyrelsen har været optaget af er, at finde den bedste model for at forene de repræsentative med det retningssættende, det handlekraftige og ansvarsfordelingen. Man skal helt tilbage til de gamle grækere, hvor demokratiet var alle mand på torvet, og de, der råbte højest, bestemte. Og i Polen havde man en konstitution i 1800-tallet, hvor alle skulle være enige. Nej, det, vi kender så godt i vores system, er kombinationen af det repræsentative, folkevalgte system med parlamentarismen som demokratisk fundament (en regering må ikke have et flertal imod sig) og derudover magtens tredeling. Nuvel; ØL er ikke en nation, men principperne er i bund og grund de samme.

Hvorfor så have både et repræsentantskab og så en bestyrelse og så alligevel med samme formand? Vi kunne vælge at have en selvstændig formand for repræsentantskabet. Folketinget har sådan en, som sikrer, at forretningsorden er overholdt, og at møderne er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Hvem der har denne rolle i vores model er ikke fastlagt. Folketingets formand er en mere formel end den reelle formand, det er statsministeren. Og det er det springende punkt. Bestyrelse og formand sidder med det overordnede, formelle og juridiske ansvar for foreningen og er dermed også ansvarlig for at sikre en maksimal synergi imellem de roller, som er tiltænkt repræsentantskab og bestyrelse. Var der tale om to formænd, hvordan skal ansvaret så defineres? Og hvordan ville man undgå, at der potentielt indbygges en magtkamp med to haner i hønsegården? Vi har valgt en simpel model, som skal være vores garanti for, at vi bruger vores tid bedst med mindst mulig risiko for en indbygget og systembetinget konflikt.

Repræsentantskabet kan ikke afsætte formanden, som suverænt vælges af generalforsamlingen ved et direkte valg, mens repræsentantskabet kan udøve sit ansvar (eller magt) og ændre en bestyrelses sammensætning, hvis sagerne ikke fungerer eller tager en retning, der ikke passer repræsentantskabet.

Når det så er sagt, så er repræsentantskabet i sig selv bredere og mindre tilfældigt sammensat i forhold til det nuværende system med vores eksisterende 13 personers bestyrelse. Mere eller mindre demokratisk? Mere, hvis vi er enige om, at alle grupper og medlemmer skal være en del af det folkevalgte system. Mindre, hvis man mener, det alene er fremmødet på GF, der skal definere sammensætningen af vores folkevalgte organer.

Og til spørgsmålet om processen, så er det ganske rigtigt, at det først er nu, at alle foreningens medlemmer høres. Som bekendt har bestyrelsen med underudvalg og rådgivning kulegravet og analyseret, vurderet og vendt og drejet, hvordan forslaget bedst kan harmonere med vores kultur eller ånd og med de mål, vi har sat op for et dynamiske, udviklende og effektive demokratiske organer. Derudover har vi dyppet tåen i det i flere omgange både på GF2020, på formandsmøder med alle udvalg, og så har vi gået grundigt til værks på stormødet og på direkte møder med alle udvalg i efteråret.

Naturligvis kunne man drømme om en endnu mere omfattende og involverende proces. Men for det første er det derfor, vi har at folkevalgt system og særligt en bestyrelse, der skal påtage sig opgaven og ansvaret. For det andet er der ingen vej udenom at tænke i tid og penge. Derfor denne proces.

Og som en noget vanskeligere problemstilling, vil jeg gerne udfordre ordet tillid. Tilliden til formand, til næstformand og til bestyrelsen er fuldstændig afgørende for en sund og åben diskussion og for ikke at sne til i handlingslammelse. Tillid til, at vi godt kan gennemføre denne proces trods corona; tillid til, at hvis det viser sig at der virkelig er seriøse knaster i forslaget, så kan vi naturligvis justere vedtægten igen; tillid til, at dette ikke handler om magt men om ansvar uden at disse to ord kan eller skal skilles entydigt (verdenshistorien er fuld af tykke bøger om emnet og dilemmaet, når tillid, ansvar og magt misbruges); tillid til, at bestyrelsens anbefaling bygger på en dyb selvindsigt om, at der skal ske forandringer, for at vores folkevalgte system kan følge med tiden og fungere godt.

Som folkevalgte oplever vi tilliden, når vi bliver valgt og genvalgt. Men jeg tror, de færreste af os folkevalgte er taburetklæbere. Det er et sundt demokrati, der kan realisere muligheder for at vælge. Jeg håber derfor, at der er stor lyst til at stille op på alle pladser, og at et forhåbentligt kommende repræsentantskab og bestyrelse vil afspejle medlemmernes mangfoldighed. Og tak for en meget vitaminrig debat. Deltag i generalforsamlingen og brug din stemme, både din røst og dit klik. Det er den kernesunde del af ØL, nemlig engagementet og debattens iver. Tak for den store opbakning til dialogen. Og når sagen er afgjort, så må vi så leve med, at vi har til gode at skåle.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Økolog er ny rådgiver for Greenpeace og vil kæmpe for færre husdyr

At få ændret landbrugspolitikken er som kampen mellem David og Goliat, mener Helene Hansen, der er ny landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace. Selv er hun uddannet økolog og ønsker et mere plantebaseret, økologisk landbrug.

15-06-2021 4 minutter Politik

Dyrenes Beskyttelse: Vilde fisk fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde

Et hold af danske og svenske forskere skal nu forsøge at finde ud af, hvor meget vilde fisk lider, når de bliver fanget og hevet ombord på nutidens store trawlere.

15-06-2021 3 minutter Akvakultur

Et nyt biodiversitetsråd skal rådgive regeringen

Folketinget har besluttet at nedsætte et uafhængigt organ af eksperter, der fremover skal rådgive om indsatser på naturområdet.

14-06-2021 2 minutter Biodiversitet,   Politik