Annonce

Annonce

Det højere kulstofniveau i det biodynamiske led skyldes komposteringen af det tilførte organiske materiale, skriver Eskil Romme.

Uddrag fra rapport er svære at komme udenom

DEBAT: Hvorledes Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vender og drejer Fibls DOK-forsøgsresultater, blander jeg mig ikke i, men visse uddrag fra rapporten er svære at komme uden om.

Af: Eskil Romme, økolog, Hedegårde, Halkær

I relation til Klaus Loerhs svar (19/01)mit indlæg (16/1) vedrørende Fibls rapport om bl.a. biodynamik i relation til DOK-forsøgene må jeg fastholde, at DOK-forsøgene tilsyneladende ikke har sammenlignelige input tilbage fra forsøgsstarten, især hvad angår kulstof, hvilket umuliggør en egentlig sammenligning systemerne imellem, hvad dette angår.

Konkret med hensyn til det højere kulstofniveau i det biodynamiske led konkluderer Fibl klart, at det skyldes komposteringen af det organiske materiale (tilførsel af komposteret materiale har kun fundet sted i det biodynamiske forsøgsled).

"Consequently, we assume an improved organic input quality after long manure composting under aerobic conditions to be the main factor for enhanced soil quality and increasing SOC contents in the BIODYN systems."

Generelt fra rapporten er konklusionen i øvrigt:

“The system comparison approach implemented in the DOK trial does not allow for evaluating the effects of specific biodynamic management practices such as long aerobic composting procedures, use of biodynamic preparations, or plant protection measures." 

Oversat: "DOK-forsøget giver ikke mulighed for at vurdere virkningerne af specifik biodynamisk forvaltningspraksis såsom lang aerobe komposteringsprocedurer, brug af biodynamiske præparater eller plantebeskyttelsesforanstaltninger."

Hvorledes Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vender og drejer Fibls DOK-forsøgsresultater, blander jeg mig af gode grunde ikke i, men ovenstående uddrag fra rapporten, synes jeg, er svære at komme uden om. Der er naturligvis andre aspekter, som DOK undersøger, som f.eks. kompostanvendelse generelt, og det er jo en helt anden diskussion.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Replik til Fie Graugaard: Arealeffektiv fødevareproduktion gavner klima, miljø og natur

DEBAT: Det er ikke korrekt, når Fie Graugaard hævder, at arealeffektiv produktion ifølge Concito kun kan opnås med brug af pesticider. Der er selvfølgelig flere veje hertil, ikke mindst en kostomlægning til mere planterig kost.

24-04-2024 4 minutter Debat,   Klima,   Pesticider