Annonce

Annonce

Flere lande vil have skrevet en række forbehold ind i EU-Kommissionens forslag om at halvere brugen af og risikoen fra pesticider.

11 EU-lande vil bekæmpe EU's mål om at halvere brugen af pesticider

En koalition af flere EU-lande vil have fjernet de nationale bindende mål for, at brugen af pesticider skal halveres frem mod 2030.

EU's målsætning om at halvere pesticidforbruget i 2030 møder nu modstand fra 11 EU-lande.

Landene ønsker at få omskrevet det fremlagte forslag - Sustainable Use of pesticide regulation (SUR) - så de nationale mål fjernes. De 11 lande, Bulgarien, Tjekkiet, Estonia, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovakiet, vil erstatte nationale mål med en handlingsplan, der beskriver, hvordan de vil bidrage til at nærme sig 2030-målet.

Det skriver mediet Euractiv på baggrund af et lækket dokument, der endnu ikke er tilgængeligt for offentligheden.

Landene vil også have ændret metoden til at beregne de nationale mål, og så vil de have flere forbehold skrevet ind, fx om der i de enkelte lande er alternativer til pesticider, som samtidig giver mening økonomisk og teknisk set. De ønsker desuden, at landene kan omgå målet, hvis omstændighederne ændrer sig, eksempelvis i form af nye skadedyr eller plantesygdomme, invasive arter og resistens over for eksisterende midler.

En anonym kilde, som angiveligt skulle være tæt på arbejdet med forslaget, siger til Euractiv, at der er "begrænset opbakning til bindende mål".

Paraplyorganisationen Pesticide Action Network Europe (PAN), der bl.a. repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling, mener, at den politiske modstand er ude af trit med befolkningens ønsker.

Kristine De Schamphelaere, der er landbrugspolitisk chef i PAN, henviser til en undersøgelse foretaget af IPSOS i seks EU-lande, som viser, at 82 pct. af borgerne er bekymrede over pesticidernes miljøpåvirkning, og 76 pct. er bekymrede for påvirkningen på eget og familiens helbred.

"At slette de nationale reduktionsmål vil betyde, at SUR ikke kommer til at kunne måle noget som helst," siger Kristine De Schamphelaere til Euractiv.

Kommissionens forslag er, at reduktionsmålet for unionen som helhed skal være juridisk bindende, men medlemslandene kan selv sætte nationale målsætninger - dog ud fra en række kriterier. Hvis de ikke vil reducere med 50 pct., skal de redegøre for, hvorfor det ikke er muligt, og uanset hvad skal hvert land reducere både brugen af og risikoen fra pesticider med mindst 35 pct.

Medlemslandene skal også udarbejde årlige rapporter om deres fremskridt på området. Samtidig skal der forskes mere i og produceres flere biologiske og lav-risiko bekæmpelsesmidler som alternativer.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik