Annonce

Annonce

Annonce

Sybille Kyed står med Kirsten Lund Jensen ved sin side og taler til Økologikongressen 2019

Sybille Kyed (t.h.), landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser tendenser til, at der er et skifte på vej i den europæiske landbrugspolitik. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

2020 kan blive startskuddet til en historisk forandring af landbruget

KLUMME: Både herhjemme og i EU er der lagt op til at tage fat på den systemomlægning, som vi i økologien har efterspurgt.

Udgangen af 2019 kan se ud til at blive startskuddet til forandring, som vil sætte sine spor i landbrugslandskabet måske på niveau med landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet - eller i det mindste på niveau med den forandring, som er undergået det danske landbrugslandskab efter Anden Verdenskrig og introduktionen af EU’s fælles landbrugspolitik.

Multifunktionel jordfordeling og udtagning af lavbundsjorde er initiativer, som fletter sig ind i tæt ved alle indlæg fra politikere, der skal pege på, hvordan landbruget kan reducere dets klimaaftryk. Uanset partifarve synes de, det er en god ide, at landbruget tager lavbundsjord ud af drift.

Danmark arbejder fokuseret på at få den såkaldte bruttoarealmodel introduceret som grundlag for udbetaling af EU’s landbrugsstøtte – en model, som Økologisk Landsforening har stået fadder til med det formål at undgå, at alle de små strukturer i landskabet som levende hegn, markskel, markveje, våde lavninger og områder med træer eller buskads fjernes for at maksimere støtteudbetalingen. 

Samtidigt har EU-Kommissionen introduceret begrebet eco-schemes, der finansierer klima- og naturtiltag i EU’s landbrugsstøtteordninger, og ministeriet har tilkendegivet, at det gerne ser, at alle medlemslande forpligtes til at disponere en væsentlig andel af søjle I budgettet til eco-schemes.

Finansloven der blev vedtaget 2. december for 2020 indeholder et afsnit om udtagning af landbrugsjord med det formål at understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig landbrugsjord, eksempelvis afbrydning af dræn og vådgøring af områderne, tilskud og kompensation i forbindelse med værditab ved videresalg af jorden, omlægning til mere bæredygtig produktion m.v. med henblik på at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest muligt.

Vi har fået indført en multifunktionel jordfordelingsfond; et begreb, der er formuleret ‘det åbne land en dobbelt ressource’ af repræsentanter for interesserne i landbruget og det åbne land samlet i gruppen Collective Impact, som med midler fra Real Dania de seneste fire år har arbejdet for at finde løsninger på fremtidens bæredygtige landskaber.

2020 kan blive starten på en ny spændende tid for økologien.

Fire dage efter, at finansloven blev vedtaget, fik vi en klimalov, der fastlægger et reduktionsmål på 70 pct. og udarbejdelse af en sektorstrategi for landbruget, og ugen efter fremlagde EU-Kommissionen sin europæiske grønne pagt, som er Kommissionens road map for dens arbejde med bæredygtig udvikling. 

Dens budskaber er intet mindre end en bekræftelse af det økologiske jordbrug. Kommissionen vil have mere økologi, mindre kemi, mindre antibiotika og sundere fødevarer og peger på nødvendigheden af at ændre produktionsmønstre for at brødføde verden, stoppe tabet af biodiversitet og nedbringe klimabelastningen.

Der er mange stærke signaler om, at vi skal finde en ny måde at indrette vores landbrug på. Det er vi i Økologisk Landsforening glade for. Økologien er formuleret som en reaktion på det landbrug, der udviklede sig efter Anden Verdenskrig godt hjulpet på vej af EU’s landbrugspolitik med fokus på produktion af fødevarer, effektivitet, omkostningsbesparelse.

Begrebet blev ikke brugt, da økologien blev formuleret, men økologi er i sin karakter multifunktionelt. Multifunktionelt i den forstand at der leveres på flere behov på samme areal. Drikkevands- og vandmiljøbeskyttelse, beskyttelse af naturen mod påvirkning fra syntetisk kemi, en klimaindsats via beskyttelse af den frugtbare jord og mindre husdyrhold.

Vi er ikke i mål med økologien. Det kræver ny politik, investering i forskning, udvikling samt markedsfremme, hvis økologien for alvor skal levere. Men med signalet i finansloven, klimaloven, etablering af en multifunktionel jordfordelingsfond og senest EU-Kommissionens europæiske grønne pagt, så er der lagt op til at tage fat på den systemomlægning, som vi peger på med økologien.

2020 kan blive starten på en ny spændende tid for økologien.

Sybille Kyed er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Flere artikler fra samme sektion

Økologer får ikke forskud på støttekroner, som hænger fast i udskældt it-system

Økologisk Landsforening undrer sig over, at det ikke er muligt for Landbrugsstyrelsen at trække sagerne ud af it-systemet og behandler dem manuelt, så økologerne kan få deres penge hurtigere.

01-04-2020 4 minutter Tilskud

Økologer lufter utilfredshed med klimapartnerskabet: Vi fandt ikke en fælles vision

Økologisk Landsforening, der var en del af Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, undsiger nu flere af partnerskabets klimaanbefalinger.

01-04-2020 5 minutter Klima,   Økologisk Landsforening,   Politik

Landbrugsstyrelsen forlænger deadline, men kritikere påpeger stadig fejl

COVID-19, massiv kritik og flere store it-nedbrud får Landbrugsstyrelsen til at forlænge årets ansøgningsrunde til den 1. maj.

31-03-2020 3 minutter Tilskud