Annonce

Annonce

Per Kølster holder tale

"Vores opgave er at blive ved med at arbejde for at få økologien, dyrevelfærden og kvaliteten højere op på agendaen både hos forbrugerne og detailhandlen. Fortælle hvorfor økologisk kød har en merpris, men også en merværdi," sagde Per Kølster til Økologisk Landsforenings generalforsamling. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Afgående øko-formand: En 10'er for en flæskesteg er udtryk for et »grotesk kapløb om forbrugernes gunst«

Vores syn på kødets værdi skal ændres, mener Per Kølster, som ønsker at højne dyrevelfærden og kvaliteten.

Der venter Økologisk Landsforening et stort stykke arbejde, når det kommer til at få det høje forbrug af animalske produkter ned på et bæredygtigt niveau, samtidig med at forbruget bliver mere økologisk.

Det sagde Per Kølster i sin sidste beretning som formand på Økologisk Landsforenings generalforsamling d. 4. marts i Horsens.

"Det er udtryk for et grotesk kapløb om forbrugernes gunst, når detailhandlen op til jul sælger en konventionel flæskesteg til 10 kr. kiloet. Et kapløb, som sætter en kæp i hjulet for både forbrugernes sundhed, dyrenes velfærd og producenternes indtjening," sagde den afgående formand, som har siddet på posten i ni år, men for få måneder siden bekendtgjorde, at han ville træde tilbage på generalforsamlingen.

Han er dog fuldt bevidst om, at de lave priser er et udtryk for markedskræfterne, og derfor er det nødvendigt at ændre danskernes syn på kødets værdi.

"Butikkerne sælger det, som forbrugerne er villige til at købe. Vores opgave er at blive ved med at arbejde for at få økologien, dyrevelfærden og kvaliteten højere op på agendaen både hos forbrugerne og detailhandlen. Fortælle hvorfor økologisk kød har en merpris, men også en merværdi – og dermed påvirke efterspørgslen," sagde han.

Det handler bl.a. om at betragte husdyrenes rolle som mere end bare kød, mælk og æg - de kan også være naturforvaltere.

"Deres fremtid ligger også i deres potentialer for at udnyttes sårbare arealer og sikre et rigt landbrug med en rig landbrugsnatur. De er værdifulde råvarer i danskernes måltider og en vigtig del af vores eksport. Samlet set i dansk landbrug i mindre målestok, bevares – men til gengæld med flere økologiske dyr og i bedste kvalitet," sagde Per Kølster, som tilføjede, at Økologisk Landsforening også omfavner den plantebaserede dagsorden, der er ved at vinde indpas på flere fronter:

"De landmænd i vores forening, som kaster sig over dyrkning af danske, økologiske bælgfrugter, tror på, at vi vil begynde at ændre på måden, vi spiser. Når professionelle køkkener tænker bælgfrugterne ind i ugens menuer, viser det, at kulturen kan udvikles. Det plantebaserede område er et af økologernes nye forretningsområder, som langsomt, men sikkert, bevæger sig fremad. Det understøttes af foreningens strategiske partnerskab med Dansk Vegetarisk Forening, hvor det første år i Plantebaseret Videnscenter er gået med vidensdeling og gode fælles projekter. I 2022 fortsætter samarbejdet med øget styrke."

Flere artikler fra samme sektion

FN-rapport nedtonede kødets klimabelastning - nu kritiserer forskere rapporten for at misbruge deres studie

FN's fødevareorgan, FAO, har gennem årene nedjusteret kødets klimaaftryk. Senest har FAO inddraget et studie, der angiveligt skulle vise en beskeden effekt ved at spise mere plantebaseret. Forfatterne bag studiet kritiserer nu rapporten for flere grove fejl.

07-05-2024 9 minutter Udland,   Klima

Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

POLITISK KLUMME: Det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

03-05-2024 4 minutter Klumme,   Politik

Pesticidfabrik pumper skadelige kemikalier ud i havet

Cheminova har i årevist udledt giftige kemikalier ud i havområder, hvor grænseværdierne for kemikalierne allerede er overskredet. Myndighederne ser igennem fingre med det, selvom det ifølge eksperter er ulovligt.

29-04-2024 4 minutter Miljø,   Pesticider