De små bylandbrug udleder op til seks gange så mange klimagasser som almindeligt landbrug

De små bylandbrug har masser af sociale og sundhedsmæssige fordele, men på klimafronten halter det. Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature udleder bylandbrug gennemsnitligt seks gange så mange drivhusgasser som et konventionelt landbrug.

Visse afgrøder er imidlertid mere klimavenlige at dyrke i byerne - under visse betingelser - og det viser ifølge forskerne, at resultaterne ikke skal bruges til at udskamme de fællesskabsorienterede landbrug, men derimod vise, hvordan de kan forbedre sig på klimafronten.

"Bylandbrug tilbyder en række sociale, ernærings- og placeringsmæssige fordele, hvilket gør dem attraktive for fremtidens bæredygtige byer. Dette arbejde belyser, hvordan de kan gavne såvel klimaet som de mennesker og områder, de knytter sig til," forklarer studiets hovedforfatter, Jason Hawes, ph.d.-student ved University of Michigans School of Environment and Sustainability, på universitetets hjemmeside.

I studiet indsamlede forskerne data fra 73 bylandbrug og -haver i Frankrig, Polen, Tyskland, England og USA og sammenlignede dem med data fra landbruget. De fokuserede kun på 'low-tech'-bylandbrug, da disse er mest udbredt; altså hvor folk dyrker i jordparceller under åben himmel. Vertikale bylandbrug og væksthuse i taglandbrug er ikke regnet med i studiet.

I gennemsnit viser tallene, at mad fra low-tech-bylandbrug udleder 0,42 kg CO₂e per servering (i studiet defineret som den mængde af en fødevare, der anbefales at indtage jf. kostråd), mens tallet for konventionelle landbrug er 0,07 kg.

Til gengæld er tomater dyrket under åben himmel i byerne mindre belastende sammenlignet med tomater dyrket i væksthuse, og i et eksempel med asparges var der ingen forskel i klimabelastningen, når man medregnede transport med fly.

"Undtagelserne, der blev fundet i vores studie, viser, at folk, som dyrker i bylandbrug, kan reducere deres klimaaftryk ved at dyrke afgrøder, som typisk produceres i væksthuse eller transporteres med fly, hvis de samtidig ændrer på systemets design og management," siger Jason Hawes.

Ved at skrue på tre knapper kan bylandbrugene reducere udledningen så meget, at der ikke længere er en statistisk signifikant forskel på systemerne.

1. Benyt bylandbrugene og deres materialer i længere tid. En højbedsramme, som kun bruges i fem år, vil typisk udlede fire gange så mange drivhusgasser som en ramme brugt i 20 år.

2. Genbrug materialer fra byerne til at bygge med og brug bioaffald som kompost. Benyt regnvand til vanding (dette afhænger dog af, hvordan regnvandet opsamles, da det i flere tilfælde kan være direkte sundhedsskadeligt at bruge. Generelt frarådes det at bruge regnvand til at vande spiselige afgrøder med, da vandet kan indeholde skadelige stoffer fra tagflader og tagrender, fx zink, asbest eller fugleklatter).

3. Udbred de sociale fordele. En meningsmåling foretaget i forbindelse med studiet viser, at folk, som arbejder med bylandbrug, i overvældende grad føler en bedring af deres mentale helbred, kost og socialliv. Forskerne erkender, at dette ikke i sig selv sænker klimabelastningen, men betragter man landbrug i et holistisk perspektiv, kan bylandbrug på dén front udkonkurrere konventionelt landbrug.

"Størstedelen af klimapåvirkningen fra bylandbrug kommer fra de materialer, som man bruger til at bygge med - altså infrastrukturen," siger med-hovedforfatter på studiet Benjamin Goldstein, adjunkt ved University of Michigans School or Environment and Sustainability.

Han tilføjer:

"Disse landbrug bruges som regel kun i få år eller et årti, så det er ikke effektiv brug af materialer. Til gengæld er konventionelt landbrug meget effektivt og svært at konkurrere mod."