Dystre forventninger blev gjort til skamme: Det økologiske areal holder stand

Det økologiske areal holder stand efter en ellers svær tid med inflation og en nedgang året forinden.

Fastholdelsen af de økologiske arealer fremgår af landmændenes årlige indberetninger til fællesskemaet hos Landbrugsstyrelsen: I år er der samlet set søgt grundbetaling til 289.016 ha, og det er i runde tal stort set det samme som sidste år (289.550 ha).

Det samlede økologiske areal har i samme periode oplevet en ganske lille tilbagegang fra 310.685 ha til 304.395 ha

Forud for nedgangen i 2022 var der siden 2007 sket en fordobling af det samlede økologiske areal med vækst i 11 ud af 14 år. Fra 2021 frem mod 2022 kunne der noteres et synligt fald 11,8 pct til 11,67 pct., der højest sandsynligt hang sammen med konsekvenserne af Ruslands invasion i Ukraine. Men på trods af at krigen stadig skaber uro på fødevaremarkederne, holder landmændene altså fast i økologien.

Flot at undgå et fald

Man kunne måske have frygtet en mærkbar nedgang, i et år hvor økologiske svineproducenter har været pressede, og hvor Arla har haft en målsætning om at sige farvel til 50 økologer og 100 millioner kilo økologisk mælk i Danmark og Sverige. Der var også rygter i branchen om et fald, før årets opgørelse fra Landbrugsstyrelsen blev offentliggjort.

"Det er ærgerligt, at der er mælkeproducenter og griseproducenter, som er pressede, men produkter fra høje priskategorier som økologi er naturligvis mere udsatte, når der kommer inflation. Producenter, der er afhængige af foderindkøb, bliver selvfølgelig også hårdere ramt i tider med krig og uro på markedet for foder. Det er dog vores klare forventning, at markedet retter sig igen," siger Sybille Kyed, Landbrugs- og Fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

"Når fødevaremarkedet har været presset af stigende fødevarepriser og energipriser, så er det egentlig ret flot at undgå et fald," tilføjer hun.

Tilbud om fastholdelsestjek

Hos Innovationscentret for Økologisk Landbrug oplever man, at selv om landmændene skærer ned på griseavlen eller mælkeproduktion, kan de ikke nødvendigvis se en ide i at lægge jorden tilbage fra økologi til konventionel drift.

Mange økologer får nu lavet et udviklings- og fastholdelsestjek, som de har fået tilbudt netop gennem Innovationscentret og Fonden for Økologisk Landbrug.

”Det er noget, vi har tilbudt i samarbejde med de lokale økonomirådgivere, når økologiske landmænd, som for eksempel griseproducenter, har været usikre på deres afsætning. Når det ikke går som ventet, hvad skal der så til? Og der går vi ind og giver dem rådgivning,” forklarer Kirsten Holst Sørensen, adm. direktør i Innovationscentret for Økologisk Landbrug.

For eksempel tilbyder LandboNord økologerne et gratis tjek, som omfatter både besøg af en specialist på planteavl og husdyrproduktion og omlægningstjek på gris, planter, kvæg, fjerkræ og grøntsager. Deres omlægnings- og fastholdelsestjek er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Kirsten Holst Sørensen er godt tilfreds med de stabile tal og havde heller ikke forventet, at der i år kom flere økologiske arealer. Der har været store udsving i mælkepriserne, mens kornpriserne på grund af krigen i Ukraine generelt har ligget højt hos de konventionelle landmænd.

”Selv om priserne på pesticider og kunstgødning også har været høje, har kornpriserne nok fået mange konventionelle landmænd til at holde igen med at lægge om, fordi der var god økonomi, der hvor de var. Derfor har de ikke haft et stort et incitament til det,” vurderer hun.

30 pct. økologi i 2030

I 2023 ligger det samlede økologiske areal i Danmark på 11,45 pct, men selv om der altså har været en opbremsning, tror Sybille Kyed stadig på, at man kan nå en målsætning om, at sprøjtemidler bliver forment adgang på 30 pct.  af de danske landbrugsarealer i 2030.

"Det mål har vi ikke opgivet. Vi har før set, at det kommer i ryk, og vi nåede fordoblingsmålet før tid. Men det står også helt tydeligt, at der skal træffes nogle valg i landbrugspolitikken, som lægger skinner ud for en mere grundlæggende ændring af landbruget og fødevaresystemet. Vi kan ikke leve med, at de mindre bæredygtige produkter er billigere end økologi. Landbrugsstøtten skal indrettes på en anden måde, så den betaler for fælles goder som klima, natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd - fremfor at være en støtte til produktion. Og momsen skal justeres, så økologien ikke betaler et højere provenue til staten end de konventionelle produkter," siger Sybille Kyed.