Annonce

Annonce

"Helt grundlæggende er vi hos Enhedslisten meget interesserede i at lave nogle ændringer i landbrugsstøtten, som ændrer dansk landbrugs fremtid," siger Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten ser positivt på ØL's forslag til en ny landbrugsmodel

Enhedslisten kalder Økologisk Landsforenings model for fremtidens landbrug "rigtig spændende". Modellen vil omlægge EU’s landbrugsstøtte, så den skaber mere natur i markerne og reducerer landbrugets CO2-udledning.

Enhedslisten ser positivt på den afgiftsbaserede model for fremtidens landbrug, som Økologisk Landsforening (ØL) netop har præsenteret. En model, hvor foreningen anerkender behovet for en CO2-afgift.

“Jeg synes, at det er rigtig spændende, at Økologisk Landsforening laver en model som tager et højere hensyn til både klima og natur,” siger partiets fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, om forslaget.

“Desuden er det interessant, at man går ind og ser på, hvordan landmændene får basis-støtte og hæver ambitionerne,” tilføjer han.

ØL's model er opbygget sådan, at landmænd belønnes via EU’s landbrugsstøtteordninger, hvis de sænker klimaaftrykket, mens et højere klimaaftryk vil medføre, at deres støtte reduceres. Samme belønning sker, når de giver mere plads til natur på bedriften.

Forslaget fordrer en mere optimal udnyttelse af jordens ressourcer, hvilket Søren Egge Rasmussen ser en fordel i.

“Forslaget vil jo medføre, at der er incitament til ikke at dyrke korn på marginaljord, som den nuværende støtteordning fordrer, men i stedet dyrke mere eksempelvis græs. Helt grundlæggende er vi hos Enhedslisten meget interesserede i at lave nogle ændringer i landbrugsstøtten, som ændrer dansk landbrugs fremtid,” siger han.

På Twitter roser Radikale Venstres klimakonsulent, Svend Elberg Thomsen, også forslaget.

“Det er fantastisk, hvordan Økologisk Landsforening har meldt sig ind i kampen for en klimaafgift - også for landbruget,” skriver han.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik