Annonce

Annonce

Afstemning i Europa-Parlamentet om EU's 2020-budget

Den nuværende CAP bliver forlænget frem til udgangen af 2022. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP

EU-politikere enige om at forlænge CAP'en med to år

Forhandlingerne trækker ud, så politikerne er blevet enige om at forlænge den nuværende CAP - EU's fælles landbrugspolitik - med to år.

EU’s nuværende landbrugspolitik, CAP’en, skulle oprindeligt erstattes af en ny CAP fra 1. januar 2021, men det ser nu ud til først at ske ved udgangen af 2022. 

EU’s fødevare- og landbrugsministre har således indgået en aftale med Europa-Parlamentet om at udskyde CAP’en, efter at forhandlingerne har trukket i langdrag.

Dermed vil landbrugsstøtten fungere i 2,5 år frem under de nuværende regler. Allerede i oktober sidste år foreslog Europa-Kommissionen at forlænge den nuværende CAP, og flere politikere har siden udtalt, at en forlængelse var det sandsynlige udfald. 

“En toårig forlængelse af de nuværende regler, indtil den nye CAP er besluttet og trådt i kraft, giver en vigtig forudsigelighed og sikkerhed for alle landmænd på tværs af Europa midt i COVID-19-krisen,” siger Kroatiens landbrugsminister, Marija Vuckovic, ifølge EUbusiness.com.

Hun tilføjer:

“EU vil fortsætte med at finansiere midler til landdistriktsprogrammerne og støtte de euopræiske landmænd via direkte støtte, mens man sikrer en let overgang til den næste CAP-periode.”

Flere artikler fra samme sektion

De Konservative efterlyser klimamærkning af fødevarer

Selv om det er både dyrt og kompliceret at beregne, hvad klimaaftrykket er for vores madvarer, mener ordfører fra De Konservative, at det er på tide, at Danmark indfører en klimamærkning.

28-07-2020 1 minutter Klima

Ulovlige pesticider får grønt lys af myndighederne

Trods forbud bliver ulovlige pesticider stadig brugt, fordi myndighederne giver dispensationer. Systemet bliver misbrugt, lyder kritikken.

08-07-2020 3 minutter Pesticider

Regeringen flytter 200 mio. kr. over i grøn pulje til landbruget

Regeringen har overført EU-midler til grønne tiltag - men den kunne faktisk have overført mere end dobbelt så meget.

08-07-2020 4 minutter Tilskud