Connie Hedegaard: Landbruget skal med på klimavognen nu

Connie Hedegaard har aldrig lagt skjul på, at de næste, men nødvendige skridt i retningen mod at løse klimaudfordringerne bliver vanskeligere end de første.

Den tidligere miljøminister og EU-kommissær var inviteret som et af trækplastrene, da Hørkram Foodservice A/S holdt husmesse for 3.000-4.000 kunder i Fredericia. Her skar hun klimaudfordringerne ud i genbrugspap, og hun opfordrede landbruget og hele fødevareindustrien til at komme ind i kampen – gerne med mere hjælp fra politikerne.

”Jeg synes, at det er et kæmpe problem, at de politiske partier tilsyneladende er bange for at kigge på landbrugssektoren. I min verden risikerer man i virkeligheden at gøre landbruget en kæmpe bjørnetjeneste. Det er misforstået, hvis man tror, at man hjælper landbrugserhvervet ved ikke at stille krav. Så risikerer man jo bare lige pludseligt at blive præsenteret for nogle meget voldsommere krav og med meget kortere tid til at opfylde dem,” sagde Connie Hedegaard.

Hun fornemmer dog, at alvoren er ved at gå op for danskerne.

”Jeg tror, der er ved at komme en bølge, som handler om, at det er farligere ikke at gøre noget. Hvis ikke vi tager fat om de svære ting, så lander der en kæmpe og nærmest ubetalelig regning hos den næste generation,” sagde hun.

Klimatiltag er en god forretning

Hun vil gerne bidrage til at punktere den danske selvforståelse, som handler om, at vi allerede har gjort så meget, at nu er det andre, som må tage over.

”Vi må forstå, at vi skal videre – også i landbrugserhvervet, og jeg tror, at det er farligt - også for vores eksport, hvis ikke vi gør noget.”

Hun henledte i den forbindelse opmærksomheden på, at det faktisk kan være en god forretning at dreje ind på en grønnere kurs.

”Klimarådet og de økonomiske vismænd har dokumenteret, at der lige præcis inden for landbrugs- og fødevareområdet stadig er mange lavthængende frugter, som det giver samfundsmæssig mening og økonomisk overskud at investere i.”

Det kan dansk erhvervsliv og fødevareproducenterne profitere på, mener Connie Hedegaard.

”Jeg tror, at der virkelig er en meget lys fremtid for de virksomheder, der forstår, at frygten for klimaforandringer ikke er en tilfældig trend. Klimaforandringerne er ikke længere teoretiske. Vi ser dem ske.

Behov for benhårdt pres i EU

På europæisk plan oplever hun i øjeblikket, at mange af de mest progressive EU-lande er mest optaget af at sikre, at EU-budgettet skal blive mindre, når England forlader EU i forbindelse med Brexit.

”Men det er jo netop de lande, vi skal have fyret op under, så vi i højere grad kan benytte den fælles landbrugspolitik til at bevæge os i en mere grøn retning," understregede Connie Hedegaard.

Efter hendes vurdering er der stadig for mange, som ikke har forstået, hvor store udfordringer vi står over for, hvis vi skal nå målet om nulemission i 2050:

”Jeg tror, at det er vigtigt, at der er nogen i EU, og ’nogen’ kunne passende være Danmark, som kæmper benhårdt for, at det i EU's kommende syvårsbudget skal være et helt klart parameter, at hvis man vil have landbrugsstøtte, så skal støtten gå til de landmænd, som gør noget for almenvældet; de der leverer noget på den grønne dagsorden og på den måde er med til at sikre, at vi komme i retning af de fælles mål."

Vi skal alle bidrage

Som taler ved en fagmesse, der havde samlet mange af de vigtigste fødevareproducenter og mange ansatte fra landets professionelle køkkener, pointerede Connie Hedegaard flere gange, at der ligger et stort ansvar i begge lejre for at arbejde med at bremse klimaændringerne.

”Der er faktisk en kobling mellem landbrug og fødevarer, og de store udfordringer vi har, når vi skal skabe tålelige vilkår for 10 mia. mennesker i 2050,” sagde Connie Hedegaard.

Som et eksempel på de afledte effekter af klimaforandringerne nævnte hun, at en historisk lang tørke fra 2007 til 2010 var årsag til, at 1,5 mio. syrere søgte mod byerne, hvor der i forvejen var høj ledighed, hvilket var en medvirkende årsag til de konflikter, som førte til den efterfølgende borgerkrig i landet.

Af samme grund beskrev hun Paris-aftalen og aftalen om FN’s 17 verdensmål, som kom i hus i 2015, som skelsættende milepæle, der har én vigtig ting til fælles.

”De bryder med den gamle inddeling af verden i et nord og et syd. Der var de rige vestlige lande, og der var udviklingslande, og det var ikke de fattige landes opgave at gøre noget ved klimaet. De to aftaler udtrykker en ny opfattelse af, at vi i en moderne verden er gensidigt afhængige af hinanden.”

Vi kan ikke stoppe væksten

Ifølge Connie Hedegaard er det helt nødvendigt at tænke verdens forskellige udfordringer sammen for at bremse klimaændringerne, og det er netop det, som FN’s 17 verdensmål er udtryk for.

”Det handler ikke om at sige: Stop væksten. Jeg siger held og lykke til de, der siger det. Det kommer ikke til at ske. Det bliver i hvert fald ikke mig, der kommer til at sige til bonden fra Rwanda, at nu må han lige holde lidt igen, fordi nu er verdens ressourcer brugt op,” sagde den tidligere EU-kommissær.

Men det er ikke nok at arbejde på den globale arena. Der skal også tænkes meget mere i klimabaner på hjemmefronten, hvor danskerne står foran et folketingsvalg, og Connie Hedegaard mener, at det er afgørende vigtigt, at klima bliver placeret øverst på dagsordenen under valgkampen.

”Transport, landbrug, adfærd og forbrug er nødt til at blive de store emner i de kommende år. Bliver de ikke det, kan jeg ikke se, hvordan vi kan nå målene bare for 2030,” sagde Connie Hedegaard.

Ros til klimaregnskaberne

"De næste skridt i den grønne omstilling i Danmark bliver sværere end dem, vi har taget. Vi kommer tættere på mennesker og privatsfæren, hvor mange siger, det skal vi ikke blande os i."

Derfor mener hun at det handler om, hvordan vi på en intelligent måde kan komme over den holdning, at regulering er dårlig, og at klimaudfordringerne er noget, markedet må klare.

Connie Hedegaard efterlyste i det hele taget nogle ambassadører i fødevarebranchen, som er mere højlydte, og som ikke er bange for at opsætte nye standarder.

”De kan være med til at trække markedet ved at vise, at løsningerne er der. Det har vi behov for i forhold til befolkningen. Jeg oplever stor velvilje blandt borgerne, men de skal kunne se løsninger for at få en positiv vision,” sagde Connie Hedegaard.

I den proces mener hun, at der hviler en vigtig opgave hos de ansatte i landets restauranter og den offentlige bespisning, som kan være med til at vise, at klimarigtig mad er andet end linser og bønner.

"Det er sindssygt vigtigt at få gjort maden lækker og attraktiv, så man kan lokke folk til at vælge andre løsninger."

Hun roste også Økologisk Landsforenings arbejde med at lave klimahandlingsplaner for de økologiske landbrug.

”Jeg tror, at de individuelle klimaregnskaber giver god mening ude hos familien Danmark. Tiden er moden til, at når vi får en ny regering efter et valg, er det noget af det, der skal indføjes i regeringsgrundlaget,” sagde hun, inden hun klimavenligt lod sig transportere hjem med toget.